FN: Rusland bruger voldtægt som en del af deres 'militære strategi'

Militærforsker kalder beskyldningen alvorlig, men ikke et særligt russisk fænomen.

Pramila Patten er FN's særlige repræsentant med fokus på seksuel vold under konflikter. Hun mener, at der er tydelige tegn på, at russisk militær strategisk gør brug af voldtægter i Ukraine. (Foto: © Luiz Rampelotto/EuropaNewswire, Ritzau Scanpix)

Seksuel vold og voldtægter bliver brugt som en del af Ruslands militære strategi i krigen i Ukraine.

Sådan lyder konklusionen fra FN's særlige repræsentant med fokus på seksuel vold under konflikter, Pramila Patten.

Udtalelsen fra den særlige FN-repræsentant kommer efter, at en undersøgelseskommission under FN i september kunne konkludere, at russiske soldater havde begået voldtægter og kønsbaseret vold i Ukraine.

Ekspertgruppen har efterforsket i blandt andet Kyiv, Tjernihiv, Kharkiv og Sumy og har interviewet flere end 150 vidner og ofre.

- Når man hører kvinder vidne om russiske soldater udstyret med Viagra, så er det klart, at det er en militær strategi, sagde Pramila Patten tidligere på ugen til det franske nyhedsbureau AFP ifølge blandt andet CNN.

Lemlæstelser af kønsorganer

Hun fortæller, at der er eksempler på, at kvinder har været tilbageholdt i dagevis, hvor de er blevet voldtaget. De fleste ofre er kvinder, men også drenge og mænd er blevet voldtaget. Desuden er der sket lemlæstelser af kønsorganer på flere ofre.

Her tilføjede hun, at flere af sagerne involverer børn, og at FN har verificeret mere end 100 sager om voldtægter og andre seksuelle overgreb. Den første sag stammer allerede fra krigens tredje dag tilbage i februar. Men hun mener, at det kun er toppen af isbjerget.

FN's konklusion er alvorlig, lyder det fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Han er militærforsker ved Forsvarsakademiet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med humanitær folkeret og krigens love.

- Det er alvorligt, fordi der kan være tale om krigsforbrydelser. Når man bruger voldtægt som våben, så kan det også sættes i samme kontekst som folkedrab. Det er den mest alvorlige af alle internationale forbrydelser, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl tror ikke, de russiske soldater har fået besked om at voldtage fra øverste hånd. I Rusland afviser man at stå bag krigsforbrydelser i Ukraine. (Foto: © SPUTNIK, Ritzau Scanpix)

Tvivler på at det er en bevidst strategi

At voldtægterne er en bevidst militær strategi, som FN's Pramila Patten siger, er han dog ikke så sikker på. Han tror ikke, der har været en decideret ordre om at voldtage, men mere at den russiske militære ledelse har valgt ikke at gribe ind over for hændelserne.

Overgrebene kan skyldes, at der i Rusland er en "dehumanisering" af ukrainere, fordi de ikke ser sig som russere, som det ellers lyder i den russiske propaganda.

- Det kan få nogle russere til at føle, at ukrainerne ikke fortjener at eksistere, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Han fortæller, at der også skete masser af voldtægter, da sovjetiske styrker indtog Berlin efter Nazitysklands fald. Men det betyder ikke, at det er et særligt russisk fænomen.

- Vi har set det i mange internationale konflikter rundt omkring i verden, hvor der er sket et nedbrud af retsstaten. Vi så det også i Balkan-krigen, hvor man for første gang begyndte at tale om voldtægt som et krigsmiddel, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Voldtægt kan ødelægge en etnisk gruppes identitet

For selvom det lyder grotesk, så er metoden effektiv, hvis et land forsøger at foretage en etnisk udrensning eller decideret folkedrab.

- Kvinder, der bliver udsat for voldtægt, bliver ofte nedbrudt og stigmatiseret, og det kan i mange samfund bringe skam over dem, at de bærer rundt på et barn, der ikke har nogen far. Hvis voldtægten fører til en fødsel, kan det også være med til at ødelægge den etniske gruppes identitet, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Hans generelle vurdering er dog ikke, at det er de allerførste soldater, som angriber et område, der foretager voldtægterne. I stedet tyder det på, at det ofte er dem, der bagefter skal sikre ro, der foretager overgrebene, siger han.

- Det så vi også i den ukrainske by Butja, hvor der gik historier om, at de første soldater fortalte de lokale, at de ikke skulle frygte dem, men de soldater, der kom bagefter. Det kan ske, fordi de første soldater sædvanligvis er mere disciplinerede og primært tænker på, hvordan de selv overlever kampene, siger militærforskeren.

I Butja uden for Kyiv blev der i foråret meldt om overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med de russiske styrkers besættelse. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Kan retsforfølges - også i Danmark

Muligheden for at stille gerningsmændene til ansvar, vurderer han, ikke er helt umulig. Det skyldes, at der er mulighed for at identificere dem, særligt hvis voldtægten fører til en fødsel.

- Om nogle år vil vi angiveligt se en lang liste over mistænkte, som kan stilles til ansvar, hvis de forlader Rusland. Hvis én på den liste eksempelvis rejser til Danmark og bliver pågrebet, så vil de danske myndigheder have mulighed for at føre en sag ved en dansk domstol, siger han.

Under interviewet med AFP fortalte Pramila Patten også, at hun var bekymret for, at kvinder og børn blev udsat for menneskehandel. Ifølge FN er knap 7,7 millioner ukrainere under flugt i Europa, mens kun 4,3 millioner har en midlertidig opholdstilladelse.

Rusland nægter, at de står bag krigsforbrydelser i Ukraine.