FN til Danmark: ‘Hvis I lader danskere blive i fangelejre i Syrien, bryder I flere konventioner'

FN kritiserer Danmark for ikke at hjemtage personer med dansk tilknytning fra fangelejre i det nordøstlige Syrien. Den danske regering er uenig.

Der opholder sig syv kvinder og mindst 19 børn i de to fangelejre al-Hol og al-Roj. De har tidligere tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat, men sidder nu tilbageholdt under forhold, som eksperter og FN vurderer krænker kvindernes og børnenes menneskerettigheder. Foto: DR Nyheder

Ved at lade syv kvinder og mindst 19 børn med tilknytning til Danmark sidde i fangelejre i Syrien, overtræder Danmark mindst fire FN-konventioner.

Det siger Fionnuala Ní Aolaín, der er specialrapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i FN.

- Den danske regering har forpligtelser. Den kan ikke bare vælge og vrage, hvilke statsborgere man beskytter. Det er netop det fundamentale princip for menneskerettigheder. Det er ikke en a la carte-menu, siger Fionnuala Ní Aolaín.

Sammen med en række andre rapportører er hun afsender på et brev til Danmark og 56 andre lande, hvori FN opfordrer til at tage børn og kvinder hjem fra lejrene.

I fangelejrene er adgangen til mad, til sundhed, til en tilstrækkelig levestandard og forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling alt sammen udfordret.

Derudover har de kvinder, der sidder tilbageholdt i fangelejrene, ikke muligheden for at blive stillet for en dommer og få en fair rettergang.

Det er nogle af de basale menneskerettighedskrænkelser, FN vurderer, at kvinder og børn i lejrene oplever.

Det er anden gang inden for få måneder, at FN kritiserer den danske stat for ikke at evakuere de mindst 26 personer med dansk tilknytning i de to syriske fangelejre al-Roj og al-Hol.

Med modtagelsen af brevet kom Danmark og de 56 andre lande på en liste, som FN har kaldt for 'list of shame'. Det er en liste over alle de lande, som FN har henvendt sig til, fordi de ikke har hjemtaget kvinder og børn fra fangelejrene.

- Danmark definerer sig som demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere. Men der er en kæmpe forskel på, hvad Danmark siger i forhold til menneskerettigheder, og hvad Danmark så praktiserer i forhold til sine egne statsborgere, siger Fionnuala Ní Aolaín.

Kritisable forhold i lejrene

En af de konventioner, FN mener, den danske regering bryder, er FN’s børnekonvention.

Ifølge denne har børn blandt andet ret til den højest opnåelige sundhedstilstand, ret til beskyttelse og ret til livet.

- Den danske regering har midler til at stoppe krænkelser af danske børn i lejrene. Noget som andre stater allerede har gjort. Det har Danmark ikke formået at gøre. Regeringen straffer børn for deres forældres handlinger, eller for deres forældres formodede handlinger, siger Fionnuala Ní Aolaín:

- Og det er et brud på både børnekonventionen, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og verdenserklæringen om menneskerettigheder.

De mindst 19 børn i de syriske fangelejre har alle forældre, der har truffet et valg om at rejse til Syrien for at tilslutte sig og leve i Islamisk Stats kalifat. Hvorfor skal Danmark hjælpe dem?

- De danske børn valgte hverken at blive født i lejrene eller af disse forældre. Vi baserer ikke internationale forpligtelser i forhold til børn på deres forældres valg, siger hun.

Hvem har ansvaret?

Professor ved juridisk institut på SDU Sten Schaumburg-Müller har nærlæst FN’s brev til den danske regering.

- Det er åbenlyst, at der foregår menneskeretskrænkelser for personer med dansk tilknytning i lejrene, vurderer han.

Ansvaret for krænkelserne kan dog være svært at placere, fortæller han videre:

- Danmark begår ikke aktivt krænkelserne. Det er jo ikke den danske regering, der tilbageholder folk i lejrene eller kontrollerer dem, siger han.

Ifølge Schaumburg-Müller handler det om, at Danmark har muligheden for at hjemtage børn og kvinder, men ikke gør det.

- Danmark har formentlig ikke et juridisk ansvar i området. Men når det er muligt at hente statsborgere hjem, og Danmark ikke gør det, kan Danmark blive ansvarlige for de krænkelser, som kvinder og børn med dansk tilknytning udsættes for, siger Sten Schamburg-Müller.

Den danske regering afviser at have et juridisk ansvar for krænkelserne, fordi det ikke sker på dansk jord. FN mener dog, at der er et dansk ansvar, fordi den danske stat har muligheden for at tage personerne med dansk tilknytning hjem.

Frederik Waage, der er professor i forfatningsret på Syddansk Universitet, har også nærlæst FN’s brev til den danske regering. Han kalder det for ‘meget stærk læsning’.

Hvilket ansvar har Danmark i de her sager?

- Jeg læser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis sådan, at når Danmark har mulighed for at sende diplomater til lejren, så har man også en form for kontrol med sine statsborgere dér. Man behøver ikke at have besat lejrene for, at man har adgang og udøver sine forpligtelser over de danske statsborgere, siger han.

Lige nu er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ved at afgøre den første sag af sådan en karakter.

Sagen drejer sig om, hvorvidt den franske stat har et juridisk ansvar over for to kvindelige statsborgere, der lige nu sidder i fangelejre i Syrien med deres børn. Og afgørelsen af den sag bliver definerende, for hvem der har ansvaret for de menneskerettighedskrænkelser, der sker i lejrene.

- Det er sandsynligt, at den dom vil slå fast, at den franske stat, og dermed også den danske stat, har et juridisk ansvar over statsborgere i lejrene, fordi danske myndigheder har adgang til at tage børn og kvinder hjem, og derfor også kan have en forpligtelse til at gøre det, siger Frederik Waage og fortsætter:

- Jeg har meget svært ved at se, at man kan undslå sig fra et ansvar her som dansk myndighed.

Sten Schaumburg-Müller er enig og vurderer, at:

- Danmark kan få en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller en udtalelse fra et FN-klageorgan, for ikke at have handlet i overensstemmelse med de menneskeretlige forpligtelser. Det er der flest tungtvejende argumenter for, siger han.

På trods af kritikken kan FN dog ikke tvinge Danmark til at overholde internationale konventioner, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

- FN’s henvendelse er jo ikke en dom, men en opfordring til at Danmark opfylder dets menneskeretlige forpligtelser, siger professoren.

Svar fra regeringen: 'De har forladt Danmark'

Den danske regering oplyser i et svar til FN, som DR Nyheder har læst, at regeringen er uenig med verdensorganisationen.

- Den danske regering noterer sig, at meninger fra FN ikke er lovmæssigt bindende for deltagerstaterne, men fungerer som fortolkelig vejledning i forhold til staters internationale forpligtelser, skriver Morten Jespersen, der er Danmarks ambassadør ved FN i Genève i brevet, på vegne af Udenrigsministeriet.

Derudover slår Udenrigsministeriet fast, at personerne med dansk tilknytning i lejrene ikke er velkomne i Danmark trods FN's kritik.

- Det er den danske regerings holdning at fremmedkrigere, både mænd og kvinder, som har forladt Danmark for at tilslutte sig Islamisk Stat, ikke er velkomne i Danmark og ikke vil blive evakueret fra lejrene.

I det danske svar til FN bliver det dog påpeget, at Udenrigsministeriet vil hjælpe de danske børn i lejrene, der har behovet, hvis de bliver gjort opmærksomme på det.

- Hvis et familiemedlem eller en advokat for de børn i lejrene med dansk statsborgerskab kontakter Udenrigsministeriet, når et barn eksempelvis har brug for medicinsk hjælp, vil Udenrigsministeriet forsøge at facilitere den nødvendige hjælp til barnet via humanitære organisationer i lejrene, står der i brevet fra Udenrigsministeriet.

I Udenrigsministeriets svar til FN står der også, at den danske regering ikke mener, at den har ansvaret for de menneskerettighedskrænkelser, der foregår i lejrene. Det har den danske stat ikke, fordi regeringen vurderer, at den ikke har et juridisk ansvar i det nordøstlige Syrien.

Syriske kvinder i al-Hol-lejren. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

I det danske svar uddyber Udenrigsministeriet også, at FN’s fortolkning af, hvor Danmark har et juridisk ansvar, er meget vidtrækkende:

- Den danske regering mener, at den nye og meget vidtgående fortolkning kan have meget omfattende og uforudsigelige konsekvenser for stater, skriver Morten Jespersen på vegne af Udenrigsministeriet i brevet.

Det betyder, at den danske stat ikke mener, at regeringen har forpligtigelse eller kontrollen til at udøve lov og ret i lejrene, når de danske myndigheder ikke er fysisk til stede i området.

FN-rapportøren Fionnuala Ní Aolaín fastholder, at Danmark har et juridisk ansvar for de personer med dansk tilknytning i fangelejrene:

- Danmark har kapaciteten til at ændre og indvirke på de materielle forhold for de her kvinder og børn. Danmark kan også forhindre tortur, inhumane og nedværdigende behandling og forebygge risikoen mod retten til liv. Danmark kan hjemtage sine borgere. Den kapacitet betyder, at de har en form for juridisk ansvar, siger hun.

Morten Jespersen har ikke ønsket at stille op til interview. Det har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) heller ikke, men svarer skriftligt, at:

- Danmark er generelt ikke retligt forpligtet til at evakuere borgere, herunder børn, der opholder sig i lejrene i Syrien, heller ikke efter konventionerne. Det er den danske juridiske vurdering. Det fremgår også af det danske svar til FN-rapportørerne, og det er i øvrigt ikke en retlig vurdering, som Danmark står alene med.

- Jeg kan forsikre om, at regeringen altid tager henvendelser fra FN’s mange specialrapportører alvorligt - men det betyder ikke, at vi altid er enige med dem. Og det er helt normal praksis både i en dansk og i en international kontekst.

Præcisering: Tidligere stod der 'i det første brev' i artiklen. FN har kun sendt et brev, men har kritiseret den danske regering af flere omgange.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk