FN's generalsekretær: Det er sidste chance for Myanmars leder

Hvis Myanmars de facto-leder ikke får styr på situation i landet, bliver tragedien absolut forfærdelig, advarer generalsekretæren.

Myanmars de facto-leder, Aung San Suu Kyi, har en sidste chance for at få stoppet militærets offensiv mod det muslimske rohingya-mindretal, og den chance er nu.

Sådan lyder det fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres, i et interview med BBC.

Flere end 400.000 rohingyaer er flygtet til Myanmars naboland Bangladesh, siden landets militær i slutningen af august indledte det, som myndighederne kalder en sikkerhedsoperation.

Ifølge FN er der dog ikke tale om en sikkerhedsoperation, men en ondskabsfuld militæroperation, der minder om en etnisk udrensning.

FN og en række menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International beskylder Myanmars militær for at stå bag afbrændinger af rohingyaernes landsbyer og skyde på civile på flugt i landets nordlige Rakhine-provins. Og det skal gå hurtigt, hvis Aung San Suu Kyi skal stoppe situationen, mener FN-ambassadøren.

- Hvis hun ikke vender situationen nu, så tror jeg, at tragedien vil blive fuldstændig forfærdelig, og så vil jeg ikke kunne se, hvordan udviklingen kan blive vendt i fremtiden, siger Antonio Guterres til BBC.

Militæret har overhånden

Aung San Suu Kyi kom til magten som de facto-leder af Myanmar i 2016, efter at landet siden 1962 er blevet styret af et militærdiktatur.

Suu Kyis regering er således den første i mere end 50 år, der er demokratisk ledet, og det internationale samfunds forventninger til den tidligere vinder af Nobels fredspris var tårnhøje, da hun blev indsat.

Men ifølge FN-generalsekretæren viser rohingya-krisen med tydelighed, at det ikke er den nobelprisvindende leder, men militæret, der styrer situationen.

- Der er ikke tale om et demokrati i den her situation. Det her er en situation, hvor militæret stadig har overhånden, siger Antonio Guterres.

Antonio Guterres sætter sin lid til, at hun vil forsøge at tale til militæret og få stoppet voldsspiralen, når Aung San Suu Kyi på tirsdag vil tale offentligt til hele nationen, hvor hun ifølge hendes talsmænd vil tale for forsoning og fred.

- Selvfølgelig forventer jeg, at landets leder vil være i stand til at stoppe det og vende situationen. Hun har en sidste chance for at gøre det på tirsdag, siger FN-ambassadøren.

Forfølgelse af illegale migranter

Myndighederne i Myanmar betragter folk fra rohingya-mindretallet som illegale migranter, og de har i årevis været forfulgt i Myanmars nordlige Rakhine-provins, der er domineret af buddhister.

I slutningen af august tog forfølgelsen voldsomt til, efter at militante rohingyaer angreb en politipost, hvor 12 sikkerhedsstyrker blev dræbt.

Efterfølgende har civile rohingyaer fortalt, hvordan hæren systematisk har rettet angreb mod civile og brændt deres landsbyer ned.

  • Ifølge FN er 60 procent af de 400.000 flygtninge fra Myanmar børn. (Foto: Abir Abdullah © Scanpix)
  • Nødhjælpsorganisationerne i Bangladesh kæmper for at kunne hjælpe flygtninge. (Foto: Abir Abdullah © Scanpix)
  • Der mangler både vand, mad og medicin til de mange flygtninge. (Foto: Abir Abdullah © Scanpix)
  • Der mangler både vand, mad og medicin til de mange flygtninge. (Foto: Abir Abdullah © Scanpix)
1 / 4

Landets militær afviser, at de angriber civile rohingyaer, men ifølge FN's menneskerettighedschef, Zeid Raad Al Hussein, er der flere beviser på, at de civiles beretninger langt fra er enestående.

- Jeg opfordrer regeringen til at stoppe den nuværende ondskabsfulde militæroperation og tage ansvar for alle de overtrædelser, der har fundet sted og til at vende mønsteret med alvorlig og udbredt diskrimination af Rohingya-befolkningen, sagde Zeid Raad Al Hussein i mandags.

Pres på Bangladesh

Ifølge FN krydser 20.000 flygtninge fra rohingya-mindretallet hver dag over grænsen fra Myanmar til Bangladesh, og det sætter sine spor på nabolandet. 60 procent af de mange flygtninge er ifølge FN børn.

Derfor har myndighederne i Bangladesh valgt at indskrænke flygtningenes bevægelsesfrihed. Det betyder, at rohingyaer fra Myanmar ikke må opholde sig andre steder, end hvor myndighederne har anvist dem til.

De må heller ikke opholde sig hos familie i Bangladesh, chauffører må ikke køre med flygtningene, og det er ulovligt for udlejere at leje boliger ud til dem.

Nødhjælpsorganisationerne i Bangladesh er også pressede af den voldsomme flygtningestrøm.

- Vi mangler alt. Det er især kritisk at finde boliger, mad og rent vand. Forholdene udsætter børn for høj risiko for vandbårne sygdomme, siger Eoduard Beigbeder, leder af Unicef i Bangladesh, i en pressemeddelelse.

Facebook
Twitter