Fodboldtrøjer, førstedamer og fjolleri: Det handler Nato-topmødet også om

På topmødet i Bruxelles er der plads til andet end diskussioner af to procent af bnp til forsvaret og musketered.

  • Aftenens VM-semifinale i fodbold mellem Kroatien og England er naturligvis ikke til at komme udenom - heller ikke selvom man er til Nato-topmøde. Derfor havde den kroatiske præsident Kolinda Grabar-Kitarovic (tv.) naturligvis også taget en fodboldtrøje med til sin kollega, Storbritanniens premierminister Theresa May. (Foto: handout © Scanpix)
  • Den amerikanske præsident, Donald Trump, gjorde sig bemærket allerede på mødets første dag, endda tidligt for morgenstunden, hvor han under morgenmaden langede ud efter Tyskland og anklagede dem for at være "fange" af Rusland. (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)
  • Tidligere uddannelsesminister og nu islandsk premierminister, Katrin Jakobsdottir, bliver budt velkommen af Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, ved hovedkvarteret i Bruxelles. (Foto: PAUL HANNA © Scanpix)
  • USA's førstedame, Melania Trump, er naturligvis også med i Bruxelles, hvor hun her hilser på Canada's premierminister Justin Trudeau. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • Og apropos førstedamer - og mænd. Her er en hel række af dem. Fra venstre ses den tyrkiske førstedame Emine Erdogan, Jens Stoltenberg's kone, Ingrid Schulerud (i hvid kjole), den belgiske premierminister, Charles Michels partner, Amelie Derbaudrenghien (i gul kjole), USA's førstedame, Melania Trump, den franske førstedame, Brigitte Macron, Luxemburg's premierminister, Xavier Bettel's mand, Gauthier Destenay, og til sidst EU-præsident, Donald Tusks kone, Malgorzata Sochacka. (Foto: Vincent kessler)
  • Donald Trump og den britiske premierminister Theresa May. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • Den franske præsident, Emmanuel Macron, og USA's præsident, Donald Trump, ser ud til at more sig, mens Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, ses i forgrunden. (Foto: pool © Scanpix)
  • Statsoverhovederne får taget et gruppefoto. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • Intet topmøde uden demonstrationer, det gælder naturligvis også Bruxelles, hvor demonstranter har samlet sig foran med skilte med billeder af blandt andet mødet mellem Nordkoreas Kim Jong-un og Donald Trump, som fandt sted i midten af juni. (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)
1 / 9

Diskussionerne om den såkaldte musketered, og om hvornår Nato-landene skal nå målet om at betale de to procent af bnp til forsvaret, er allerede godt i gang på Nato-topmødet, der begyndte i dag i Bruxelles.

Men de internationale fotografer, som nøje følger med i Belgien, lægger bestemt også mærke til andet end rundbordssnak og sikkerheds-og forsvarspolitiske debatter.

Her er et udvalg af de mange billeder, som fortæller, hvad der også sker I Bruxelles.

Facebook
Twitter