Før afgørende deadline: Rusland vil vise USA sit kontroversielle missil

Russerne forsøger i 11. time at overbevise USA om, at de overholder historisk våbentraktat, siger Matilde Kimer.

Dele af den omstridte Novator 9M729 krydsermissil blev i dag vist frem af det russiske forsvarsministerium. (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix)

Der er ingen grund til at tro, at det såkaldte Novator 9M729-missil bryder nogen form for international traktat.

Det mener i hvert fald det russiske forsvarsministerium, som i dag havde inviteret en række udenlandske pressefolk og militærattachér til en fremvisning af det noget udskældte missil.

Her fremviste russerne specifikationerne på missilet, som de hævder har en rækkevidde på 480 kilometer. Dermed er den - i modsætning til hvad amerikanerne påstår - helt i overensstemmelse med rammerne, som er lagt fast i den over 30 år gamle INF-traktat, lyder det fra Moskva i dag.

(Foto: (C) DR Nyheder)

Hvad er INF-traktaten?

8. december 1987 underskrev præsident Ronald Reagan (th.) og den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov INF-traktaten i Det Hvide Hus i Washington DC. (Foto: Stringer . © Scanpix)

I december 1987 underskrev den daværende præsident i USA, Ronald Reagan, og Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov, under på en aftale, der forbyder landene at have, teste eller opstille landbaserede ballistiske - og krydsermissiler med kort - og mellemdistancekapacitet.

Det vil sige en rækkevidde på mellem 500 og 5.500 kilometer.

Da INF-traktaten trådte i kraft, blev 1.850 sovjetiske missiler og 850 amerikanske destrueret.

Både Rusland og USA beholdt imidlertid muligheden for at have denne type missiler, med eller uden atomsprænghoveder, på fly, skibe eller ubåde. Begge parter udvikler fortsat også interkontinentale langdistance-atommissiler.

De landbaserede mellemdistance-missiler er ifølge Nato svære at spore og kan ramme Europa med et par minutters varsel.

I dag er både Kina, Iran, Indien, Saudi-Arabien, Nordkorea og Taiwan blandt de stater, der har hastigt voksende arsenaler af lignende missiler.

Hvorfor holder russerne så militæropvisning?

Ifølge det russiske forsvarsministerium er rækkevidden på 9M729 missilet blot 480 kilometer. (Foto: Vasily Maximov © Scanpix)

Hvor amerikanerne vurderer, at missilet har en langt længere rækkevidde, og derfor anklager russerne for at overtræde traktaten, hævder russerne omvendt, at Novator 9M729 missilet kun har en rækkevidde på 480 kilometer.

Og det er netop en af årsagerne til den temmelig spektakulære militæropvisning i dag, fortæller DR's Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer.

- Når russerne inviterer 100 militærattachéer og pressefolk til Moskva i dag for at forklare, hvad Novator 9M729 kan, så er det fordi, vi nærmer os den deadline, amerikanerne har givet russerne for at overbevise dem om, at de ikke bryder traktaten.

- Er det ikke sket inden den 2. februar, så løsriver amerikanerne sig fra aftalen og er ikke længere begrænset fra at udvikle den her type missiler.

Hvad er egentlig problemet?

Det russiske forsvars - og udenrigsministerium briefede pressen og militærattachéer om det nye misisl. (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix)

Nedrustningsaftalen, der risikerer at bryde sammen, efter USA har udstedt sit ultimatum til Rusland, er historisk og betragtes som en del af afslutningen på den Kolde Krig.

Siden 2013 har USA kritiseret Rusland for at bryde INF-traktaten ved at udvikle og opstille nye mellemdistance-krydsermissiler af typen Novator 9M729 - eller Nato-betegnelsen SSC-8.

Den amerikanske ambassadør for våbennedrustning har kaldt raketsystemet for "potent og en direkte trussel mod Europa og Asien" og hævder, at Novator-missilet har en estimeret rækkevidde på mellem 500 til 1.500 kilometer.

- Rusland må destruere alle SSC-8 missiler, affyrings- og andet raketudstyr på en måde, så det kan bekræftes og igen overholde INF-traktaten, lød det fra Wood tidligere på ugen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Men det afviser russerne fortsat.

USA vil derfor trække sig fra aftalen og gav i begyndelsen af december Rusland en 60 dages frist til at rette ind. Den frist udløber 2. februar, og her forventes amerikanerne at påbegynde arbejdet med at forlade aftalen inden for en periode af seks måneder.

Et scenario russerne for alt i verden gerne vil undgå, siger Matilde Kimer.

- Er der ingen aftale, så står vi formentlig over for et nyt våbenkapløb, hvor der ingen begrænsninger er for, hvilke missiler man må producere. Det har jo en massiv betydning for også Europas sikkerhed, for man skal huske på, at det var jo for at afmilitarisere Europa, at INF-traktaten i sin tid blev indgået, siger hun og fortsætter:

- Fra russisk side er der også en bekymring for, at det kan få betydning for senere forhandlinger om atomnedrustning. At man går fra denne traktat til helt at opgive at have nogen former for begrænsning inden for våbenudvikling.

Hvordan har Europa reageret?

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas (tv.) ses her sammen med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov (th.) (Foto: handout © Scanpix)

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, har kaldt traktaten en "en vigtig søjle i Europas sikkerhedsstruktur“ og EU's talsmand for det sikkerhedspolitiske område, Maja Kocijancic, opfordrede både USA og Rusland til fortsat at have en konstruktiv dialog for at bevare INF-traktaten.

- Verden har ikke brug for et nyt våbenkapløb, lød det fra Kocijancic i efteråret.

Natos 29 ambassadører holder fredag et særligt møde i Bruxelles, hvor den russiske repræsentant, Juri Gorlach, også vil deltage. Håbet er at få Rusland til at rette ind efter INF-traktaten eller eventuelt åbne for genforhandling af aftalen.

Facebook
Twitter