Mandag blev indefrosne iranske værdier for i alt 42 milliarder kroner frigivet til Iran. Og kort efter fik fem fængslede amerikanere lov til at stige om bord et fly ud af den iranske hovedstad Teheran.

Samtidig blev fem iranere, der har været fængslet i USA, benådet af den amerikanske præsident, Joe Biden.

Det skete i forbindelse med to års højspændte forhandlinger mellem USA og Iran, der ikke har kunnet enes om betingelserne for en fangeudveksling indtil nu.

Fangeudveksling er særlig opsigtsvækkende – og upopulær i nogle kredse – fordi, der ikke var tale om en ren udveksling: Iran fik nemlig en stor sum penge med i hatten.

Ikke nok med det, så bliver der også spekuleret i den pudsige timing for aftalen. Den lander nemlig kun to dage efter årsdagen for den unge iraner Jina Mahsa Aminis død, som skabte oprør i både Iran og verden over.

Flere af de nu løsladte amerikanere var dobbelt statsborgere, og havde i årevis været tilbageholdt i et af Irans mest berygtede og brutale fængsler, Evin-fængslet. Mandag blev de fløjet til hovedstaden i Qatar, hvor de blev udvekslet med de iranske statsborgere, der samtidig blev løsladt fra USA.

Identiteten på alle de amerikanske fanger er ikke kendt, men ifølge Reuters har tre af dem siddet i husarrest i Iran, siden de blev løsladt fra fængslet i sidste måned, da aftalen mellem USA og Iran var ved at være på plads.

Og alt imens de ti fængslede personer nu er på vej hjem til deres familie, så er omstændighederne for fangeudvekslingen, og hvad den vil betyde for fremtiden allerede begyndt.

Her kan du se øjeblikket de tre løsladte amerikanske fanger lander i Doha, Qatar.

Hvem er fangerne?

Før vi når til kritikken af aftalen, og den debat den allerede har ført med sig, så lad os se på, hvem de løsladte fanger er.

Identiteten på tre af de iransk-amerikanske statsborgere er kendt. De to øvrige ønsker at forblive anonyme.

Tidligere mandag landede de i hovedstaden i Qatar, Doha, hvor de blev mødt af kram fra den amerikanske ambassadør.

Den ene er den 67-årige forretningsmand og klimaaktivist Morad Tahbaz. Han er både amerikansk og britisk statsborger, men blev anholdt i Iran i 2018, da myndighederne anklagede ham og syv andre klimaaktivister for at indsamle klassificerede oplysninger om Irans strategiske områder under påskud af at udføre miljø- og videnskabelige projekter.

Den anden er 51-årige Siamak Namazi, der blev anholdt af Revolutionsgarden i Iran i oktober 2015 for spionage. Et år senere i 2016 blev hans far anholdt, efter at iranske embedsmænd havde givet ham tilladelse til at besøge sin søn i fængslet.

Samme år blev de begge idømt ti års fængsel for "samarbejde med en fjendtlig udenlandsk stat".

Den tredje er 59-årige Emad Shargi, som har både iransk og amerikansk statsborgerskab. Han flyttede i 2017 tilbage til Iran, hvor han i november 2020 blev dømt for spionage in absentia og idømt ti års fængsel.

Iranske myndigheder har offentliggjort navnene på alle fem fanger, som er blevet løsladt i USA.

De omfatter Reza Sarhangpour Kafrani og Kambiz Attar Kashani, der begge er anklaget for at have overtrådt amerikanske sanktioner mod Teheran.

En tredje fange, Kaveh Lotfolah Afrasiabi, blev anholdt i sit hjem nær Boston i 2021 og anklaget for at være en agent for den iranske regering, skriver Al Jazeera.

De to andre, Mehrdad Moein Ansari og Amin Hasanzadeh, skulle eftersigende have forbindelser til de iranske sikkerhedsstyrker.

Kun to af dem har valgt at vende tilbage til Iran efter deres løsladelse.

Hvad skal pengene gå til?

Grunden til at fangeudvekslingen vækker debat er de penge, som Iran har fået med i aftalen, forklarer Helle Malmvig, seniorforsker hos DIIS.

De indefrosne iranske værdier for 42 milliarder kroner, er penge, som landet har tjent ved at sælge olie til Sydkorea. Men fordi Iran i årevis har været underlagt hårde sanktioner fra store dele af det internationale samfund, har det betydet, at værdierne blev indefrosset.

Sanktionerne tog til, efter at USA’s tidligere præsident Donald Trump i 2018 trak USA ud af atomaftalen.

Aftalen blev indgået i 2015, da Barack Obama var præsident, og gik kort sagt ud på, at FN skulle løfte de sanktioner, der var indført mod Iran, og Iran skulle til gengæld give indblik i og begrænse omfanget af deres atomprogram.

Da aftalen brød sammen, blev sanktionerne genindført, og siden da, er der indført flere og hårdere sanktioner, som blandt andet har betydet, at Iran ikke har været en del af det internationale banksystem.

Og det er altså fordi, at Sydkorea har overholdt sanktionerne, at de iranske værdier har været indefrosset – indtil nu.

Selvom der ikke er tale om samtlige indefrosne værdier, så er der tale om en stor sjat, som gør en afgørende forskel for et økonomisk presset land som Iran, forklarer Helle Malmvig.

Ifølge USA så skal Qatar, som har været mægler for fangeudvekslingen, sørge for, at de indefrosne midler kun bliver brugt mad og medicin – altså varer der ikke er omfattet af sanktioner. Men kritikere siger, at det bliver umuligt at overvåge, hvad pengene kommer til at gå til.

- Irans ledere kommer til at tage pengene og stikke af. Hvad i alverden troede Joe Biden, der ville ske, skriver den republikanske senator Tom Cotton på X, tidligere Twitter.

Også Donald Trump har kommenteret aftalen, som han kalder for "latterlig".

Nogle konservative republikanere siger endda, at Iran nu har fået så mange penge, at de snildt kan bruge dem på eventuelle angreb på USA og amerikanske allierede i Mellemøsten, forklarer Helle Malmvig.

- Pilen peger i retning af, at aftalen er en større sejr til Iran end til USA, siger hun.

Samtidig frygter kritikere af aftalen, at fangeudvekslingen kan være første skridt på vejen til en ny atomaftale mellem USA og Iran. Iranske aktivister anklager blandt andet Biden-administrationen for at legitimere præstestyret ved at indgå en aftale med landet.

Siden Biden kom til magten har der været rygter om indirekte møder og snakke om genforhandling af aftalen, og de spekulationer bliver der kun pustet til efter denne fangeudveksling, forklarer eksperten.

- Det er primært Demokraterne, der gerne vil indgå en ny aftale. Det var jo også en aftale, der blev lavet af Obama-administrationen, og dengang var Biden jo også en del af det, siger hun.

Både USA og Iran vil være til stede under FN’s Generalforsamling i New York i denne uge, og eksperten vurderer, at der nu vil blive holdt ekstra øje med, om der er tegn på tilnærmelser mellem de to lande.

Tilfældig timing?

Og så er der også timingen af aftalen, som vækker opsigt.

For kun to dage siden, lørdag den 16. september, var det nemlig årsdag for 22-årige Jina Mahsa Aminis død. Hun døde i moralpolitiets varetægt, og efter hendes død fulgte flere måneders store protester på tværs af Iran.

Årsdagen blev markeret verden over, heriblandt i Danmark.

Helle Malmvig kalder timingen for aftalen for "interessant", men siger samtidig, at det er uklart, hvad man skal lægge i den.

Den har dog skabt spekulationer i internationale medier om, hvem der får mest ud af, at aftalen lander netop nu.

Spørger man Helle Malmvig, så handler det i høj grad om, at Joe Biden trænger til en sejr forud for 2024.

- Biden kigger meget på at få en udenrigspolitisk sejr, især i Mellemøsten, og det er jo både på grund af det kommende præsidentvalg, og fordi mange internt i USA peger på, at Kina og Rusland er blevet store spillere i Mellemøsten, siger eksperten.

Biden-administrationen har også afvist anklagerne fra kritikerne og gentaget, at frigivelsen af amerikanske statsborgere fængslet i udlandet er en topprioritet for hans præsidentskab.

- Der er stadig alt for mange, der uretfærdigt holdes fanget i Rusland, Venezuela, Syrien og andre steder rundt om i verden. Vi fortsætter urokkeligt vores bestræbelser på at holde troen med dem og deres familier - og vi vil ikke stoppe med at arbejde, før vi får hver eneste amerikaner, der holdes som gidsel eller uretmæssigt tilbageholdt, hjem, lyder det i en pressemeddelelse fra Joe Biden.

Siamak Namazi, som netop er blevet løsladt, har takket præsidenten for at "sætte menneskeliv højere end politik".