Først Grækenland, så Italien og nu Spanien: Migranter har fundet ny vej til Europa

Næsten 23.000 migranter er kommet til Spanien i år, det er flest i hele EU.

En migrant, der er blevet samlet op af den spanske kystvagt i Gibraltarstrædet, poserer foran det spanske flag ombord på skibet. (Foto: Jon Nazca © Scanpix)

Ved Gibraltarstrædet er der sølle 14 kilometer mellem Europa og Afrika. Det er den korteste afstand mellem de to kontinenter over Middelhavet. Men til trods for det har Spanien historisk set ikke været målet for migranter, der krydser Middelhavet.

I år er Spanien dog det land i EU, der har modtaget flest migranter. Nye tal fra den internationale organisation for migration, IOM, viser, at godt 23.000 migranter er kommet til Spanien i år.

Til sammenligning er der kommet 18.000 til Italien og 15.000 til Grækenland.

Ifølge det spanske indenrigsministeriums prognoser vil dette år blive rekordår for antallet af migranter. Den nuværende rekord lyder på 32.000 og blev sat i 2006.

Udviklingen er særlig interessant af to årsager:

For det første er migranttallene relativt små i forhold til tidligere: I 2015 ankom over en million migranter over Middelhavet, i år gælder det indtil videre 57.571. I samme periode sidste år var det samlede antal næsten 115.000.

For det andet ser antallet af migranter, der søger mod Spanien, ud til at hænge sammen med regeringsskift i Spanien og Italien. Det nye italienske regering, anført af den populære indenrigsminister Matteo Salvini fra Lega Nord-partiet, har formået at nedbringe antallet af migranter, der kommer dertil, drastisk.

Salvini har blandt andet ad flere omgange nægtet kommercielle og NGO-skibe at lægge til i Italien. Det selvom migranterne er opsamlet i italiensk havzone og derfor retmæssigt har krav på at få deres asylsag behandlet i Italien.

Senest i dag har FN's flygtningeorganisation, UNHCR, ifølge AP påbegyndt en undersøgelse af et italiensk merkantilskib, der sejlede 108 migranter tilbage til Libyen, selvom international lov bestemmer, at de skal til den "nærmeste sikre havn".

Ny regering, ny politik

Ligeså førte den spanske regering med tidligere premierminister Mariano Rajoy fra det konservative parti Partido Popular i spidsen en stram migrationspolitik, og det holdt antallet af migranter og asylansøgere nede.

Men en korruptionssag og et mistillidsvotum senere hedder den spanske premierminister nu Pedro Sánchez, og han repræsenterer det socialdemokratiske parti PSOE.

Sánchez' regering står på et ekstremt spinkelt grundlag med meget begrænsede muligheder. Hans parlamentariske grundlag spænder på det ideologiske spektrum fra Ciudadanos i højre til Podemos i venstre, og de to partier er stokuenige om stort set alt.

Sánchez har derfor forsøgt at finde nogle politiske ståsteder og tiltag, hvor han kan markere, at landets kurs med ham ved roret er ændret og drejet mod venstre. Han har valgt at profilere sig særligt på to emner: migration og ved at ihukomme den blakkede spanske historie.

Professor Hans Lauge Hansen ved Aarhus Universitet uddyber:

- Pedro Sánchez er afhængig af både Ciudadanos og Podemos, og det er super, super svært at føre politik på det grundlag. Han havde luftet ideen om at udskrive nyvalg efter mistillidsvotummet, men nu vil han så bruge perioden til at fremlægge og promovere en alternativ profil, siger han.

Det har resulteret i en bizar opgravning af liget af General Francisco Franco fra mindesmonumentet Valle de los Caídos (Dalen for de faldende, red.), og en udvidet version af loven om historisk hukommelse, der omfatter bl.a. juridisk oprejsning for personer dømt for politiske forbrydelser under diktaturtiden.

- Spanien er det land, bortset fra Cambodja, hvor der ligger flest uidentificerede mennesker begravet ude i landskabet som resultat af massemord, siger Hans Lauge Hansen.

Ligeledes også en anderledes politisk åbenhed over for migranter. Sánchez anlagde den nye linje for migranter ved at udvise storsind og åbne havnen i Valencia for det tyske NGO-skib Aquarius, der havde ageret kastebold mellem de europæiske middelhavslandes stramme migrationspolitik.

Men derefter er det kun gået én vej.

Siden Sánchez blev indsat som premierminister i starten af juni er migrationen til Spanien eksploderet. I juni ankom 6.000 migranter, og i juli er 7.000 migranter ankommet. Spanien forventer, at yderligere 10.000 vil ankomme, inden sommeren er ovre.

Spanske medier har tidligere peget på, at den nytiltrådte spanske leder ej heller har kæret sig nok om forholdet til Marokko og Algeriet. De nordafrikanske genboer plejede at agere dørmand for migranter, der vil til Spanien.

'Nu er det politik'

Ifølge reglerne i Dublin-forordningen, og særligt migrationstillægsaftalen kaldet Dublin-III, har migranter ret til at få deres asylsag behandlet i det første EU-land, de ankommer til.

Reglerne er i flere tilfælde blevet ignoreret af Grækenland og Italien, der ikke har registreret de flygtninge og migranter, der er ankommet til deres lande, og har ladet dem rejse videre til andre europæiske lande, herunder særligt Sverige og Tyskland.

Historisk set er det netop Grækenland og Italien, der har modtaget flest migranter via Middelhavet. Men EU's aftale med Tyrkiet lukkede vejen til Grækenland, og Italiens charmeoffensiv i Libyen og stramme migrantionspolitik har ligeledes fået migranterne til at søge andre veje. Det har altså nu ledt dem til Spanien i stor stil.

Indtil videre har kritikken i den spanske offentlighed mest været rettet mod EU og reglerne i Dublin-forordningen, men politiske modstandere langer ud efter Pedro Sánchez. Blandt andre den nye leder af konservative Partido Popular, Pablo Casado, påpegede sarkatisk, at "Spanien umuligt kunne absorbere en million afrikanere, der vil til Europa på udkig efter en bedre fremtid."

Også det liberale støtteparti Ciudadanos beskylder den nye socialistiske mindretalsregering for at få flere og flere migranter til at vælge den vestlige rute over Middelhavet til Spanien.

Men Pedro Sánchez har ikke mange andre muligheder for at vise sin alternative, venstreorienterede profil, forklarer Hans Lauge Hansen:

- Han har overtaget et land med store problemer, seperatistbevægelser i både Baskerlandet og Catalonien har stadigt medvind. Han insisterer derfor på at lede landet på anden vis end (Mariano, red.) Rajoy, der ofte brugte domstolssystemet til at føre politik. Derfor har Sánchez formuleret politik på to let tilgængelige områder: landets historie og migration, siger han og fortsætter:

- Migrationen har slet ikke været et problem i Spanien som i Centraleuropa, hvor man diskuterer det så meget. Men det er måske lidt satset at ville markere et venstrealternativ på det område. Det må tiden vise.

Ifølge IOM er 307 mennesker indtil videre druknet på vej over Gibraltarstrædet, hvilket er flere end i hele 2017.

Hos DR Nyheder bruger vi termen 'migranter', som samlet betegnelse for de mennesker, der rejser over Middelhavet for at komme til Europa. Vi har ikke mulighed for at vurdere, om de er flygtninge i konventionel forstand, da vi sjældent kender deres nationalitet.

Facebook
Twitter