Først nu fjernes vragdele fra nedskudt fly

Arbejdet med at fjerne vragdele fra det nedskudte fly MH17 over Ukraine er først nu gået i gang.

I det østlige Ukraine er arbejdet med at fjerne vragdele fra det nedskudte passagerfly MH17 omsider gået i gang, siger hollandske flyvesikkerheds-myndigheder, skriver BBC.

Flyet var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur, da det blev skudt ned i juli og alle 298 om bord, de fleste hollændere, omkom.

Vragdelene vil blive sendt til Holland for nærmere undersøgelse.

Årsag er ikke fastslået

Først nu har magthaverne på stedet, folkene fra den selvudråbte folkerepublik Donetsk, givet hollænderne mulighed for at begynde at fjerne vragdelene.

Grunden til flystyrtet er endnu ikke fastslået præcist, men Ukraine og vestlige lande beskylder separatisterne for at have skudt flyet ned med et russiskbygget missil. En beskyldning som Rusland afviser.

  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)

1 / 7

Det er intentionen, at vragdelene skal indgå i den hollandsk ledede efterforskning af ulykken. Efterforskerne ønsker blandt andet at rekonstruere dele af MH17, som var af typen Boeing 777.

Alt kommer ikke med

Det hollandske efterforskningshold har set sig nødsaget til at samarbejde med de pro-russiske separatister, som har kontrol over området af sikkerhedsmæssige grund.

Kampene mellem separatisterne og de ukrainske regeringsstyrker har i flere omgange udskudt oprydningen og efterforskningen af nedstyrtningsstedet.

Ifølge Wim van der Weegen, der er talsmand for det hollandske sikkerhedshold i området, er det ikke muligt at få indsamlet alle vragdele, fordi nedstyrtningsområdet er for stort.

Kampene i det østlige Ukraine er taget til i løbet af de seneste uger på trods af den våbenhvile, som blev indgået mellem parterne i begyndelsen af september. Situationen i Ukraine er blevet drøftet under G20-topmødet i Brisbane i Australien i denne weekend.

/DR Nyheder/">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53c8b01a6187a216782753e5

I forbindelse med oprydningen er flere ligdele fra de omkomne dukket op, skriver BBC.

Kampe fortsætter

Hollandske efterforskere slog i september fast, at MH17 styrtede ned som følge af "talrige objekter, som i høj hastighed trængte ind i flyet udefra".

Kampene i det østlige Ukraine er taget til i løbet af de seneste uger på trods af den våbenhvile, som blev indgået mellem parterne i begyndelsen af september. Situationen i Ukraine er blevet drøftet under G20-topmødet i Brisbane i Australien i denne weekend.

/DR Nyheder/

FacebookTwitter