Rettelse: Det fremgik tidligere, at den livstidsdømte soldat havde rang af menig. Hans rang er sergent.

En 21-årig, russisk soldat er i dag blevet kendt skyldig i at dræbe en 62-årig ubevæbnet, ukrainsk mand. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er den første dom for krigsforbrydelser i Ukraine siden krigens begyndelse en realitet.

Krigsforbrydelsen skete i en landsby i det nordøstlige Ukraine fire dage efter Ruslands invasion, men fik sin afgørelse i Kyiv, hvor livstidsdommen faldt.

Militærforsker: Klokkeklar sag

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet med fokus på krigens love, er ikke overrasket over, at den 21-årige endte med så hård en dom.

- Mord er en voldsom forbrydelse, og jeg mener, at det er en skærpende omstændighed, at det sker under militærtjeneste, fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Han peger blandt andet på, at soldaten allerede på retssagens førstedag erklærede sig skyldig i drabet.

- Denne her sag forekommer forholdsvis klokkeklar. Manden har selv tilstået, og der er optagelser af forbrydelsen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Det når op til Putin

Til sit forsvar har den russiske soldat fortalt, at han blev beordret til at skyde den ukrainske mand af sin overordnede. Han har samtidigt forklaret, at manden talte i telefon, og dermed kunne advare ukrainske soldater om russernes position.

Det er dog typisk noget, man er meget påpasselig med at acceptere som et forsvar, forklarer militærforskeren.

- Det er ikke noget validt forsvar, at man bare handlede efter ordre. Det kan måske indgå som en formildende omstændighed, men det vil man som domstol meget nødigt ud i, fordi de fritager individet for ansvar, siger han.

Til gengæld kan vidneudsagnet fra soldaten føre til en sag mod den overordnede, der gav ordren. Og på den måde vil sagerne om krigsforbrydelser stille og roligt bevæge sig opad gennem de russiske rækker.

- Det her kommer utvivlsomt til at gå hele vejen op til Putin. Måske ikke lige denne her konkrete sag, men så en af de andre. Han har som øverstbefalende et kommandoansvar. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den ender der, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Men er det realistisk, at man kan rejse en sag mod Putin?

- Han bliver jo ikke straffet nu og her, men han er jo ikke præsident i tid og evighed, og så ved man ikke, hvad der sker.

Kan Ukraine efterforske forbrydelser begået mod dem selv?

Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl ligger der lige nu 11.000 sager om krigsforbrydelser begået i Ukraine. Samtidig er der kommet den ene skrækkelige beretning efter den anden ud om krigsforbrydelser begået under krigen.

Derfor kan man fristes til at spørge, om ukrainerne er de rigtige til at efterforske krigsforbrydelser, der er blevet begået mod dem selv, som det har været tilfældet med dagens dom.

- Det er jo et helt legitimt spørgsmål at rejse, men Ukraine har ikke alene en ret til at føre denne her sag, de har også en pligt til det.

- Hvis man ikke mener, at de er i stand til at forfølge sagerne i henhold til principperne om en retfærdig rettergang, så er der instanser som international Røde Kors og NGO’er, som man må formode følger sagerne og råber vagt i gevær, hvis noget ikke går, som det skal.

- Så jeg synes, at der er flere ting, der taler for, at det er helt efter bogen, det her.

Og selvom domfældelsen i dag kan få krigsforbrydelsessnebolden til at rulle, så har Kenneth Øhlenschlæger Buhl et beskedent håb om, hvad den kommer til at betyde nu og her.

- Selvom jeg ikke rigtig tror på det, kan man jo håbe på, at russiske soldater fremover vil tænke sig om en ekstra gang, inden de bryder krigens love, siger han.