Første kvinder i Kuwaits parlament

For første gang nogensinde er der blevet valg kvinder ind i Kuwaits parlament. Hele fire mandater ud af parlamentets 50 pladser gik til en kvinde.

Aseel al-Awadhi er en af de valgte kvinder. Hun lykønskes her af sine to brødre. (© Scanpix)

For første gang nogensinde er der blevet valg kvinder ind i Kuwaits parlament. Hele fire mandater ud af parlamentets 50 pladser gik til en kvinde.

Der var 16 kvinder på den 210-kandidater lange stemmeseddel.

- Det er en sejr for Kuwait og landets demokrati, siger en af de valgte - en amerikansk-uddannet kvinde.

Først i 2005 fik kvinder valgret i oliestaten, og dermed blev de også valgbare. Men ved valget i 2006 og ved valget i 2008 lykkedes det ikke en kvinde at blive valgt.

Landets emir opløste parlamentet i marts og udskrev valg. Det skete, fordi parlamentet havde sat en korruptionsundersøgelse i gang, som omfattede emirens nevø.

FacebookTwitter