Første pave-abdikation i 600 år

Da Pave Benedkct den 16. i dag meldte sin afgang, var det første gang i næsten 600 år, at overhovedet for den katolske kirke er abdiceret

Pave Benedict den 16. og hans "forgænger" i diciplinen at træde tilbage, Gregory den 12. (Foto: REUTERS / Alessandro Bianchi + Wikimedia (Creative Commons) © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Da Pave Benedikt den 16. i dag meddelte sin afgang, var det første gang i 598 år, at overhovedet for den katolske kirke er abdiceret.

Den sidste pave, der er trådt tilbage, var ifølge Wikipedia Gregory den 12.. Han gik af i 1415 for at afslutte det såkaldte "vestlige skisma", hvor to - og til sidst tre - paver på samme tid gjorde krav på tronen.

Paven kan godt træde tilbage

Men kan en pave overhovedet træde tilbage, spørger du måske, efter at have hørt at Pave Benedikt den 16. er abdiceret. Det korte svar er: ja.

Det lidt længere svar lyder: Ifølge kanonisk ret (dvs. den læsning af sine egne skrifter, som kirken holder sig til) er det muligt for paven at træde tilbage - bare det sker frivilligt og bliver gjort klart og tydeligt, som der står i den engelske udgave af Wikipedia.

Om det er tydeligt nok at melde sin abdikation ud gennem det italienske nyhedsbureau, melder den bruger-redigerede artikel ikke noget om. Og det har efter alt at dømme ikke været meldt ud på den måde før. Men til gengæld er Benedict den 16. ikke den første pave, der træder tilbage - om end vi skal ret langt tilbage i tiden for at finde eksemplerne.

Tre paver på tre år

Hans navnebror, Pave Benedikt den 9., trådte allerede i 1045 tilbage fra embedet som den katolske kirkes overhoved - angiveligt fordi han blev betalt for det. Hans afløser, Gregor den 6., gik selv af året efter på grund af netop den økonomiske aftale, han havde lavet med Benedict, for at få ham væk. Derefter kom Pave Clement den 2. til - men han døde allerede året efter, i 1047, og så blev Benedikt den 9. pave for anden gang.

I 1294 udskrev Pave Celestine den 5. et dekret, der gjorde det tilladt at træde tilbage som pave. Og det benyttede han straks til selv at gå af, efter kun fem måneder i embedet. Han levede iøvrigt herefter to år som eneboer inden han døde og senere blev kanoniseret (altså: kåret til helgen).

Tre paver på samme tid

Og så var der altså, som nævnt, Gregor den 12., der i 1414 blev træt af at ligge i pave-krig med Benedikt den 13. og Johannes den 23. De to var udnævnt til paver af udbrydergrupper i henholdvis Avignon og Pisa.

Gregor enedes med Johannes om, at de begge skulle gå af. Den tredje pave, Benedikt, nægtede at forlade sin post i Avignon, og han blev i stedet ekskommunikeret - det vil sige bandlyst - af kirken i Rom. Herefter valgte kardinalerne en ny pave, der blev leder af en samlet kirke. Men både Johannes og Benedikt er af katolske kirke senerehen blevet betragtet som "modpaver".

Ville træde tilbage hvis han blev fængslet

Siden 1415 har ingen benyttet sig af muligheden for at abdicere - før altså nu. Men undervejs i historien har der alligevel efter sigende været paver, der gjorde der egen abdikation klar.

I 1804 rejste Pave Pius den 7. til Paris for at krone kejser Napoleon. Men inden han rejste, underskrev han en resignation, der ville træde i kraft, hvis han blev fængslet af franskmændene, der i forvejen havde erobret store dele af Europa - Italien inklusive.

Ifølge Wikipedias engelske artikel underskrev Pius den 12. på samme vis en tilbagetrædelseserklæring under 2. verdenskrig: Hvis nazisterne tog ham til fange, skulle han ses som aftrådt og en efterfølger skulle vælges af kardinalerne.

Facebook
Twitter