Første Verdenskrig slutter først på søndag

Selv om det er mere end 90 år siden de sidste kugler i Første Verdenskrig blev fyret af, slutter krigen først formelt, når Tyskland har betalt sin krigsgæld.

Skyttegravene rundt om i Europa er for længst blevet forladt, og de sidste kanonkugler skudt af, men Første Verdenskrig slutter alligevel først formelt på søndag.

Den dag betaler Tyskland nemlig den sidste portion af dens krigsgæld, som landet blev pålagt at betale, da krigsmagterne underskrev fredsaftalen Versaillestraktaten i 1919, skriver den tyske avis Das Bild ifølge jp.dk.

Det sidste afdrag lyder på godt 520 millioner kroner, og den tyske krigsskadeerstatning gik oprindeligt til Belgien og Frankrig, der led store, materielle skader under krigen.

Hitler ville ikke betale

Den sidste krigsgæld kunne formentlig være betalt for mange år siden, men betalingerne gik i stå i en lang periode.

Den tyske leder Adolf Hitler var en stærk modstander af fredsaftalen og nægtede at afdrage på gælden i løbet af sin regeringsperiode.

Facebook
Twitter