Fogh: Det danske forsvarsforbehold er 'helt tosset'

Danmark bør være helt med i EU's forsvarssamarbejde, mener den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær.

Ifølge Anders Fogh Rasmussen kan EU's forsvarssamarbejde dog ikke erstatte Nato-alliancen. (Foto: ANDREAS GEBERT © Scanpix)

Danmark bør droppe sit forsvarsforbehold og blive et helhjertet medlem af EU’s forsvarssamarbejde frem for at stå på sidelinjen uden indflydelse.

Ikke mindst nu, hvor EU's nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har besluttet at styrke og udvide det forsvarsmæssige samarbejde i unionen.

Det er budskabet fra Anders Fogh Rasmussen (V), der tidligere har været både Natos generalsekretær og Danmarks statsminister.

- Det danske forsvarsforbehold er selvfølgelig helt tosset, siger den tidligere venstrepolitiker til DR Nyheder og fortsætter:

- Der er er ingen tvivl om, at forsvarssamarbejdet rykker længere op på EU's dagsorden med den nye kommissionsformand, der selv har været tysk forsvarsminister. Der er ovenikøbet en af kommissærerne, der får et særligt ansvar for det, og derfor bør Danmark være fuldt og helt med i samarbejdet og få en stemme.

Styrket EU-forsvar er godt

Danmark har haft sit forbehold over for EU's forsvarssamarbejde siden 1993.

Det betyder kort fortalt, at den danske regering ikke har noget at skulle have sagt, når EU's samarbejde på forsvarsområdet skal udarbejdes. Og Danmark bidrager heller ikke til EU's militære operationer.

Men i den seneste tid er forsvaret rykket op på EU's interne dagsorden. Ikke mindst fordi de medlemslande, der er en del af det, har besluttet at igangsætte en række nye forsvarsprojekter, heriblandt udviklingen af ubemandede undervandsdroner til at opspore ubåde.

Anders Fogh Rasmussen understreger, at det er positivt, at EU nu vil styrke forsvarssamarbejdet.

- Jeg er tilhænger af enhver form for styrkelse af det europæiske forsvar. Mere forsvar i Europa styrker os alle sammen, siger han.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen, der selv har været forsvarsminister i Tyskland, vil styrke EU's forsvarspolitiske samarbejde. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Men han påpeger, at et styrket europæisk samarbejde på forsvarsområdet dog ikke vil kunne erstatte Nato-alliancen, som Danmark har været en del af siden 1949.

- I den fremtid, jeg kan skue ind i, vil Nato forblive hovedhjørnestenen i den europæiske sikkerhed. Og enhver snak om et europæisk forsvar er ikke realistisk, siger Anders Fogh Rasmussen.

Han peger på, at når Storbritannien forlader EU, vil 80 procent af de forsvarsinvesteringer, der finder sted i den transatlantiske forsvarsalliance, komme fra lande uden for den europæiske union.

- Kun 20 procent vil finde sted i EU. Men jeg ser ikke noget modsætningsforhold mellem et stærkere EU-samarbejde om forsvaret og et stærkere Nato. Danmark bør have en stemme begge steder, siger den tidligere generalsekretær.

Ny udredning på vej

Meldingen kommer, netop som debatten om forsvarsforbeholdet også er ved at komme op på den politiske dagsorden i Danmark.

I morgen kommer Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med en større udredning om det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde i unionen og forsvarsforbeholdet.

Tidligere på året meddelte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ville af med det danske forbehold.

Se her, hvorfor den daværende statsminister vil af med det:

Og det er "i den grad" stadigvæk Venstres holdning, siger oppositionspartiets EU-ordfører, Jan E. Jørgensen. Han mener, at forbeholdet forhindrer Danmark i at have "det mest effektive forsvar for pengene".

- Derudover har vi oplevet, hvordan noget, der startede som en Nato-mission, efterfølgende er blevet overtaget af EU. Det har betydet, at Danmark har måttet trække sine styrker ud, og det er helt gakkelak, siger han og understreger, at verden er blevet mere usikker i den seneste tid.

- Derfor er det godt, at vi ikke kun har Nato at kigge til, men at vi også får et tættere og mere forpligtende samarbejde med vores partnere i EU.

Regeringen afviser afstemning

Den nuværende socialdemokratiske regering har dog afvist en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er Nato-samarbejdet "Danmarks primære forsvarspolitiske alliance".

- Det skal det i mine øjne blive ved med at være, har hun udtalt.

Og ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S), er der i modsætning til Nato er "utrolig meget snak" i EU, før man handler på det forsvarspolitiske område.

- Jeg kan ikke pege på et eksempel, hvor jeg tænker: "Her har det virkelig helt afgørende betydning, at Danmark ikke kan bidrage", eller: "Her kan den her opgave kun løses i regi af EU", sagde hun i november under et samråd.

Hun tilføjede dog, at forholdene kan ændre sig om nogle år, og at det så kan blive nødvendigt med en folkeafstemning. Men Lars Aslan Rasussen, der er partiets EU-ordfører, understreger, at en sådan afstemning fortsat ikke er på programmet.

- Jeg er enormt spændt på udredningen fra Diis, for der er sket rigtig meget, der påvirker Europa, og der er nogle problemer med forbeholdet. Men der bliver ikke fremlagt noget ønske fra vores side om at ophæve hverken forsvarsforbeholdet eller nogle af de andre forbehold, vi har.

- Det handler om at skabe ro omkring EU-politikken, siger han.