Folkebevægelsen mod EU frygter nye dagpengeregler: Regeringen bør trække i nødbremsen

Nye EU-regler for dagpenge vil ikke slå bunden ud af statskassen, mener den danske regering.

Forhandlingerne om EU's forordning 883/04, der blandt andet omhandler dagpengereglerne, har skabt stor debat i Danmark. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det kan få alvorlige konsekvenser for det danske dagpengesystem, hvis borgere fra andre EU-lande, der arbejder i Danmark, fremover får hurtigere adgang til dagpengene.

Det mener europaparlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, som følger de igangværende og afgørende dagpengeforhandlinger i EU tæt.

Derfor bør den danske regering trække i den politiske nødbremse, inden det er for sent, siger hun.

- Forslaget har potentialet til at blive voldsomt undergravende for det danske dagpengesystem, og derfor skal vi bruge alle redskaber for at stoppe det, siger Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU frygter for det danske dagpengesystems fremtid, hvis nye EU-regler bliver vedtaget. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Forhandlingerne om den såkaldte forordning 883/04, der blandt andet omhandler dagpengereglerne, er lige nu i fuld gang i Strasbourg.

Og hvis Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande skal nå at blive enige om en reform inden det kommende europaparlamentsvalg i maj, er det ved at være oppe over.

Lander forhandlingerne som ventet, vil EU-borgere fra andre lande få adgang til danske dagpenge efter blot én måneds opsparing i en dansk a-kasse, hvis vedkommende mister sit arbejde. I dag er det efter tre måneders opsparing i Danmark.

Derudover vil EU-borgere kunne tage dagpengene med til udlandet i seks måneder mod tre måneder i dag.

Det er et problem, mener Rina Ronja Kari, som nu opfordrer den danske regering til at trække i ’nødbremsen’ og tage sagen op med de andre EU-landes regeringer, inden de nye dagpengeregler i givet fald bliver ført ud i livet.

Det sidste halmstrå

- ’Nødbremsen’ er det sidste halmstrå, vi kan gribe til, siger hun med henvisning til Lissabontraktaten, der udstikker spillereglerne for EU-samarbejdet.

Den giver de enkelte medlemslande mulighed for at trække i ’nødbremsen’, hvis de vurderer, at en ny EU-lov vil berøre vigtige aspekter af blandt andet det sociale sikringssystem i hjemlandet.

Hvis det sker, skal spørgsmålet tages op i Det Europæiske Råd, hvor medlemslandenes stats- og regeringschefer sidder. Det mener Rina Ronja Kari, at den danske regering bliver nødt til at gøre.

- Det handler ikke om, at andre EU-borgere ikke må arbejde i Danmark og være en del af dagpengesystemet. Det handler derimod om, hvor mange fordele de skal have i forhold til herboende arbejdere, siger hun og henviser til, at danskere skal spare op ét år i en a-kasse for at få adgang til dagpenge.

- At sende statsministeren vil være det stærkeste skyts, vi kan bruge. Det er ikke sikkert, at vi så kan stoppe dem. Men vi skal ikke stå om 20 år og fortryde, at vi ikke gjorde alt, hvad vi kunne, siger hun.

Rettidig omhu

I 2017 var der 124.412 borgere fra andre EU-lande, herunder pendlere, der arbejdede i Danmark.

I det år var der blot 41 EU-borgere, der gjorde brug af muligheden for at få hurtigere adgang til dagpenge i Danmark, og langt størstedelen kom fra Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Og ifølge professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet, der forsker i EU’s vandrende arbejdstagere, vil det ikke få nogen betydning, hvis man sætter kravet om tre måneder ned til en måned.

- Med de erfaringer vi har nu, og sådan som systemet er skruet sammen, så er der ikke noget, der skulle få os til antage, at en kortere karensperiode vil få EU-borgerne til at udnytte systemet, sagde hun i sidste uge til DR Nyheder.

Rina Ronja Kari erkender, at det er uvist, hvilke konsekvenser det i givet fald vil få for dagpengesystemet, hvis de nye regler bliver ført ud i livet.

- Det er rigtigt, at vi hverken ved, hvor mange der vil benytte sig af det, eller hvor mange sager om misbrug fra arbejdsgivernes side, som vi kan risikere at få. Men når det først er blevet vedtaget, kan vi ikke ændre det, så jeg mener, der er tale om rettidig omhu, understreger hun.

Ministeren: Handler om ret og rimelighed

Men hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er der ingen planer om at trække i nødbremsen.

Selvom regeringen ikke er glad for reformen, så har ministeren tidligere understreget, at ”det er vigtigt at holde proportionerne for øje”.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at det vil slå bunden ud på den danske statskasse, hvis de nye dagpengeregler bliver vedtaget. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger vil det føre til merudgifter på 170 millioner kroner årligt for Danmark.

- Det er klart, det slår ikke bunden ud af dansk økonomi med den model, man måtte nå frem. Jeg vil ikke udelukket, at det på sigt kan blive et større økonomisk problem. Men for mig handler det om ret og rimelighed, og det er derfor, Danmark har stemt imod, udtalte Troels Lund Poulsen i sidste uge til DR Nyheder.

Ifølge DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, er det meget usandsynligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beslutter sig for at trække i nødbremsen over for EU.

- Hvis en statsminister skal tage et sådan emne op på et topmøde, skal han være under et stort pres i hjemlandet. Derudover skal han kunne argumentere for, at det er en samfundsøkonomisk trussel mod Danmark, siger Ole Ryborg og fortsætter:

- Men det vil blive noget nær umuligt for statsministeren at vinde gehør for noget, hvor der indtil videre ikke er nogen dokumentation for, at det vil få store, samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Forhandlingerne om forordning 883/04 fortsætter i aften i Strasbourg.

Facebook
Twitter