Folkekongres ignorerer USA og godkender kinesisk sikkerhedslov for Hongkong

Med udsigten til lovændringen er konflikten mellem Kina og USA skærpet yderligere, vurderer korrespondent.

Hongkong. Huawei. Handelskrig. USA og Kina strides på flere punkter. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Det nuværende forsamlingsforbud i Hongkong har været kraftigt udfordret de seneste dage.

Tusindvis af demonstranter har protesteret over et

kontroversielt
, kinesisk
lovforslag
, og det er kommet til sammenstød mellem politi og demonstranter med hundredvis af anholdelser til følge.

Udkastet til den

kontroversielle
sikkerhedslovgivning, der vil muliggøre straf for blandt andet oprør, forræderi og løsrivelse, er i dag blevet godkendt på den årlige Folkekongres. Loven ventes at blive implementeret senere på sommeren - tids nok til at have
effekt
, når der i september er
parlamentsvalg
i Hongkong.

- Det er ingen overraskelse, at Folkekongressen bifalder sikkerhedsloven. Dette understreger blot mange Hongkong-borgeres frygt, at sikkerhedsloven er på vej, og vil indskrænke byens særstaus i forhold til resten af Kina, siger DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

Modstanden mod det kinesiske indgreb i livet i Hongkong er blevet kritiseret bredt i det internationale samfund. Flere lande har direkte

opfordret
Kinas præsident, Xi Jinping, til at skifte kurs, mens det endnu var muligt.

USA: Kina former Hongkong efter Kina

- Intet fornuftigt menneske kan mene, at Hongkong fortsat har

selvstyre
.

Udenrigsminister Mike Pompeo var ganske klar i mælet, da han i går annoncerede, at USA ikke længere anser Hongkong for at være have en tilstrækkelig grad af

selvstyre
.

Selvom Hongkong officielt betegnes som en 'særlig administrativ region' af Kina, har USA indtil nu, i hvert fald erhvervsmæssigt, betragtet den tidligere britiske koloni som en selvstændig stat. Nye regler pålægger det amerikanske udenrigsministerium at tage stilling til Hongkong en gang om året, og det er i den forbindelse, at beslutningen er truffet.

Beslutningen om at inddrage Hongkongs særstatus sker ifølge udenrigsministeren som en direkte konsekvens af sikkerhedsloven, men det er blot den seneste i rækken af kinesiske beslutninger, der

underminerer
Hongkong fundamentalt, siger han.

- Det står nu klart, at Kina former Hongkong efter sig selv, lyder det fra Mike Pompeo.

Det er nu op til Det Hvide Hus at beslutte, om det skal føre til egentlige konsekvenser for Kina. Men ifølge Philip Khokhar vil USA træde varsomt, siger han.

- Mange mener, at det vil få store konsekvenser for Hongkong. Men det tvivler jeg på, fordi USA har store økonomiske interesser og virksomheder i

regionen
, siger han og tilføjer:

- Jeg opfatter det her som en trussel om, at hvis Kina ikke vil gå med til en

handelsaftale
, vil USA slå hårdt ned på kinesiske interesser, siger han.

I søndags kom det endnu engang til sammenstød mellem demonstranter og politi i Hongkongs gader:

Huawei-direktør tættere på udlevering til USA

Mens fronterne altså trækkes op på begge sider, er der nyt i sagen, der i slutningen af 2018 gjorde det hele lidt mere personligt i forholdet mellem USA og Kina.

Her blev finansdirektøren i den kinesiske telegigant Huawei, der samtidig er datter af virksomhedens grundlægger, anholdt i Canada.

USA anklager Meng Wanzhou for at have overtrådt internationale

sanktioner
ved at handle med Iran og for
hvidvask
af penge.

Og nu har en domstol i Vancouver vurderet, at techdirektøren kan straffes under canadisk lovgivning - og dermed er vejen til en udlevering til USA blevet kortere. Ifølge Philip Khokhar vil det være en voldsom optrapning af konflikten, hvis Meng Wanzhou ender på amerikansk jord, siger han.

Wanzhou Meng er ikke blot Huaweis finansdirektør, hun er også datter af virksomhedens grundlægger, Ren Zhengfei. (Foto: JENNIFER GAUTHIER © Scanpix)

- Selvom USA er dækket ind med jura, så er det også et voldsomt angreb på Kinas elite, når en af erhvervslivets prinsesser bliver tilbageholdt. Det har betydet, at ingen

højtstående
kinesere før coronakrisen turde rejse til USA, fordi de var bange for, hvad der kunne ske, siger han.

Før pandemien, mens corona stadig var noget, nogle drak, blev USA og Kina i december enige om en

handelsaftale
, der løste nogle af problemerne de to imellem.

Aftalen, der blev

omtalt
som 'fase 1', var et stort skridt i den rigtige retning, husker Philip Khokhar. Men så kom coronakrisen, og nu lider den amerikanske økonomi, siger han.

- Nogle vil sige, at Trump bruger Kina som en afledningsmanøvre under coronakrisen. Det er deres skyld, siger han. Og der er ikke mange, der tror, at vi vil se en opblødning i

retorikken
fra Trump inden præsidentvalget i november.

En udlevering til USA af en af Kinas højst placerede finanspersoner vil derfor være at træde kineserne gevaldigt over tæerne, siger Philip Khokhar.

- USA siger hele tiden, at Kina har skylden for coronakrisen. De anklager dem for at tilbageholde informationer. Samtidig kritiserer de dem for situationen i Hongkong. Deudover har handelsstriden ulmet undervejs. Hvis den nu også bliver aktuel igen, er der konflikt over hele pladen, siger han.

Facebook
Twitter