Forberedelser til corona i en undtagelsestilstand: 'Hvor skal vi flygte hen, hvis virusset kommer?'

I Syriens undtagelsestilstand forbereder de fordrevne sig på endnu en dødelig fjende.

En mand iført beskyttelsesdragt går igennem lejren. En lejr, hvor folk kan dø på samlebånd, hvis coronavirusset rammer. (Foto: KHALIL ASHAWI)

Mellem støvbrune teltduge og barfodsbørn med uglet hår

vandrer
en kridhvid beskyttelsesdragt omkring. Landskabet er ubarmhjertigt bart, brunt og ubeskyttet. Teltene er
midlertidige
boliger, et tilflugtssted på ubestemt tid.

Med sin dunk på ryggen og sprøjte i hånden

varsler
manden i beskyttelsesdragten en slags ubegribelig dommedag. Den dag, hvor coronavirus måtte indfinde sig blandt de flygtede.

Det er ikke uvelkomne tidsler, han bekæmper. Det er partikler, i det tilfælde at coronavirus skulle være flyttet ind i lejren.

Billedet er absurd. For de syrere, der er flygtet fra krigen og bor klumpet sammen i lejre, burde undtagelsestilstanden ikke kunne eskalere yderligere.

Alene i det nordvestlige Syrien findes mere end 1.200 lejre med over en million internt fordrevne. Hvis coronavirus rammer disse lejre, kan ingen selvisolere, for de har ikke noget hjem at isolere sig i.

Eller som lægen Bakri Maaz fra et hospital, der faciliterer flere lejre, formulerer det:

- Hvis en enkelt person smittes, tror jeg godt, man kan regne med, at store dele af lejren vil blive smittet i løbet af 24 timer.

  • De hvide beskyttelsesdragter bekæmper coronavirus i lejren. (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • I mange af lejrene må folk deles om vandhaner og bo tæt i telte. (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • Også moskéer bliver desinficeret. (Foto: KHALIL ASHAWI)
1 / 3

- Forhåbentlig klarer vi også det her

Derfor er forberedelser sat i værk, hvis virus skulle komme til det nordvestlige Syrien. Covid-19 er allerede konstateret i det

krigshærgede
land. Tirsdag var bekræftet 19 smittede i Syrien, men
mørketallet
forventes at være markant.

Abdel Rahman på 24 år flygtede for to måneder siden med sin familie fra bombardementerne, da det syriske

regime
med Ruslands støtte rykkede frem for at tilbageerobre de sidste oprørskontrollerede områder i Idlib-provinsen.

Først boede Abdel Rahman under nogle oliventræer, inden familien fik et telt. De lever af nødhjælpsrationer, og madlavningen foregår udendørs over bål. Midt i denne livsomvæltende

undtagelsestilstand
har Abdel Rahman ikke overskud til at frygte endnu en fjende.

- Vi har været syge tidligere, og forhåbentlig klarer vi også de kommende sygdomme, siger han.

  • - Vi har været syge tidligere, og forhåbentlig klarer vi også de kommende sygdomme, siger Abdel Rahman på 24 år. (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • Et barn vasker hænder på et badeværelse. (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • Madlavning i lejren. (Foto: KHALIL ASHAWI)
1 / 3

Umuligt at isolere en lejr

Til gengæld er der bekymring blandt lejrpersonale, læger og sygeplejersker.

Mellem de mange interimistiske lejre ligger en klinik og et hospital, som de internt fordrevne syrere benytter. Klinikken måler jævnligt flygtningenes temperatur og har mulighed for at teste for coronavirus, hvis nogen viser symptomer. Det har indtil videre været falsk alarm, og tilfældene med coronavirus-lignende symptomer var heldigvis en omgang sæsoninfluenza.

- I går forsøgte vi at tælle, hvor mange sygesenge vi har i de intensive afdelinger i hele den nordvestlige del af Syrien. Hvis vi tæller alt inklusive små klinikker, så er der i alt 83 sygesenge til patienter, der indlægges på den intensive afdeling, siger lægen Bakri Maaz og tilføjer at disse sengepladser langt fra er nok, hvis der kommer et virusudbrud.

Der vil også mangle værnemidler til

sundhedspersonalet
. De er allerede ved at løbe tør for håndsprit - for ikke at tale om sygeplejersker og læger - og hospitaler i det hele taget. Ifølge en opgørelse fra Physicians for Human Rights (PHR) er 595 medicinske faciliteter blevet angrebet gennem krigen. Langt de fleste af det syriske
regime
og Rusland, men også oprørerne, IS og den internationale
koalition
har ifølge undersøgelsen ramt klinikker.

Desuden forudser lægen det nærmest umulige i at kontrollere smittekæder og opretholde afstand og god hygiejne i lejrene.

- Vi har ikke mulighed for at isolere en lejr. Vi kan heller isolere lejrene fra hinanden. Lejrene er forbundet med hinanden, og der er tæt kontakt mellem indbyggerne i lejrene. I nogle lejre er der også kun en enkelt eller tre vandhaner, hvor folk kan hente rent drikkevand. I nogle tilfælde skal mellem 5.000 og 10.000 mennesker deles om disse vandpumper, siger Bakri Maaz.

  • Selvom der bliver opfordret til afstand, er der stadig trængsel ved køen til brød. (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • Børnene har fået instrukser på at vaske hænder. (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • Vasketøjet hænger mellem lejrene. (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • Også bananvogne desinficeres. (Foto: KHALIL ASHAWI)
1 / 4

- Hvor skal vi flygte hen?

I de lejre, hvor skoler opererer, er disse allerede lukkede. Og lejrpersonalet forsøger at skabe opmærksomhed om at vaske hænder og holde afstand. Men i brødkøen stimler folk tæt sammen. Og i teltene bor der mellem otte og 14 personer sammen på lidt plads.

Abdel Rahmans familie tager deres forbehold, så godt de nu kan.

- Lige meget hvor meget vi gør rent, så kan det naturligvis aldrig blive så rent som et hjem. Der er så meget mudder i området. Lige meget hvor meget tøj vi vasker, går der ikke mere end en halv time eller time, før tøjet bliver beskidt igen. Nogle gange skifter vi tøj på børnene fire gange om dagen, siger han og tilføjer:

- Hvor skal vi flygte hen, hvis virusset kommer?

Mændene i beskyttelsesdragter afspritter også legepladser med en hale af børn efter sig. Forsøget er velment, men forslår ikke i en

undtagelsestilstand
. Her kan de ikke holde afstand, når de sover på stribe i et telt. Og de kan ikke adskille svagelige fra sunde.

Lægen vil ikke fremmane skrækscenarier. Men han er også realistisk.

- Alt i alt står vi over for massive udfordringer, hvis virusset rammer os. Folk kan dø på samlebånd. Virusset vil sprede sig, lige meget hvor meget vi forsøger at gardere os, siger Bakri Maaz.

  • Børnene på legepladsen ser på... (Foto: KHALIL ASHAWI)
  • ... mens arbejdet med at desinficere udføres. (Foto: KHALIL ASHAWI)
1 / 2