Forbipasserende redder uheldig fumlefinger

Kinesisk mand taber sin årsomsætning i vinden, men bliver heldigvis hjulpet.

Den uheldige bankkunde tabte for 25.000 kroner pengesedler i vinden.

Næstekærligheden lever i bedste velgående, i hvert fald i den kinesiske by Dalian.

Her udspillede der sig forleden en episode, hvor en mand tabte 25.000 kroner i vinden, da han trådte ud af banken.

- Det var mine hårdt tjente penge fra det seneste år, fortæller den uheldige bankkunde, Gao.

Det var en vaskeægte tychobrahesdag, hvis ikke forbipasserende var sprunget til og hjalp med at fange de flyvende pengesedler.

- Jeg regnede ikke med at få alle pengene tilbage. Dem, der hjalp mig, var fuldstændigt fremmede for mig. Jeg er dem meget taknemmelig. Mange tak, alle sammen, lyder det fra Gao.

Ifølge China Central Television fik han samtlige sedler igen.

Se hændelsen i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter
Emner: