I USA kæmpes en ihærdig kamp om, hvad børn må læse i skolen

Bøgerne på skolebibliotekerne er blevet en del af en identitetspolitisk kamp.

En kvinde holder et skilt med teksten 'hey teacher, leave our kids alone' til en demonstration foran Disney World i Florida, USA. (Foto: OCTAVIO JONES © Ritzau Scanpix)

Opdatering: Faktaboks er slettet, da den var upræcis.

Der raser en krig mod bøger i USA.

For selvom USA ifølge nationalsangen er 'The Land of the Free', er der nogle, der mener, at det alligevel ikke skal være så frit igen.

I hvert fald ikke, når det kommer til, hvad børn må læse i skolen.

I de seneste år er bøger blevet forbudt i ét væk i amerikanske klasselokaler og skolebiblioteker, og nogle bøger er genstand for gentagende klager fra forældre og foreninger som Parents Against Bad Books in Schools.

Senest er bogen 'Everywhere Babies' af Susan Meyers blevet forbudt i skoledistriktet Walton County i Florida, på grund af – tror forfatteren – en illustration af to mænd, der omfavner hinanden, skriver avisen Washington Post.

Det er en del af en større kulturkrig, som er i gang i USA, siger Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Bogserien om Harry Potter, har tidligere været genstand for mange klager og forbud i USA. Serien blev beskyldt for at opfordre til heksekunst og satanisme. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)

Og der bliver pustet til ilden fra politisk hold blandt andet i Florida, hvor en lov, der forbyder diskussioner om seksuel orientering og kønsidentiteter i børnehaver og de mindre klasser i skolerne – af kritikerne døbt 'Don't Say Gay'-loven – blev stemt igennem i marts.

- Hvis ikke det var, fordi det var blevet en så central del af en politisk strategi, er det ikke sikkert, at debatten om at forbyde skolebøger havde fyldt så meget, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Der bliver kæmpet både fra venstre- og højrefløjen, men når det gælder om at forbyde bøger, er det særligt republikanerne, der tager fat.

Efter forbuddet mod bogen, der blev udgivet for første gang i 2001, har den taget førstepladsen på Amazons bestsellerliste for børnebøger. Og den er udsolgt.

Et andet forbud, der har fået meget opmærksomhed, var, da Harry Potter-serien af J.K. Rowling blev den mest forbudte bog i USA mellem år 2000 og 2009 og blandt andet blev beskyldt for at opfordre til heksekunst og satanisme.

Og så sent som i februar i år afholdt en pastor i Tennessee en bogafbrænding, hvor blandt andet eksemplarer af 'Harry Potter', 'Twilight' og 'Maus' blev brændt, skriver The Guardian.

Sidste år satte rekord i klager over bøger

Antallet af bøger, der bliver klaget over eller indført forbud mod i USA, er stigende.

Mellem 1. juli 2021 og 31. marts 2022 blev der gennemført 1.586 forbud mod bøger i USA, ifølge en rapport fra interesseorganisationen PEN America, der kæmper for frihed til at skrive.

Der er tale om 1.145 unikke titler, hvoraf nogle er blevet forbudt i enten klasseværelser eller skolebiblioteker, og andre er forbudt begge steder og slet ikke må inkluderes i undervisningen.

Den delstat, der har gennemført flest forbud, ifølge PEN America, er Texas.

Her blev der i perioden gennemført 713 forbud på tværs af 16 skoledistrikter. Næst efter Texas kommer staterne Pennsylvania og Florida.

Foreningen for amerikanske biblioteker American Library Association udgiver hvert år en top-ti over de bøger, der har fået flest klager.

På den seneste liste fra 2021, hvor der blev registreret det højeste antal klager i ti år, topper Maia Kobabes bog 'Gender Queer' som den bog, der er blevet klaget mest over og indført flest forbud og restriktioner imod.

Begrundelsen er LGBTQIA+-indhold og 'seksuelt eksplicitte billeder'.

Fra 2010 til 2019 var den mest upopulære bog Sherman Alexies 'The Absolutely True Diary of a Part-Time Indian'.

Kulturkampen som politisk vinderstrategi

Den stigende lyst til at forbyde bøger i skolerne trækker tråde til den tidligere præsident Donald Trump og konspirationsgrupper som QAnon og opildnes af buzzwords som grooming, som dukker hyppigere op i konservativ politik.

- Det bliver mere end antydet, at både liberale politikere og skolelærere groomer skolebørn ved at præsentere dem for undervisningsmateriale, som normaliserer det at være homoseksuel eller transkønnet, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- Det er ikke noget nyt, at der er en voldsom politisk polarisering i USA, og det republikanske parti forsøger nogle steder at genopfinde sig selv som et nationalkonservativt parti, som også appellerer til arbejder-vælgere og vælgere, der har støttet Trump.

Det er især politikere som Floridas guvernør Ron DeSantis og Texas' guvernør Greg Abbott, der appellerer til forældre om at tage kontrol over, hvad deres børn må og ikke må lære i skolen.

Floridas guvernør har senest gjort sig bemærket ved at se sig sur på Disney World, som står til at miste sit 55 år gamle – og yderst favorable – selvstyre, efter parken har taget afstand fra 'Don't Say Gay'-loven.

Man forsøger fra politisk hold at tiltrække vælgere gennem identitetspolitikken, hvor det er blevet til en mærkesag og en politisk strategi at gøre vælgerne til en slags ofre i kulturkrigen mod Hollywood-liberale og demokrater, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

- Den her forestilling, om at de er ofre for 'wokeness' fra liberale eliter, som er ude af trit med alting, gør, at de skal tage kontrollen over deres samfund tilbage. Og der er skolerne et sted at begynde.

Ved guvernørvalget i delstaten Virginia for cirka et halvt år siden blev skolebøger og kritisk raceteori bragt op som temaer af den republikanske kandidat, som vandt valget.

- Så der er mange republikanske politikere, der ser det som en vinderstrategi at fornye den kulturkamp, som har eksisteret i årtier, men har fået et ekstra gear i de seneste år under Trump, siger Niels Bjerre-Poulsen.