Fordømmelse af angreb på journalister: 'Vi plejer at se det i slyngelstater'

I går havde Reporters Without Borders dokumenteret 68 angreb på journalister under protester i USA.

En tv-fotograf løber væk fra tåregas under demonstrationer i byen Minneapolis i Minnesota. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Journalister og fotografer har på ingen måde været undtaget for

tåregas
og gummikugler fra politiet eller for overfald begået af demonstranter under de så godt som
landsdækkende
protester i USA.

En uge inde i demonstrationerne, der er brudt ud efter George Floyds død i mandags, havde organisationen Reporters Without Borders, der overvåger pressefriheden i verdens lande, dokumenteret 68

overgreb
på pressefolk.

Nogle er blevet skudt med gummikugler, andre har fået sprøjtet peberspray i ansigtet, er blevet slået, truet eller fået deres udstyr eller

køretøjer
smadret.

Blandt andet er en CNN-journalist blevet anholdt uden at få oplyst hvorfor, mens han var live igennem på tv.

Lørdag blev journalister fra både Norge og Sverige beskudt med tåregas og gummikugler, selvom de råbte, at de var fra pressen.

Listen er kun blevet længere det seneste

døgn
, hvor protesterne er fortsat.

Den hårdhændende behandling af pressen i USA vækker hård kritik fra Reporters Without Borders, det internationale journalistforbund IFj og ikke mindst Dansk Journalistforbund (DJ).

- Vi plejer at se det her i alle mulige slyngelstater. Det er bare voldsomt, at det rykker så tæt på, fordi det er et land, vi opfatter som et demokrati, der har en fri presse som en af hjørnestenene, siger Tine Johansen, formand for DJ.

Fotograf blind efter gummikugle

En af dem, der er blevet ramt, er den amerikanske freelancefotograf Linda Tirado. Hun fotograferede protesterne i Minneapolis fredag aften, da hun blev ramt i venstre øje af en af politiets gummikugler.

- Jeg prøvede at beskytte mig selv fra

tåregas
og var ved at tage et billede, da jeg blev ramt af et
projektil
fra den retning, hvor politiet befandt sig, fortæller hun til BBC.

Linda Tirado kom på hospitalet for at blive opereret. Øjet stod ikke til at redde.

- Jeg er blevet

permanent
blind på mit venstre øje, så jeg arbejder ikke de næste seks uger til seks måneder, fortæller hun.

Andre journalister er sluppet mere nådigt, men hændelserne er ifølge Tine Johansen helt utilgivelige i et demokrati.

- Det er uhyrligt, at der foregår de her angreb og

overgreb
på pressens repræsentanter. Det er jo ikke mod dem som enkeltpersoner, men den rolle og funktion, de har i forbindelse med den her slags protester, siger hun.

  • Demonstranter knæler foran politiet under en demonstration i Minneapolis. Knælingen blev brugt som symbol mod politivold og racediskrimination for første gang tilbage i 2016, da den tidligere quarterback hos San Francisco 49ers Colin Kae­pernick knælede under nationalsangen i protest over præsident Donald Trumps politik. (Foto: PATRICK T. FALLON © Patrick T. Fallon)
  • En kvinde får skyllet øjnene efter at være blevet ramt af peberspray i Minneapolis. (Foto: Jim Bourg)
  • Flere demonstrationer har udviklet sig til sammenstød mellem politi og demonstranter. (Foto: Samuel Corum © AFP or licensors)
  • George Floyds død har sparket nyt liv i debatten om politivold i USA. (Foto: Terray Sylvester)
1 / 4

Hun understreger, at pressen skal have lov til at bevæge sig frit rundt, mens der er politiarbejde i gang. Også selvom der for eksempel er

udgangsforbud
.

- Der er nogle udvidede beføjelser for pressefolk for at kunne dække ting og have en udvidet adgang til at dække noget, der er så voldsomme og historiske begivenheder, som vi som verdenssamfund skal oplyses om.

Protesterne i USA har udviklet sig til de mest omfattende siden 1968, efter at Martin Luther King blev myrdet. De startede tirsdag, efter at en video begyndte at cirkulere på sociale

medier
.

Videoen viser, hvordan den 46-årige sorte mand George Floyd mister bevidstheden, mens en politibetjent i adskillige minutter har holdt ham nede ved at placere sit knæ på hans hals og nakke. Flere gange siger George Floyd, at han ikke kan få vejret. En time efter bliver han erklæret død.

Præsidenten langer ud efter medier

Protesterne har bredt sig til mere end 140 byer, og soldater fra

Nationalgarden
er blevet sat ind i mere end 20 byer for at
håndhæve
udgangsforbud
og holde demonstranter væk fra blandt andet politistationer.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange rost

Nationalgarden
og politiets arbejde under protesterne. Samtidig har han langet godt og grundigt ud efter
medierne
.

I går skrev han i et

tweet
, at
medierne
gør alt, hvad de kan for at skabe had og anarki.

- Så længe alle forstår, hvad de gør, at de er fake news og gennemført dårlige mennesker med en syg dagsorden, kan vi nemt arbejde os udenom dem til storhed, skriver han på Twitter.

Lige præcis udtalelser som dem er ifølge Tine Johansen med til at skabe et fjendebillede af

medierne
, som gør det svært for journalister at arbejde under demonstrationerne.

- Det er uhyrligt. Det er et eksempel på, hvordan han dæmoniserer pressen og også vender en befolkning imod pressen. Som journalist eller fotograf på sådan en begivenhed er man ikke en part i en sag, men med sådan et

tweet
gør han pressen til en del af en konflikt, siger Tine Johansen.

Journalistforbundet forsøger sammen med de internationale organisationer at lægge pres på de amerikanske myndigheder.

- Men jeg må være så ærlig at sige, at det er lidt op ad bakke, når

statslederen
ikke går forrest. Det her er bare en vild eskalering.

Hun efterlyser, at andre landes

statsledere
går forrest og fordømmer behandlingen af journalister i USA.

- Jeg håber, at den danske regering vil være med til at lægge pres på den amerikanske og fortælle kollegaerne i USA, hvor vigtigt det er med en fri presse i et demokrati, siger hun.

Udenrigsminister Jeppe Kofoed har for nuværende ingen kommentarer, oplyser han til

DR
Nyheder.

Facebook
Twitter