Forfatningen bruges som slagvåben i Venezuelas konflikt

Anklagerne om statskup flyver fra begge sider i konflikten i Venezuela.

Præsident Maduro (for bordenden) lader befolkningen forstå, at han ser situationen som en trussel mod nationen og har indkaldt Det Nationale Forsvarsråd, der nu sidder i "permanent møde". (Foto: MIRAFLORES PRESS / HANDOUT © Scanpix)

Oppositionen i Venezuela anklager præsident Nicolas Maduro for at have udført et snigende statskup. Maduro og hans tilhængere anklager oppositionen for at udføre et parlamentarisk kup. Begge parter hævder at have forfatningen i ryggen.

Der har været skarp politisk konfrontation mellem Venezuelas venstreorienterede regering og oppositionen, lige siden afdøde Hugo Chavez vandt sit første præsidentvalg i 1999.

Det har for det meste udspillet sig inden for det normale lovlige og civile rum, bortset fra kuppet i 2002, der slog fejl, og et par perioder med store oppositionsdemonstrationer i gaderne og voldelige sammenstød, der har krævet dødsofre.

Men efter oppositionens massive sejr i parlamentsvalget i december sidste år, har konfrontationen nået nye dybder. For nu har oppositionen fået et nyt og stærkt forfatningsmæssigt grundlag for at udfordre præsidenten.

De vigtige 112 pladser

Oppositionen vandt i december 112 mandater i Nationalforsamlingen. Det er lige nøjagtig to tredjedele af parlamentets pladser, og med to tredjedeles flertal kan parlamentet for eksempel indstille dommere i højesteret til afskedigelse og udnævne nye. Det samme gælder medlemmer af den nationale valgmyndighed. Og et flertal på 112 medlemmer er mere end rigeligt til blandt andet at afsætte vicepræsidenten og ministre.

Men allerede i januar afsagde landets højesteret en kendelse, der erklærede, at Nationalforsamlingen ikke har beføjelser til at træffe beslutninger. Grundlaget for kendelsen var, at valget af fire parlamentsmedlemmer fra delstaten Amazonas var underkendt, men alligevel havde den nye Nationalforsamlings flertal taget dem i ed. Tre af de fire støtter oppositionen, og uden dem ville oppositionen ikke råde over 112 medlemmer.

I august afsagde domstolen en kendelse, der siger, at ingen vedtagelser i Nationalforsamlingen har juridisk gyldighed, og den afgørelse støtter præsidenten og regeringen sig til.

Nye dommere

Oppositionen mener til gengæld, at regeringspartiet og præsidenten krænkede forfatningen, da de efter valget, men inden indsættelsen af den nyvalgte Nationalforsamling, indkaldte en ekstraordinær samling i parlamentet. Med det gamle flertal blev der udpeget 15 nye medlemmer af Højesteret.

Ifølge oppositionen pakkede regeringen ved den lejlighed domstolen med regeringsloyale dommere, hvoraf nogle end ikke opfylder forfatningens krav til dommere i Højesteret.

Ifølge oppositionen er flere af de forfatningbestemte, uafhængige statsinstitutioner - som valgmyndigheden, ombudsmanden og rigsrevisionen - besat med regeringsloyale personer, der kortslutter forfatningens sikringsmekanismer, der skal forhindre magtmisbrug og garantere borgernes demokratiske rettigheder.

Jurister til alt

Både oppositionen og regeringspartiet har juridiske eksperter, der uden vaklen støtter de modsatrettede fortolkninger af forfatningen og anklager den anden siden for groft at krænke landets grundlov.

Oppositionens hovedargument er, at regeringspartiet har gjort domstolene og valgmyndigheden til politiske instrumenter, der nu fratager borgerne den forfatningsbestemte adgang til at stemme om afsættelse af præsident Maduro. Og altså også underkender parlamentets mandat.

Regeringen hævder, at Nationalforsamlingen ikke har nogen myndighed, fordi den har sat sig ud over kendelserne fra Højesteret. Derfor er det ligegyldigt, hvad forsamlingen mener om præsidenten og hans embedsførelse, og regeringsførelsen må ske uden om parlamentet.

Striden er blevet udkæmpet med jurister og argumenter, men der er en voksende fare for, at konflikten i de næste faser vil udspille sig på Venezuelas gader og pladser.

Facebook
Twitter