Forfatningens fortolkere: Derfor har den amerikanske Højesteret så stor magt

En ny dommer skal snart indtræde på den tomme plads i den amerikanske Højesteret - en af de mest magtfulde og indflydelsesrige institutioner i amerikansk politik.

Dommerkollegiet i Højesteret har til opgave af fortolke og forsvare den amerikanske forfatning. (Foto: MARK WILSON © Scanpix)

Når en ny dommer indsættes i den danske Højesteret, skaber det ikke den store bølgegang i hverken medier eller politiske kredse.

Men når det drejer sig om en udnævnelse til den amerikanske Højesteret, så er det en helt anden sag. Her følger stor mediebevågenhed, politiske slåskampe og offentlige diskussioner.

De ni dommere i den amerikanske Højesteret har nemlig stor indflydelse på amerikansk politik - og derfor er det helt afgørende for både republikanere og demokrater, hvem der udpeges til de magtfulde poster.

Tolker forfatningen

Højesteret er det højeste juridisk organ i USA og leder af det føderale system. Derfor har domstolen også bemyndigelse til at tolke og afgøre spørgsmål om USA’s føderale love heriblandt forfatningen.

Det bunder i den amerikanske tredeling af magten, som er defineret af den amerikanske forfatning. Magten er delt mellem den lovgivende magt, Kongressen, den udøvende magt, præsidenten, og den dømmende magt, Højesteret.

Bliv klogere på den amerikanske tredeling af magten i videoen herunder:

På grund af Højesterets bemyndigelse til at afgøre spørgsmål, der vedrører den amerikanske forfatning, kan domstolen underkende lovgivning fra Kongressen og fra enkeltstaterne, hvis de vurderes at være i strid med forfatningen. Det kan de gøre efter opfordring eller på eget initiativ.

Højesteret er altså tiltænkt som kontrol af den udøvende magt og lægger rammerne for, hvad de amerikanske politikere kan beslutte.

De historiske beslutninger

Den amerikanske Højesteret har da også truffet adskillige beslutninger, der har haft afgørende betydning for udviklingen af det amerikanske samfund.

I 1803 blev domstolens ret til at vurdere den forfatningsmæssige gyldighed af landets lovgivning etableret, og siden har Højesteret blandt andet vurderet, at opdelingen af hvide og sorte elever i landets folkeskoler var forfatningsstridig (1954), ophævet statslige love, der forbyder ægteskaber mellem forskellige racer (1967), og etableret kvinders forfatningssikrede ret til abort (1973).

Senest har Højesteret indskrevet en ny side i de amerikanske historiebøger ved at fastslå lovligheden af homoseksuelle ægteskaber i samtlige stater i USA (2015).

Dommerkollegiet og den tomme plads

Normalt har Højesteret ni dommere. Dommerne beholder embedet, til de dør, selv træder tilbage eller bliver afsat ved en rigsretsdomstol. Præsidenten står for udnævnelsen, men nye dommere skal godkendes af Senatet.

En dommerstol har stået tom, siden den konservative dommerveteran Antonin Scalia døde i februar sidste år, kort før han kunne fejre sit 30 års jubilæum som højesteretsdommer.

Kort efter udpegede den daværende præsident, Barack Obama, en efterfølger til Scalia, men udnævnelsen blev blokeret af et republikansk flertal i Senatet.

Dommer Merrick Garland blev udpeget af daværende præsident Barack Obama til at være den næste Højesteretsdommer - men blev det aldrig. (Foto: handout © Scanpix)

I perioden efter dommer Antonin Scalias død har Højesteret af samme grund været besat af fire konservative og fire liberale dommere.

Derfor vil valget af Scalias afløser tippe magtbalancen i domstolen til republikanernes fordel og få stor indflydelse på amerikansk politik.

Facebook
Twitter