Forfatter forudså Brexit og Trumps sejr: Nu frygter hun for Vestens demokratier

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen deler bekymringen.

Vestens demokratier er på vej ind i et tusmørke, og selv et demokratisk smørhul som Danmark kan, før vi ved af det, ende som et autokrati, hvor én person har ubegrænset magt.

Den dystre advarsel kommer fra den polsk-amerikanske forfatter og historiker Anne Applebaum, og lige nu ser hun kun én stor fare på horisonten:

- Den største trussel mod frie demokatrier ikke bare i Vesten, men i hele verden, er et genvalg af Donald Trump, sagde hun, da hun i denne uge gæstede Deadline-studiet.

- Hvis han bliver genvalgt, vil USA trække sig yderligere fra internationale institutioner. Man vil også se hans politiske stil blive kopieret af diktatorer og andre autoritære personer rundt omkring i verden, sagde hun.

Magtmisbrug, korruption og angreb på den frie presse vil blive hverdagskost, spår hun.

- Man vil se mange andre gå i hans fodspor, mener hun.

USA's præsident, Donald Trump, under debatten med Joe Biden i Nashville i Tennessee. Trumps politiske stil inspirerer andre vestlige ledere med drømme om uindskrænket magt, mener forfatter. (Foto: pool © Scanpix)

Forudså Brexit

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) giver hende delvist ret.

- Jeg er til dels enig med hende, sagde han i Deadline.

- Men der er også den anden side af det. Nato er faktisk styrket nu, på en lidt mærkelig måde, fordi Donald Trump med sin råben og ageren har gjort, at vi fra Europas side har puttet flere penge i Nato. Men jeg deler bekymringen, siger den forhenværende Venstre-formand.

Når mange lytter til Anne Applebaum, skyldes det, at hun i 2016 i en artikel med overskriften "Sådan ender Vesten" forudså både Brexit og Trumps sejr.

- Vi er kun to-tre dårlige valg fra enden på EU, Nato og måske det liberale demokrati, skrev hun i Washington Post, hvor hun var redaktør.

Nu har hun så skrevet bogen "Demokratiets tusmørke". En debatbog, der ligeså meget er et angreb mod hendes tidligere venner.

Vennerne skiftede side

Nytårsaften 1999 fejrede Applebaum nemlig på en herregård langt ude på landet i Polen.

Hendes mand, Radoslav Sikorski, var på det tidspunkt vice-udenrigsminister i den polske centrum-højre regering, og blandt de festklædte gæster var diplomater, journalister og intellektuelle fra både USA og Polen.

De fleste af vennerne var frihedselskende liberalister, der havde jublet, da den diktatoriske sovjetstat var faldet ti år tidligere. Der blev skålet for et frit og demokratisk Europa.

Men i dag har briterne stemt sig væk fra Europa, og både Polen og Ungarn slået ind på et kurs, hvor demokratiet er i fare.

Og de tidligere venner fra nytårsaften arbejder nu for de nye populister, der som Trump raser mod de fremmede, stækker uafhængige domstole og angriber den frie presse.

Derfor fejler demokratier

Faren for demokratiet er reel og gælder også lande som Danmark, siger Anne Applebaum.

- At man vender sig mod demokratiet, kan ske i alle lande, siger hun.

- Historisk set er demokratier fejlet igen og igen. Og vi ved, hvorfor det sker, siger hun.

Det sker på grund af manglende engagement, på grund af kynisme, fordi folk bliver trætte af demokratiets bøvl med konstante skænderier og lunkne kompromisser. Men det er også mediernes skyld, argumenterer hun.

- Lige nu fejler demokratierne, fordi medierne har fragmenteret samfundet. Der er ikke længere en samlet offentligt samtale, siger hun. Det er derfor, vælgerne bliver så begejstrede, når ledere som Trump tilbyder lette løsninger på komplekse problemer.

- De vil have enkle svar. De vil have slogan på tre ord. "Lov og Orden" eller "Tag kontrollen tilbage", siger hun.

Lars Løkke Rasmussen (V) ser de samme tendenser herhjemme.

- Jeg ved jo godt, hvad der virker. Hvis du skriver noget, fordi der er sket noget ude i en ghetto, og du skriver det hårdt og kontant, så får du 7.000 likes. Hvis du går i forsvar og laver nuance på, så får du hån og latter, siger han.

Kritisk over for egen periode

Han mener, at politikerne har et ansvar for ikke at forfalde til de nemme løsinger og hurtige Facebook-opslag. Det mener han, at Mette Frederiksen og regeringen gør, når man vil ændre asylsystemet, så man skal søge om asyl i Danmark i nærområderne.

- Det er jo et fatamorgana. Der findes jo ikke afrikanske lande, der siger: 'Den tager vi lige for Danmark'. Men alligevel så lader vi som om, siger han.

Men hvad med hans egen regeringstid med imamlov og maskeringsforbud, ville Deadline-vært Jacob Rosenkrands vide.

Har det ikke været med til gradbøje de demokratiske principper for at værne om danskhed?

- Ja, jeg synes jo godt, at jeg kan tillade mig at være kritisk over for min egen periode. Jeg ved godt, at hver gang jeg går ind i den debat, så siger folk, 'du har også gjort sådan og sådan'. Det synes jeg i virkeligheden skaber en berettigelse til, at jeg også kan mene noget, og jeg synes, at der er en udfordring.

Løkke: Nok er nok

Han siger, at han under sin seneste regeringsperiode kunne mærke det "tydeligere og tydeligere".

- Det er, at det ligesom skrider for langt ud, og hvis man definerer de her spørgsmål som de afgørende omdrejningspunkter, og du har en socialdemokratisk statsminister, der beslutter sig for, at uanset hvad hun siger, så skal det være strammere, og nogle andre vil sige noget, der er endnu strammere, så skrider det.

Men det er en bevægelse I selv har været med til at sætte i gang?

- Derfor er jeg præcis også den første til at sige: Nok er nok, siger Lars Løkke Rasmussen. Han mener dog ikke, at lyset vil gå ud i det danske demokrati i hans levetid.

- Jeg vælger at være lidt mere optimistisk. Når man tager ud på et gymnasium eller en erhvervsskole, så møder man unge, der har et indblik og et udsyn, som er positivt. Men det er vigtigt at huske på, at demokratiet er ikke nogen naturlov. Det skal genopfindes generation for generation.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk