Forhutlede børn bor i Roms kloakker

Politiet i Rom har fundet 100 illegale immigranter, der boede i kloaksystemet under en af byens store jernbanestationer.

Roms travle banegårde gemmer på forfærdelige hemmeligheder i kloakkerne. (Foto: Christian Ringbæk © Scanpix)

Politiet i Rom har fundet 100 illegale immigranter, der boede i kloaksystemet under en af byens store jernbanestationer.

Blandt dem, der søgte ly for kulden under jorden, var 24 afghanske børn mellem 10 og 15 år. De er nu overgivet til byens sociale myndigheder.

De blev fundet, da jernbanepolitiet fulgte op på henvendelser om forhutlede børn, der tilsyneladende boede nær byens større jernbanestationer.

Ensomme flygtningebørn

Antallet af uledsagede mindreårige flygtningebørn i Italen er steget markant de senere år.

Lige så hurtigt myndighederne skaffer dem et ordentligt sted at være, bliver deres pladser taget af nyankomne, rapporterer BBC's mand i Rom.

Facebook
Twitter