Formandsvalg i Angela Merkels parti er semifinale i spillet om kanslerposten

Når Tysklands største parti, CDU, i dag vælger ny formand, kårer de muligvis også landets næste kansler – og Angela Merkels tronarving.

CDU's nye formand bliver enten Friedrich Merz, Armin Laschet eller Norbert Röttgen. (Foto: ODD Andersen © Scanpix)

Det er mere end 30 år siden, tyskerne kunne stemme på Angela Merkel for første gang - i vinteren 1990, ved det første parlamentsvalg efter Tysklands genforening. Dengang var præstedatteren fra den østtyske by Templin en ny og nærmest ukendt politiker.

Sidste gang, tyskerne kunne sætte krydset ved hendes navn, var i 2017 - ved det seneste valg til Forbundsdagen. På det tidspunkt var hun verdenskendt tysk kansler.

Når Tyskland går til valg igen i september i år, vil den 66-årige statskvindes navn ikke længere være at finde på stemmesedlen. Dermed er der frit spil om kanslerposten i et land, hvis politik, økonomi og store indflydelse i den grad præger det liv, vi alle lever i Europa.

Tryk på kortet for at se flere deltaljer om de tre spidskandidater til formandsposten:

Spillet er allerede i fuld gang, og semifinalen finder sted i dag, hvor Tysklands største parti, Angela Merkels kristendemokratiske, konservative CDU vælger ny formand.

Og det er der god grund til at holde øje med.

For siden slutningen af 2. verdenskrig har CDU sammenlagt siddet på magten i over 50 år. Partiet har stillet med fem ud af otte kanslere, og de har altid også været formænd for deres parti. Og da CDU fortsat er det parti, der trækker flest tyske stemmer, er det nærliggende, at den ny formand også bliver Tysklands næste kansler.

Kandidater minder om hinanden

Lad os se nærmere på de tre kandidater, der står i semifinalen for ultimativt at sikre sig hjørnekontoret i den tyske regeringschefs hovedkvarter Kanzleramt – hvorfra magten strækker sig ud i Tyskland, Europa og resten af verden. Det, som Friedrich Merz, Armin Laschet og Norbert Röttgen står for, kommer nemlig til at spille en rolle for vores allesammens fremtid.

Fælles for de tre er, at de er mænd og omtrent lige gamle. De er alle katolikker, gift, og har hver især tre børn. De kommer fra samme delstat, Nordrhein-Westfalen, og har gået på samme universitet i den tidligere hovedstad og regeringsby Bonn. Selv deres karrierer i det kristent-konservative parti minder om hinanden. For eksempel blev de alle medlemmer af Forbundsdagen i 1994.

Så hvordan pokker skal man skelne mellem de her tilsyneladende ens partisoldater?

Lad os lige zoome lidt tættere på:

Friedrich Merz stillede op ved sidste formandsvalg, men tabte til Annegret Kramp-Karrenbauer. (Foto: CHRISTIAN MANG © Scanpix)

Friedrich Merz

  • Friedrich Merz var en af CDU’s frontfigurer, indtil Angela Merkel udmanøvrerede ham på sin vej til tops i tysk politik. Merz forlod tysk politik i 15 år, hvor han tjente millioner i tysk erhvervsliv. I 2018 vendte han tilbage og stillede op til CDUs seneste formandsvalg, men tabte knebent.

  • Under pandemien skrev Friedrich Merz på Twitter, at ”efter corona skal samtlige sociale ydelser op på guldvægten.” Han har også foreslået, at tyskerne skal arbejde, til de er 70, og at skattesystemet skal gøres så simpelt, at det kan formuleres på en ølbrik. Han har udtalt, at indvandrere skal rette ind efter tysk kultur, og at der skal gribes hårdere ind overfor kriminelle klaner. Samtidig mener han, at flygtninge og migranter skal hjælpes i nærområderne, ikke i Tyskland.

  • Friedrich Merz er EU-tilhænger. Men han synes ikke, at unionen bør svejses tættere sammen, og har bl.a. sagt, at Tyskland skal gøre mere for at forsvare sine interesser. Han insisterer på en stram sparekurs, og har kritiseret EU's store coronahjælpepakke. Globalt ser han USA som en vigtig allieret og er ekstremt kritisk overfor Kina, som han mener kun forstår ”magtens sprog”.

Ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, Armin Laschet, stiller også op som formand for CDU. (Foto: ODD Andersen © Scanpix)

Armin Laschet

  • Armin Laschet er ministerpræsident i Tysklands befolkningsrigeste delstat Nordrhein-Westfalen. Det er et område præget af industri, hvor globaliseringen har ramt hårdt, og hvor mange har mistet deres levebrød.

  • Armin Laschets erfaringer med de vælgergrupper har afrundet hans konservative kanter. Han fører en midtsøgende politik, der ligger tæt op af Angela Merkels. Og for at han ikke skal virke som en kopi, stiller han op til formandsvalget med CDUs mere konservative sundhedsminister, Jens Spahn, som potentiel næstformand.

  • Armin Laschet så helst, at Tyskland kørte bedre parløb med Frankrig og også kom på banen med flere langsigtede visioner for EU. Men selvom han er tilhænger af det europæiske fællesskab, og synes åben for fx en finansunion, er det vigtigt for ham også at beskytte specifikt tyske interesser – ikke mindst industriens.

  • Laschets øvrige udenrigspolitiske positioner virker lidt mere uklare. I de seneste år er han fx blevet kritiseret for, at han på Twitter angiveligt har vist sympati for de politiske ledere i Rusland, men også Syrien og Tyrkiet.

Norbert Röttgen var miljøminister i Angela Merkels regering indtil han blev fyret. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

Norbert Röttgen

  • Norbert Röttgen var miljøminister under Angela Merkel – indtil hun fyrede ham. I dag er han formand for Tysklands udenrigspolitiske nævn. Röttgen er moderat konservativ, og deler mange af Merkels politiske standpunkter. Men han vil gerne forny CDU og gøre partiet mere moderne, yngre og alsidigt. Han er fortaler for en mere progressiv klimapolitik i Tyskland og EU. Og så skal der gøres mere for digitalisering.

  • Hvis vi vil fortsætte som folkeparti må vi ændre os. Vi skal være mere kvindelige, yngre og mere digitale. Det er ingen let opgave, men den er nødvendig, skrev Röttgen på Twitter.

  • Norbert Röttgen mener, at Tyskland skal udvise mere engagement i EU og internationalt – muligvis også militært i fællesskab med andre europæiske lande. Han er stærkt kritisk overfor Rusland og Kina.

Ifølge den nyeste meningsmåling tropper Friedrich Merz op i CDU’s valgarena som favorit, mens Armin Laschet og Norbert Röttgen ser ud til at skulle kæmpe om sejren. Det er dog hverken de tyske vælgere eller CDU's almindelige medlemmer, der skal vælge ny formand. Det skal derimod 1.001 delegerede fra alle dele af partipyramiden.

Så hvem har regulært de bedste chancer for at vinde formandsposten?

Friedrich Merz bliver bakket kraftigt op af CDU’s græsrødder og partiets ungdomsorganisation Junge Union. Han er en begavet og medrivende taler, der kan gøre publikum på en partikongres helt elektrisk. Hans stærkt konservative profil gør ham også spændende for de vælgere, der er landet i sofaen eller flygtet til det højrepopulistiske parti AfD, fordi de synes, at CDU under Angela Merkel har mistet sin borgerlige profil.

Men Friedrich Merz polariserer. På mange tyskere virker han alt for "toksisk" og gammeldags på den boomer-agtige måde. Kritikken lyder, at hans syn på politik ikke har ændret sig i over 20 år, og at han er et levn fra fortiden.

Derfor rumsterer der en frygt blandt de delegerede: at det kan koste mange midtervælgere, hvis Friedrich Merz bliver CDU-formand og kanslerkandidat. At han vil være en gave til socialdemokraterne i SPD og miljøpartiet De Grønne. I den kommende valgkamp ville de helt sikkert tegne et billede af ham som den kolde kapitalismes lakaj – en millionær med to privatfly, der ikke interesserer sig for klima og miljø.

Det hjælper heller ikke, at Friedrich Merz har forsøgt at sælge sig selv som en modpol til Tysklands ”politiske establishment” – lidt a’la USA’s præsident Donald Trump, som Merz indtil for kort tid siden sagde, at han ville have det fint med som kansler. Efter stormen på Kongressen er den slags udtalelser ikke noget, man scorer point på. Og Friedrich Merz’ modstandere i CDU har for længst spredt rygtet, at Merz måske er lidt for meget som Trump.

Armin Laschet var faktisk favorit til formandsposten. Men så kom coronapandemien, hvor ministerpræsidenten i Nordrhein-Westfalen havde en tilgang til smittebekæmpelsen, som i bakspejlet viste sig at være for blød. Det gav øretæver i de tyske medier og kostede opbakning blandt vælgere og i CDU. I partiet er der også de, der synes, Armin Laschet mangler kant og drivkraft, og at hans politiske profil minder for meget om Angela Merkels.

Men at han er på linje med den afgående kansler kan faktisk vise sig, at være Armin Laschets bedste kort. Angiveligt foretrækker Angela Merkel, at hendes tro væbner fra Nordrhein-Westfalen bliver ny formand – frem for Friedrich Merz som er hendes gamle rival og Norbert Röttgen, som hun i sin tid fyrede som minister.

Og Merkel og hendes støtter har stor indflydelse i toppen af partiet. Dertil kommer, at Armin Laschets delstat stiller med den største gruppe af delegerede til formandsvalget. Og det kan Laschet drage nytte af, for bag kulisserne er han en begavet netværker.

I de seneste dage er der sket ting og sager: Pludselig anbefaler flere og flere fremtrædende CDU-politikere, at de delegerede giver deres stemme til Armin Laschet. Selv den hidtidige formand, Annegret Kramp-Karrenbauer, peger på Laschet som sin afløser. Det er usædvanligt i den forstand, at Kramp-Karrenbauer hidtil har set Laschet som en af dem, der savede så meget i hendes formandstaburet, at hun måtte gå af. Hendes selvovervindelse er et tydeligt signal til de delegerede. Det kan meget vel være den rygdækning, der gør Armin Laschet til en vinder.

Norbert Röttgen kan også gå hen og overraske. Han er blevet handlet som en outsider, men han har stablet en utroligt effektiv kampagne på de sociale medier på benene, som får ham til at fremstå som sympatisk, selvironisk og ung med de unge.

Han er været konstant gæst i tysk tv’s debatprogrammer og i avisspalterne, hvilket sikkert også skyldes, at han taler i mundrette ”soundbites”, og er lidt af en darling blandt meningsdannerne i medieboblen i Berlin.

Men Norbert Röttgens problem er, at han mangler et solidt netværk med indflydelsesrige støtter i CDU. Og måske er hans koncepter omkring foryngelse og alsidighed for progressive for det store gamle parti.

Det er med andre ord et spændende, åbent spil, de tre kandidater går ind i, når den ny CDU-formand og Angela Merkels mulige efterfølger skal kåres i dag.

I semifinalen om kanslerposten er intet sikkert.

Michael Reiter forklarer formandsopgør i CDU med Playmobil:

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter