Forsker: Flygtninge og migranter bliver ophobet i Grækenland

Forholdene for 62.000 strandede flygtninge og migranter i Grækenland er forfærdelige, siger forsker.

Omkring 62.000 flygtninge og migranter befinder sig i øjeblikket i Grækenland, hvor de er strandet og lever under meget ringe forhold.

Det græske asylsystem er brudt sammen for flere år siden, og der mangler ansatte til at screene og behandle disse folks asylsager.

Derfor hober flygtninge og migranter sig op i Grækenland.

Det fortæller adjunkt ved 'Global Refugee Studies' på Aalborg Universitet, Martin Lemberg-Pedersen.

Samtidig undlader Danmark og flere andre EU-lande at sende repræsentanter afsted, der kan hjælpe med sagsbehandlingen i Grækenland. Det beklager EU's asylstøttekontor, EASO, i dag i Berlingske.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) forklarer sig med, at sikkerhedssituationen er for usikker.

Men at trække personale væk fra Grækenland gør kun situationen mere usikker.

- Det er en bagvendt argumentation. Grunden til, at det er usikkert, er jo netop, at Danmark og en masse andre lande ikke har sendt det nødvendige personale, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Han peger på, at der altid vil være en vis sikkerhedsrisiko ved at køre et asylsystem.

- Det er også tilfældet i Danmark. Man kan jo heller ikke sige, at det ville være en særlig betryggende situation, hvis alt personalet blev trukket ud af de danske asyllejre, og folk blev efterladt der i årevis.

Moria-lejren er den største af de omkring 50 græske flygtningelejre. Der bor omkring 6.400 personer i lejren på den græske ø Lesbos, som egentlig kun har plads til 3.500 personer. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)

Underminerer politiske aftaler

Han kalder det for kontraproduktivt, at EU-landene ikke stiller med medarbejdere, der kan hjælpe grækerne med at asylbehandle.

- Man har forpligtet sig på solidaritet med den ene hånd, men underminerer de græske myndigheders mulighed for at screene flygtninge med den anden hånd, siger han.

Samtidig bremser landene de politiske aftaler, som EU-landene har indgået for at gøre noget ved flygtninge-situationen i Grækenland og Italien.

Det gælder både aftalen fra september 2015, der fastlagde nogle mål for omfordeling af 160.000 flygtninge og migranter fra Grækenland og Italien. Kun lige omkring 6.000 personer har fået nyt ophold i et andet EU-land.

Men det gælder også den store EU-Tyrkiet-aftale fra marts 2016, som lagde op til at, at flygtninge og migranter i Grækenland skulle sendes til Tyrkiet, hvor EU så skulle hente flygtninge fra.

- Det er ikke fordi, man ikke kan finde pengene. Vi kan se, at EU's medlemslande godt kan finde personel til for eksempel den bulgarske grænse, men åbenbart ikke til det, som handler om omfordeling ved grænserne, siger han.

Forfærdelige forhold i Grækenland

Forholdene er dårlige, og fremtiden uvis for de omkring 62.000 flygtninge og migranter, der i øjeblikket opholder sig Grækenland.

- Overordnet set bliver de koncentreret i nogle enklaver, hvor de ikke har adgang til de mest basale forhold for at overleve. I lejrene ser vi stigende problemer og optøjer, siger forsker Martin Lemberg-Pedersen.

Han nævner Moria-lejren på den græske ø Lesbos som eksempel.

Et andet eksempel så man på øen Chios for nogle dage siden. Her angreb højrenationalistiske fascister en lejr med sten og satte ild til den, fortæller Martin Lemberg-Pedersen.

Et barn står mellem teltene i Souda-lejren på den græske ø Chios, hvor en syrisk flygtning forleden blev hårdt såret, og flere andre fik deres telte brændt ned, da nogle personer kastede sten og brandbomber mod lejren. (Foto: PANTELIS FYKARIS © Scanpix)

- Samtidig er der også flere forskellige sager om enkelte asylansøgere, som for eksempel har kræft og slet ikke kan få behandling, og hvor sagen alligevel trækkes ud i meget lang tid.

- Så det er virkelig nogle forfærdelige forhold, der har været noget tid i Grækenland, og det er også en konsekvens af, at man lader flygtninge hobe sig op.

Facebook
Twitter