Forsker: Humanitær katastrofe ligner en bevidst strategi

Situationen på de græske øer er en humanitær katastrofe. Det ligner en bevidst EU-afskrækkelsespolitik, siger migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

Amnesty Interntional kritiserer forholdene på de græske øer. Øerne er overfyldte, og der er mangel på ordentlige telte, mad og medicin, lyder kritikken blandt andet. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)

15.000 flygtninge og migranter på de græske øer bliver i øjeblikket brugt som skræk og advarsel til flygtninge, der overvejer at søge mod Europa.

Sådan lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt og migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

Han mener, at EU's flygtningeaftale med Tyrkiet nu viser sit egentlige formål.

- Den blev præsenteret som en omfordelingsaftale, der ville sætte prop i den europæiske grænse, men dét den i langt højere grad har udviklet sig til, er en afskrækkelsespolitik, som via de meget farlige forhold på de græske øer bruger mange tusinde flygtninge som en afskrækkelse til andre flygtninge, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Den hårde kritik kommer på baggrund af en rapport fra Amnesty Interntional, som i dag kritiserer forholdene på de græske øer. Øerne er overfyldte, og der er mangel på ordentlige telte, mad og medicin, skriver Amnesty blandt andet i rapporten.

Bevidst strategi fra EU-lande

Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet er knap et år gammel, og de europæiske lande har et stort medansvar for at have skabt situationen, mener forskeren.

Et af problemerne er, at de europæiske lande ikke har afsat de nødvendige ressourcer til at tage sig af sagsbehandlingen på de græske øer. Et andet er, at aftalen kun gælder syrere.

- Derved kan omfordelingen slet ikke komme i gang, og det virker desværre som en bevidst strategi fra andre europæiske lande end lige Italien og Grækenland, at man modarbejder egen politik ved simpelthen ikke at afsætte de nødvendige ressourcer til omfordelingen, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Hvad skal der gøres nu, hvis der skal rettes op på situationen?

- Vi må være klar over, hvad for en situation, vi snakker om, nemlig en humanitær katastrofe, hvor vi har set folk dø af frost eller usikre forhold. Først og fremmest må man sætte ind og hjælpe de allermest sårbare og dem, der har medicinske eller andre kriser. Dernæst må man afsætte de nødvendige ressourcer, så folk kan blive screenet og bragt i sikkerhed – hvilket man jo allerede har forpligtet sig på fra europæisk side, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Han mener, at kritikken fra Amnesty kommer nu, fordi EU er ved at kopiere modellen til andre lande, og det advarer forskeren imod.

- Den model har vist sig at have nogle helt uacceptable humanitære konsekvenser, som de europæiske ledere slet ikke snakker om, når de klapper hinanden på skulderen, fordi de har fået lukket Balkan-ruten, siger Martin Lemberg-Pedersen og tilføjer.

- EU er netop i gang med at prøve at kopiere den her model på andre lande, og her har man blikket rettet i mod Nordafrika og særligt Libyen. Det vil være en om muligt endnu større fuldstændig humanitær katastrofe, hvis man gør det.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Facebook
Twitter