Forsker om 'De Gule Veste': Et sammenrend af ekstremer

Op mod 300.000 har protesteret mod den franske politiske elite. Forsker i fransk historie forklarer, hvem der står bag bevægelsen.

Op mod 300.000 personer har i løbet af de seneste weekender demonstreret i Frankrig. (Foto: - © Scanpix)

Smadrede butikker, afbrændte biler, ødelagte monumenter.

Som en kulmination på de seneste ugers massive protester i Frankrig rettet mod landets politiske ledelse, gik op mod 10.000 demonstranter lørdag amok i hovedstaden Paris.

De kastede brosten mod politiet, satte ild til bygninger og biler og begik groft hærværk flere steder.

Politiet svarede igen med tåregas, chokgranater og vandkanoner over for de voldelige aktivister.

I alt blev 133 personer kvæstede, herunder mange politibetjente. Over 400 demonstranter blev anholdt.

I løbet af de seneste uger har op mod 300.000 demonstranter været på gaden i Frankrigs større byer for at vise deres modstand mod landets politiske elite med præsident Emmanuel Macron i spidsen.

Protesterne blev oprindeligt kickstartet af prisstigninger på benzin og diesel, der blev indført af miljøhensyn.

Siden har gruppen af demonstranter udviklet sig til en større social protestbevægelse, der retter sin vrede imod den økonomiske politik i Frankrig. Aktivisterne slår især på, at de ikke vil acceptere stigende leveomkostninger, faldende købekraft og økonomisk ulighed.

Gaderne tæt ved Triumfbuen i Paris er blevet hårdt ramt af hærværk. (Foto: KAMIL ZIHNIOGLU © Scanpix)

Hvis protestbevægelsens mål var at få opmærksomhed, er det lykkes. Søndag har den franske præsident Emmanuel Macron bedt premierminister Edouard Philippe om at mødes med lederne af bevægelsen, ligesom Paris’ borgmester Anne Hidalgo har bedt om et møde med premierministeren i kølvandet på urolighederne, der fandt sted lørdag.

Men hvem repræsenterer egentlig de mange tusinde demonstranter, der som bevægelse kalder sig De Gule Veste?

DR.dk har talt med Jørn Boisen, der er forsker i fransk samfund og historie på Københavns Universitet.

Anarkistisk fænomen

Han forklarer, at De Gule Veste er “et forholdsvist anarkistisk og nyt fænomen, der er vokset udenom de gængse kanaler”.

- Det er opstået uden for fagforeningerne og politiske partier. Det er båret af de sociale medier, og det har gjort det helt uforudsigeligt, siger Jørn Boisen, der er institutleder ved Institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet.

Han forklarer, at det er en blandet flok med et hav af forskellige krav og ting, de er vrede over, og derfor er det svært at at få overblik over, hvad de egentlig står for.

- Det begyndte med diesel-skatten, som faldt sammen med nogle prisstigninger, og det fik franskmændene på landet til at blive sure.

- Det er nok mest folk fra det ekstreme højre, der forsøger at tage kontrol over bevægelsen, og de er der sammen med folk fra det ekstreme venstre, så det er et sammenrend af ekstremer, med en fælles interesse i at angribe centrum. Men der er ingen af dem, der rigtig har nogen legitimitet, så der er ikke nogen til at indgå aftaler, og selv hvis der bliver indgået aftaler med dem, er det ikke sikkert, at alle vil føle sig forpligtet til at overholde dem, forklarer Jørn Boisen.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron (forrest, til venstre) besøgte søndag området ved Triumfbuen, hvor urolighederne stod på lørdag. (Foto: Thibault Camus © Scanpix)

En protest mod økonomisk udvikling

Han peger desuden på, at bevægelsens oprør kan ses som en protest mod de seneste 20 års udvikling af det franske samfund.

- Det har træk af en typisk landlig opstand, hvor man ønsker et borgmesterkontor eller en politistation i hver by, og det er en protest mod landområder, der bliver tømt for infrastruktur.

Demonstrationerne bunder også i en opfattelse af ulighed, hvor eliten har adgang til en masse, mens bunden intet har, forklarer Jørn Boisen.

- Utilfredsheden har ulmet længe, og man så det også før præsidentvalget, så jorden har været gødet længe.

- Det er også kendetegnende, at de ikke lytter til regeringen. De tror simpelthen ikke på det, den siger. De lytter ikke til, når der bliver sagt, 'vi har hævet niveauet og gjort de og de tiltag', for man betragter det som udenomssnak. De ser enhver reform som forringelse, siger Jørn Boisen.

I løbet af dagen har den franske præsident Emmanuel Macron holdt krisemøde med flere centrale ministre efter urolighederne igår.

- På længere sigt handler det om at få løst problemerne fra grunden, og det vil Macron nok forsøge at gøre, for han er optimist i forhold til økonomien, men igen - de tror ikke på ham og regeringen, siger Jørn Boisen.

Facebook
Twitter