Forsker om Orbans omstridte corona-lov: EU er ikke skabt til lande, der bevæger sig væk fra demokratiet

Trods fordømmelser bliver det svært for EU at slå ned på Ungarn, vurderer EU-ekspert.

Den ungarske premierminister, Viktor Orban, understreger selv, at der ikke er nogle problemer med den nødretslov, han har fået vedtaget for at bekæmpe coronakrisen i Ungarn. (Foto: Michal Cizek © Scanpix)

Ungarns premierminister, Viktor Orban, har mødt kritik rundt om i Europa, efter at han i begyndelsen af ugen fik vedtaget en corona-nødretslov uden udløbsdato, som reelt gør det muligt for ham at regere uden om det ungarske parlament. Heriblandt fra den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

- Det er helt afgørende for at passe på vores grundlæggende værdier, demokratiet og retsstaten. Det er der desværre en del, der tyder på, ikke er tilfældet i Ungarn. Derfor ser jeg meget gerne, at EU-Kommissionen kigger den ungarske lovgivning grundigt igennem og tager alle relevante skridt, lød det tidligere på ugen fra ministeren.

Italiens tidligere premierminister, Matteo Renzi, gik skridtet videre på Twitter, hvor han direkte opfordrede EU til at smide Ungarn ud af fællesskabet.

Trods fordømmelserne bliver det dog svært for EU at gøre noget ved problemerne i det vigtige land i Central- og Østeuropa, der blev medlem af unionen i 2004. Man mangler nemlig redskaberne til for alvor at gøre noget ved det, forklarer Rebecca Adler-Nissen, der er professor ved Institut for Statskundskab og netop nu forsker i, hvordan EU håndterer coronakrisen.

- For at blive medlem af unionen skal man være et demokrati og overholde retsstatsprincipperne og menneskerettighederne. Men EU er ikke indrettet efter, at der kunne komme demokratiske tilbageskridt i medlemslandene, som man har set det gennem et helt årti i Ungarn. Det havde man ikke kalkuleret med, og derfor har unionen ikke effektive regler til at banke medlemsstaterne på plads eller smide dem helt ud, forklarer hun.

'Atombomben' kan ikke bruges

Et af de eneste redskaber, der findes i EU’s nuværende værktøjskasse, er den såkaldte artikel 7-procedure. Det er redskabet, der bliver betegnet som 'atombombe-paragraffen'.

Den kan man tage i brug, hvis man mener, at et medlemsland bryder de helt grundlæggende demokratiske principper. Og den kan i sidste ende føre til, at landet mister sin stemmeret i Ministerrådet, hvor landenes regeringer er repræsenteret.

Europa-Kommissionen har faktisk indledt en artikel 7-procedure mod Viktor Orban og resten hans nationalkonservative Fidesz-regering, som flere gange tidligere er blevet kritiseret for eksempelvis at indskrænke ytringsfriheden og begrænse dommerstandens uafhængighed.

Men den procedure går meget trægt, forklarer Rebecca Adler-Nissen.

- Der skal være enstemmighed blandt alle de andre medlemslande, hvis man vil fratage Ungarn stemmeretten i Ministerrådet. Men det nægter blandt andet Polen, som er et af de andre lande i EU, der også er blevet kritisereret for at indskrænke retsstatsprincipperne. De to lande har indgået en alliance, og derfor er det praktisk umuligt at bruge artikel 7 i øjeblikket, siger hun.

Her kan du se, hvorfor Viktor Orban har skabt så meget debat i EU:

Ungarn er ikke alene

At det ikke kun er Ungarn, der for tiden får kritik for at se stort på EU’s grundlæggende idealer og principper, er også en af grundene til, at de andre medlemslande har svært ved at finde det rette ben at stå på i deres kritik.

I aftes udsendte Danmark sammen med Tyskland, Spanien og ti andre EU-lande en fælleserklæring, hvor de understregede, at medlemslandene ikke må glemme de grundlæggende værdier, selvom de har vedtaget vidtgående nødlove for at bekæmpe coronasmitten.

- Vi er dybt bekymrede over risikoen for, at retsstatsprincipperne, demokratiet og de fundamentale rettigheder bliver krænket som følge af vedtagelsen af visse nødforanstaltninger, lød det i brevet.

Her understregede de i klare vendinger, at nye corona-tiltag, som bliver taget rundt om i Europa, skal begrænses til 'det strengt nødvendige', og at der skal være en udløbsdato på dem. Men selvom budskabet var klart, blev hverken Ungarn eller premierminister Viktor Orban nævnt en eneste gang i brevet.

Det samme var tilfældet, da kommissionsformand Ursula von der Leyen tidligere på ugen var ude med et lignende budskab om, at EU’s retsstatsprincipper skal overholdes under disse corona-tider.

Det var først på et efterfølgende pressemøde, at Ungarn, som nu også har gjort det muligt at sende folk, der spreder misinformation om coronasmitten, i fængsel, eksplicit blev nævnt. Her lød det, at Europa-Kommissionen nu vil holde nøje øje med de tiltag, som Ungarn og de andre medlemsstater tager i kampen mod corona. Og tidligere i dag har Ursula von der Leyen understreget, at der er flere af de ungarske tiltag, der er gået "for langt".

- Hvis det bare var Ungarn alene, kunne man måske have lagt et mere effektivt pres. Men det er det ikke, og Ungarn har væsentlige allierede, heriblandt Polen, der gør det svært for de mere kritiske EU-lande, siger Rebecca Adler-Nissen og tilføjer, at Ungarn også har allierede helt ind i toppen af EU.

Hyklerisk kritik

Trods stigende intern kritik sidder Viktor Orbans parti stadigvæk i den store, borgerlige EPP-gruppe i Europa-Parlamentet sammen med den tyske kansler, Angela Merkels, kristendemokrater og de danske konservative.

For et par dage siden meddelte De Konservatives europaparlamentariker, Pernille Weiss, at man fra dansk side er klar til at ekskludere Fidesz fra partifamilien. I dag sendte 13 konservative partiformænd, heriblandt Søren Pape Poulsen fra Danmark, den norske statsminister, Erna Solberg, og den græske premerminister, Kyriakos Mitsotakis, et brev til EPP-ledelsen med samme budskab. Men indtil videre har ledelsen dog forholdt sig forholdsvis tavs til den seneste udvikling i Ungarn.

- Endelig er der mange røster både i Ungarn og i resten af Central- og Østeuropa, der mener, at kritikken af demokratiske tilbageslag er hyklerisk. De siger, at de 'gamle' EU-lande, også Danmark, stiller højere krav til de 'nye' lande, end de stiller til sig selv, forklarer Rebecca Adler-Nissen.

Den danske regering er bekymret over, hvad der sker i Ungarn for tiden. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

Spørgsmålet er derfor, hvad der så kan gøres.

EU-landene er for tiden i gang med at forhandle det næste langtidsbudget på plads, og her er det blevet foreslået, at man skal kunne straffe de medlemslande, der bryder demokratiske spilleregler, ved at tage eksempelvis landbrugs- eller regionalstøtte fra dem. Det er Ungarn og Polen ikke overraskende imod, og det kræver også enstemmighed blandt medlemslandene at få vedtaget det næste budget.

- Ungarn har virkelig nydt økonomisk godt af sit EU-medlemsskab, og det har været med til at holde hånden under Viktor Orbans regime i Ungarn i de forgangne år. Derfor vil det være noget, der virkelig rammer landet og befolkningen, men spørgsmålet er, hvordan man indretter en sådan mekanisme på en fair måde, siger Rebecca Adler-Nissen.

Gift for EU-samarbejdet

Derudover har Europa-Parlamentet vedtaget en resolution, hvor man vil sikre en mere håndfast monitorering af retsstatsprincipperne i alle medlemsstaterne, herunder også Danmark. Det er uvist, hvilken fremtid den får.

Men ifølge Rebecca Adler-Nissen er det 'gift for det europæiske samarbejde', hvis der ikke for alvor bliver taget hånd om problemet.

- EU's fortælling og grundlæggende traktater siger, at det en demokratisk klub, hvor man overholder retsstatsprincipper. Hvis der så er et medlemsland, der holder op med at være et demokrati, mister klubben sin sammenhængskraft, og derfor skal de her problemer løses, hvis EU fortsat skal fungere, siger hun og tilføjer:

- Det er et problem, der helt klart har været undervurderet i de seneste år, hvor eurokrisen, flygtningekrisen og nu også coronakrisen har taget opmærksomheden. Men regeringerne bliver nødt til at tage det alvorligt, når den nuværende krise er ovre.

Den ungarske regering har dog afvist al kritikken.

- Nødretstilstanden i Ungarn og de ekstraordinære tiltag er i overensstemmelse med traktaterne og den ungarske forfatning, lød det tidligere på ugen fra en talsmand, som samtidig understregede, at det "udelukkende er målrettet bekæmpelse af coronavirusset.

Opdateret klokken 17.34 med brevet fra de 13 konservative partiledere, der ønsker at ekskludere Fidesz fra EPP.

FacebookTwitter