Danmark og Grønlands krav på 895.541 kvadratkilometer af Arktis vækker opsigt blandt eksperter, som beskæftiger sig med området.
- Det er et gigantisk stykke havbund, som Danmark og Grønland nu gør krav på. Det rækker - og det er det helt overraskende - hele vejen over til Ruslands havgrænse. De danske politikere har altså valgt at bruge alle muligheder, som de overhovedet har ifølge FN's havretskommission, siger journalist Martin Breum, som er forfatter til to bøger om kampen om Arktis.
Det enorme danske krav kan virke som en "provokation", mener ekspert i arktisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, den canadiske professor Michael Byers, som Politiken har talt med.
Spiller ind i Ukraine-krise
Jon Rahbek-Clemmensen, der forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik omkring Arktis på Syddansk Universitet, omtaler den canadiske kollega som "en ekstrem person", der har nogle holdninger, der ligger langt fra andre arktisforskere. Men lige her har han en pointe:
- Det her spiller ind i Ukraine-krisen, hvor Vesten og Rusland står over for hinanden. Det her handler ikke så meget om, hvad Putin-regeringen gerne vil have. Det handler mere om den russiske højrefløj, som måske godt kan se det her som lidt en provokation - og måske lægge pres på Putin for at spille lidt mere med musklerne oppe i Arktis, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Omvendte verden
Det er ellers netop, hvad Putin og Rusland indtil videre ikke har gjort, fortæller forskeren:
- Rusland har nogle ret stærke interesser i at holde Arktis fredeligt. Der findes store energiforekomster i den russiske del af Arktis. For at de kan udnytte de energiforekomster, har de brug for at regionen forbliver fredelig, fordi så kan de tiltrække kapital og teknologi fra Vesten, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Derfor oplever man i Arktis den omvendte verden, hvor Rusland holder igen, mens Danmark farer frem.
- I Arktis er russerne faktisk blide som lam, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Vi taler Grønlands sag
Han forklarer, at Vesten i deres sanktioner mod Rusland efter Ukraine-krisen direkte er gået efter at ramme de russiske interesser i Arktis.
- I Arktis er det faktisk mere Vesten, som prikker til russerne end russerne, som prikker til os, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Han minder dog om, at Danmarks udfarende rolle i Arktis også handler om, at vi i dette spørgsmål forsvarer Grønlands interesser.
- Grønlænderne går helt vildt meget op i det her. De ser det her spørgsmål som en del af deres proces, hvorigennem de skal blive en stolt nation, fortæller forskeren.
FN's havretskommission bruger de næste 10-15 år på at vurdere, om Danmarks krav til havbunden er videnskabeligt korrekt. Derefter begynder de politiske forhandlinger.