Forsker: Trumps trussel mod atomaftalen skader forholdet til Europa

I sit forsøg på at ramme Iran risikerer den amerikanske præsident, at USA vil blive set som en helt utilregnelig partner i forhold til fremtidige aftaler, vurderer forsker.

Den iranske præsident Hassan Rouhani har blankt afvist Donald Trumps anklager om, at landet har brudt atomaftalen. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Scanpix)

Donald Trump meddelte i går, at han ikke som tidligere vil ratificere atomaftalen med Iran.

Den amerikanske præsident har lagt beslutningen om at genindføre sanktioner mod Iran ud til Kongressen, men det kan være vanskeligt at gennemskue helt præcis, hvad der ligger bag beslutningerne, siger Rasmus Christian Elling, lektor ved Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet med speciale i Iran.

- Trump underminerer atomaftalen ved at sende det her signal. Det inkluderer også sin egen udenrigsminister, det internationale atomagentur og en række internationale observatører, der samstemmende siger, at Iran lever op til atomaftalen. Det må derfor tolkes sådan, at det er hans egen beslutning at underminere det stykke diplomatiske arbejde, der ligger bag.

Risikerer forværring af situationen i Mellemøsten

I sin tale fredag kaldte Donald Trump Iran et fanatisk regime og hævdede, at landet har forbrudt sig mod aftalen, blandt andet ved ved to lejligheder at have overtrådt den tilladte grænse for mængden af tungt vand, der kan bruges til udviklingen af atomvåben.

Men han fremlagde ikke noget, der understøttede anklagerne.

- Uden dokumentation for anklagerne mod Iran tvinger Trumps handlinger os til at overveje årsager, der ikke er fremlagt officielt. Det kan sagtens være, det handler om at ændre Obama administrationens arbejde, eller fordi han følger en strategi, der skaber konflikt i Mellemøsten ved at gøre det, politiske høge i Israel og Saudi Arabien har bedt om: At konfrontere Iran og gå efter at få et regimeskifte, siger Rasmus Christian Elling og uddyber:

- Det lader til, at Trump er villig til at forværre situationen i Mellemøsten og intensivere den latente konflikt mellem Saudi Arabien og Israel på den ene side og Iran på den anden.

Negativ indflydelse på forhold mellem USA og Europa

Ikke overraskende har Trumps udmelding fået opbakning fra både Saudi Arabien og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Derimod har den britiske premierminister, Theresa May, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udsendt en fælles erklæring, hvori de udtrykker bekymring over de mulige konsekvenser og understreger opbakningen til aftalen.

- Det kommer til at have stor negativ indflydelse på forholdet mellem Europa og USA, der nu vil blive betragtet som en helt utilregnelig partner, man ikke længere kan lave internationale aftaler af den her kaliber med. Den risiko lader Trump til at være villig til at løbe, for han ved, at det kan skade Iran.

Donald Trump har siden, han tiltrådte i januar, allerede to gange tidligere skrevet under på, at Iran har overholdt sin del af atomaftalen, men har altså nu lagt beslutningen om eventuelt at genindføre sanktioner uden om aftalen ud til Kongressen.

Generelt har samhandlen med Iran siden ophævelsen af sanktionerne været stigende i Europa.

Beslutter Kongressen sig for at genindføre sanktioner, kan det få stor betydning ikke bare for europæiske, men også amerikanske selskaber.

- Hvis USA genindfører sanktioner, vil det betyde, at vestlige firmaer, der investerer i Iran, kan blive straffet i USA. Det er de naturligvis ikke interesserede i, siger Rasmus Christian Elling.