Forsker: Vesten har fejlet i Ukraine-konflikt

De evige trusler fra Vestens side om at skabe økonomisk nedsmeltning i Rusland virker ikke på præsident Putin og får Vesten til at fremstå svag.

De ukrainske soldater på billedet her og deres landsmænd er blevet svigtet af en fejlslagen sanktionstaktik fra Europa og Vesten, siger professor i internationale politik før vigtige fredsforhandlinger skydes i gang i aften. (Foto: © Gleb Garanich, Scanpix)

Der kommer til at udspille sig en ny version af Kejserens Nye Klæder, når Vestens ledere her til aften kaster sig ud i et sidste desperat forsøg på at pumpe nyt liv i fredsforhandlingerne om Ukraine.

På den ene side står Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Hollande og vifter om sig med fintvævede trusler om økonomisk ruin i form af flere sanktioner fra de vestlige lande, hvis ikke russerne trækker sig ud af Ukraine.

På den anden side står Ruslands præsident Putin og peger tilbage og griner af, hvor lidt tøj de vestlige ledere i virkeligheden har på.

For er der én ting Putin ikke er bange for, så er det flere økonomiske sanktioner.

- Det er en illusion, når vi i Vesten taler om, at sanktioner pludselig skal få Putin til at kaste sig ned på jorden og sige: I vandt alligevel. Det kommer ikke til at ske, siger Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet.

Sanktioner rammer menige russere, ikke politikere

Tirsdag forsøgte USA's præsident Obama at lægge ekstra pres på Rusland inden forhandlingerne om en fredsaftale i dag ved at advare russerne mod at fortsætte deres 'aggressive handlinger i Ukraine' og stoppe med at sende soldater, våben og penge til at støtte separatisterne.

Ellers ville 'omkostningerne for Rusland stige', udtalte præsident Obama.

Så sent som i dag har Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard (R) igen været ude og understrege, at det er med økonomiske sanktioner, at russerne skal knækkes i Ukraine.

Men det er en halvfærdig taktik, som slet ikke har nogen effekt, hævder Ole Wæver.

- Sanktionerne presser russerne økonomisk, og der gør de ondt. Men målet med sanktionerne var aldrig at ramme befolkningen, men at ramme politiken i Rusland. Og her har der aldrig været et realistisk scenarie for, hvordan sanktionerne skal give politiske resultater.

Et dagligt billede på kampene i det østlige Ukraine: En raket stikker op af jorden midt i byen Kramatorsk efter endnu et luftangreb har ramt de civile.

Local citizens walk near the remains of a rocket on a street in the eastern Ukrainian city of Kramatorsk, Ukraine, 10 February 2015. At least eight people were killed and 63 injured, including five children and 32 Ukrainian servicemen, in an artillery attack on Kramatorsk, Ukrainian authorities said. The government-held city in the Donetsk region hosts the headquarters of Ukraine's military operation in the east, and President Petro Poroshenko accused the separatists of the attack. (Foto: © VLADIMIR VLADIMIROV, Scanpix)

Sanktioner er politisk zigzag-løsning

Hvis man ville bruge økonomisk pres til at opnå resultater, så var der to veje frem, mener Ole Wævel. Enten skulle truslerne være så voldsomme, så den russiske ledelse til sidst valgte at ændre retning.

Eller også skulle den økonomiske ruin være så alvorligt, at det påvirkede det politiske bagland så meget, at befolkningen til sidst tvang en løsning igennem.

- Men som sanktionerne bliver brugt nu, har der aldrig været chance for, at de skulle virke. De er kommet frem som politisk zigzag-løsning fra vesten, hvor folk skulle positionere sig rigtigt for ikke at fremstå bløde.

- De har aldrig været tænkt strategisk igennem og sjovt nok, så virker de heller ikke, siger Ole Wæver.

Topmøde i dag er afgørende for Ukraine

Derfor er mødet i dag også vigtigere for en mulig fredsaftale i Ukraine end de fleste måske lige tror, mener Ole Wæver.

- Det er et utrolig vigtigt møde, selv om det ikke fremstår sådan i vestlig presse. Men konflikten skal løses en dag og det bliver af dette spor.

- Der er ikke noget andet spor end denne type forhandlinger. Det kan godt være, at det ikke lykkes denne gang eller næste gang. Men det er noget i denne retning, der får os i mål. Ikke sanktioner, siger han.