Forsker: Women's March har genopblusset global ligestillingskamp

Vreden over Donald Trumps retorik har udviklet sig til en global bevægelse, mener forsker.

I Washington var mindst 500.000 menneske samlet for at demonstrere for lige rettigheder. (Foto: MARIO TAMA © Scanpix)

Hundreder af gader og pladser verden over fyldtes i går med pink pussy-huer, pussy grabs back-slogans og tusindvis af demonstranter som led i Women's March.

En opgørelse sammensat af to professorer fra amerikanske universiteter estimerer ud fra officielle opgørelser og beretninger fra sociale medier, at mindst 3,9 millioner mennesker gik på gaden i protest over den amerikanske præsident Donald Trumps fremturen overfor kvinder og minoriteter før og under valgkampen.

Den verdensomspændende march skriver sig ind i rækken af store globale bevægelser, der forener flere forskellige grupper og kampe i en fælles protest. Det siger forsker i sociale bevægelser, lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, Louise Fabian.

- Det her fænomen er som udgangspunkt en amerikansk bevægelse, men får samtidig sympati-demonstrationer fra 70 af verdens lande, og det gør den speciel, siger hun.

  • Her demonstranter i Civic Center Park i Denver, Colorado. (Foto: JASON CONNOLLY © Scanpix)
  • Chicago. (Foto: John gress © Scanpix)
  • Demonstration udenfor den amerikanske ambassade i Tel Aviv, Israel. (Foto: Jack guez © Scanpix)
  • Los Angeles, Californien. (Foto: ANGELA WEISS © Scanpix)
  • Los Angeles. (Foto: Sarah Morris © Scanpix)
  • New York. (Foto: DON Emmert © Scanpix)
  • Den største demonstration var i USA's hovedstad, Washington D.C., hvor over 500.000 var samlet. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)
  • Washington D.C. (Foto: MARIO TAMA © Scanpix)
  • Seattle. (Foto: Karen Ducey © Scanpix)
1 / 9

For demonstrationerne er ikke kun en frustration over, at modstanderens kandidat vandt, mener Louise Fabian:

- Det ser man jo hele tiden i politik. Men her har man en populistisk kandidat til verdens mægtigste embede, der så tydeligt og megalomant viser foragt for kvinder, handicappede, etniske, seksuelle og religiøse minoriteter, at det skaber en eklatant bekymring for, hvilke rettigheder og værdier der er på spil og med god grund selvfølgelig også, hvilke politiske konsekvenser det vil få. Og det vækker en grundlæggende værdi- og identitetskamp.

Vrede kvinder er rambuk for ligestilling

Det er især en skjult lydoptagelse fra 2005, hvor Donald Trump proklamerer, at han som stjerne kan gøre alt ved kvinder som at "tage dem i skridtet", og hans kommentarer om kvinders udseende, der har vakt stor forargelse - og inspiration til Women's March slogans og protestskilte.

- Det er blevet omdrejningspunktet for en klassisk græsrodsbevægelse, der er startet bottom-up af vrede kvinder, der ved hjælp af nye medier får bedre muligheder for at organisere sig, samtidig med at hele kønsdebatten kobles sammen med de øvrige minoritetskampe, der i forvejen er globalt aktuelle, forklarer Louise Fabian.

- Her har man formået at bruge anledningen til at forene kvinders rettigheder med noget, der i bredere perspektiv handler om respekt for religiøse, etniske og seksuelle minoriteter.

Demonstranter vil frasige sig offerrollen

Gadeprotester er traditionelt et magtgreb for dem, der ikke har nogen formel magt, påpeger Fabian. Her er det yderligere understreget af, at det umiddelbare magtesløse - som at iføre sig lyserøde, strikkede huer - bliver til en politisk handling, og dette kæmpe hav af lyserøde huer er en manifestation af modmagt i fællesskab.

- Pussyhats-projektet er et klassisk eksempel på 'craftivism' og feministisk modmagt. Man ser det også, når aktivister dækker kampvogne med garn, hvilket kan virke nytteløst. Garn slår jo ikke nogen ihjel, men det bliver en symbolsk kamp om værdier og identitet, hvor man afviser at være et magtesløst offer, og i stedet fastholder og aktivt demonstrerer, at man stadig har et andet politisk aktørniveau.

Det kan man også høre i talerne fra demonstrationerne:

- Mange af dem handler om, at den her kamp ikke er tabt endnu, og at man vil indtage rollen som forandringsskabende politisk aktør fremfor et offer, som man kan gribe i skridtet.

Facebook
Twitter