Forskere i USA forventer en form for coronavaccine inden 2021

En vaccine mod coronavirusset kan blive historisk hurtigt udviklet, siger amerikanske forskere.

Forskere i USA forventer en form for coronavaccine inden udgangen af 2020.

Det siger Wendy Sammons-Jackson, der er leder af det amerikanske militærs afdeling for forskning i

smitsomme
sygdomme.

- Det vil være rimeligt at forvente, at der vil være en form for coronavaccine, der kan være tilgængelig for nogle, inden udgangen af året, siger hun i en

pressemeddelelse
til USA's forsvarsministerium,
Pentagon
.

15. maj lovede USA's forsvarsminister, Mark Esper, at det amerikanske militær i samarbejde med dele af regeringen og den private sektor kunne producere en

vaccine
i et omfang, der kunne behandle amerikanske coronapatienter inden udgangen af året.

Kayvon Modjarrad, der også er forsker i militæret, siger, at forskere lærer hurtigere om coronavirusset end om nogen anden virus.

- At nå en

vaccine
inden for nogle måneder, fra koncept til fase 3-test (test på flere tusinde patienter, red.) og mulig udstedelse af licens, er uden fortilfælde. Men i dette tilfælde tror jeg, at det er muligt, siger hun.

/ritzau/Reuters

Facebook
Twitter