Forskningschef: Fransk flygtninge-manøvre på klipper ved Italien på kant med loven

EU-lande mødes for at forhandle om en mere ligelig fordeling af asylansøgere i Europa.

Cirka 200 flygtninge, primært fra Sudan og Eritrea og Lybien, opholder sig på klipperne ved grænsen mellem Italien og Frankrig, efter sidstnævnte har indført kontrol over den ellers åbne grænse til Italien. Flygtninge, der forsøger at krydse grænsen, bliver sendt tilbage til Italien. (© Scanpix)

Det er på kant med gældende EU-lov, at Frankrig har indført skærpet kontrol på den ellers åbne grænse til Italien og sender flygtninge, der ønsker at bevæge sig op gennem Europa, retur til Italien.Det vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef for Institut for Menneskerettigheder, nu, hvor omkring 200 flygtninge befinder sig på klipperne mellem de to lande på femte døgn.- Noget kan tyde på, at de (Frankrig, red.) måske går for langt på det her punkt, siger han og understreger, at det præcise omfang af den franske kontrol ikke er kendt.

Italien registrerer ikke som de skalIfølge forskningschefen har Frankrig indført denne kontrol, fordi de oplever, at Italien ikke overholder "deres del af aftalen."

De 200 flygtninge, der sidder på klipperne ved Saint Ludovic-grænseovergangen mellem Ventimiglia i Italien og Menton i Frankrig, er kommet – primært - fra Sudan, Libyen og Eritrea.Når de ankommer til Italien – eller et hvilket som helst andet land, hvor de vil søge om asyl - skal de fingeraftryksregistreres.Men det får de italienske myndigheder ikke gjort hver gang, pointerer Thomas Gammeltoft-Hansen, og dermed er der ikke bevis for, at flygtningene har været i Italien og søgt asyl i landet.- Derfor kan man ikke uden videre sende dem retur til Italien, forklarer forskningschefen.Italien hårdt spændt forMen Italien, der det forgange år har været den mest populære indrejserute til Europa, er også hårdt spændt for, siger han.- Italien oplever, at de skal holde for i et spil, der burde vedkomme hele Europa, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Dublin-forordningen dikterer nemlig, at det som udgangspunkt er det første ansøgningsland, der skal behandle ansøgningen om asyl.Den italienske byrde bliver blot større ved, at landet også er forpligtet til at tage imod og behandle asylansøgere, som er rejst videre op gennem Europa til eksempelvis Danmark, og som de danske myndigheder har sendt tilbage til modtagerlandet.Dublin-regler fungerer ikkeHvis modtagerlandene ikke følger reglerne, fungerer Dublin-mekanismen ikke, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.- For så forsøger de næste lande i kæden - som eksempelvis Frankrig – at genindføre kontrolmekanismer at tage dem på grænsen til Italien for at bevise, trods manglende registrering, at det er her, de kommer fra.I henhold til Schengen-reglerne kan et land nemlig genindføre grænsekontrol i en nødsituation – og i en tidsbegrænset periode - hvor der er tale om en trussel mod den offentlige orden eller nationale sikkerhed.

  • 200 flygtninge fra primært Sudan og Eritrea måtte overnatte på en klippestrand, da de blev fanget mellem Italien og Frankrig. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • En gruppe af flygtninge står samlet på klippestranden ved Saint Ludovic-grænseovergangen mellem Ventimiglia, Italien, og Menton, Frankrig. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • Omkring 200 flygtninge fra primært Eritrea og Sudan forsøgte at krydse grænsen til Frankrig, men deres vej blev blokeret af italiensk politi og franske politisoldater. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • Ifølge Dublin-konventionen, som EU-landene skal følge, skal flygtninges asyl-sag behandles i det land, hvor de først bliver registreret. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • Men den konvention huer ikke alle italienske politikere. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • Den italienske premierminister Matteo Renzi opfordrede søndag til at ændre reglerne. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • Andre italienske politikere har længe klaget over ansvaret , fordi det i deres øjne efterlader de sydlige middelhavslande med en større flygtningebyrde, end de kan bære. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • På den anden side af Saint Ludovic-grænsen, i Frankrig, kritiserer indenrigsministeren Bernard Cazeneuve derimod Italien. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • - Dublin-reglerne skal respekteres. Når migranter ankommer i Frankrig, efter de har været igennem Italien og er registreret der, gælder de europæiske regler, og det betyder, at de må sendes retur til Italien, sagde Bernard Cazeneuve i går til den franske tv-station BFM TV. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • Og mens de franske og italienske politikere diskuterer ansvar, sidder de 200 afrikanske flygtninge tilbage på stenstranden 30 minutter fra den franske riviera. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • På klippestranden er en lille gruppe stimlet sammen om et skilt med teksten 'Politisk svar fra Den Europæiske Union'. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • Ifølge det franske indenrigsministerium er i omegnen af 15.000 migranter blevet sendt tilbage over grænsen i 2014, og det antal er steget i løbet af 2015, skriver Reuters. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • En af de 200 flygtninge sidder med et nødhjælps-tæppe om sig på stranden ved grænseovergangen. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
  • 'Vær sød at åbne vejen', lyder skriften på en af dem, der er strandet mellem den italienske og franske grænse. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
1 / 14

Dermed sidder asylansøgerne stadig på klipperne, hvor de er blevet kastebold i en "svag konstruktion" af en lovgivning, der ifølge forskningschefen ved Institut for Menneskerettigheder må og skal genforhandles.For hvert land der knækker, bliver byrden størreThomas Gammeltoft-Hansen minder om, at Grækenland har meldt sig ud de sidste fem år, fordi de ikke har kunnet løfte byrden. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har kritiseret forholdene. Og i øjeblikket diskuteres situationen i både Italien og Bulgarien, som også har holdt hårdt for det sidste år.- Det kan vi bare ikke leve med. For hvert land, der knækker, er det et land mindre til at løfte byrden, så det kommer til at ramme os andre.

Derfor er det kærkomment, at EU's indenrigs- og justitsministre i dag mødes for at drøfte EU-kommissionens forslag om en mere ligelig fordeling af flygtninge medlemslandene imellem.EU-lande forhandler fordelingspolitikThomas Gammeltoft-Hansen mener, at en fordelingspolitik må være i alle europæiske landes interesse.- Jeg tror især, at det er i de nordeuropæiske landes interesse at have et system, der sikrer, at man ikke bare frit tager op mod Danmark, Sverige eller England, uden vi har nogen som helst muligheder for at sende dem tilbage eller sikre en ligelig fordeling på tværs af Europa.Kan en ændring af Dublin-reglerne komme på tale?- Det er noget af det, man diskuterer.Bryder det sammen, bliver prisen højUanset hvad kan det nuværende system ikke opretholdes, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.- Det virker som et pyramidespil, hvor de yderstliggende lande i det europæiske fællesskab de facto kommer til at ligge for, siger han.

- Spørgsmålet er, om de nordeuropæiske lande kan se det mellemlange perspektiv - alternativet er alt andet lige værre. Bryder det sammen, bliver prisen endnu højere.

Facebook
Twitter