Forstå det tyske valg på 5 minutter

Der er en måned til tyskerne skal til valg d. 22. september. Hvem bliver kansler, og hvad betyder det for resten af Europa?

Valgplakater for de to store konkurrenter, CDU og SPD, indrammer valgkampen. Tyskerne skal afgøre, om de ønsker en stabil euro (CDU) eller flere børnehaver (SPD). (Foto: John MacDougall © Scanpix)

Med en måned til det tyske valg, sætter dr.dk fokus på det valg, der må betegnes som det mest afgørende valg i Europa.

For den nye kansler bliver samtidig kaptajn for Europas økonomiske supertanker, og de bølger den sender ud over resten af EU - og vores andedam.

Hvem bliver Tysklands kansler

Angela Merkel (CDU) er med sin faste kurs over for de kriseramte lande i EU blevet en højt respekteret kansler i Tyskland og kaldes kærligt for 'Mutti', hele landets lillemor.

Den eneste modkandidat er arbejderpartiets Peer Steinbrück (SPD). Men efter flere skud i foden såsom "kanslere bør have mere i løn" halter han langt efter i meningsmålingerne. Faktisk ser mange socialdemokrater hellere Merkel som kansler end deres egen kandidat.

Angela Merkel ser derfor ud til at generobre posten. Men hvem hendes parti CDU danner regering med, bliver afgørende for den politiske dagsorden i Tyskland - og i EU.

Regering: Hvilke partier bejler til hvem?

Det afgørende er, om FDP kravler over spærregrænsen på 5%. For uden dem kan alt ske i regeringsdannelsen efter valget.

De danner netop nu regering med Merkels CDU/CSU.

Men er Merkel nødt til at vende sig mod SPD for at danne flertal, kan EU's økonomiske ansigt får et andet udtryk. En af SPD's mærkesager er at skrue op for socialpolitikken derhjemme og ned for redningen af de kriseramte EU-lande.

Medmindre SPD og De Grønne scorer et flertal af stemmerne, naturligvis. Det kan de skrabe sammen, hvis de flirter med Die Linke og danner en rød-grøn-koalition til venstre for midten.

Som arvtagere fra kommunistpartiet i DDR er Die Linke godt nok "dem de andre ikke vil lege med". SPD tager altid afstand fra dem i valgkampen, men i kampen om et flertal i Forbundsdagen har man jo kun et standpunkt, til man tager et nyt.

Det er langt fra sandsynligt, at SPD kan danne regering efter den 22. september, men stadig en mulighed med alle de protestpartier, der stjæler stemmer fra begge sider af Forbundsdagen.

Protestpartier stjæler stemmer

Protestpartierne gør nemlig det endelige resultat totalt uforudsigeligt.

De Alternative - der blev født ud af folkestemningen: "Vi gider ikke punge ud til kriseramte lande mere" - kan kapre stemmer fra Merkels regering. Og endda de afgørende stemmer for at CDU kan holde liv i koalitionen med FDP.

På den anden side kan Piratpartiet - der en kort overgang så ud til at blive Tysklands tredjestørste parti - kapre stemmer fra De Grønne og SPD, men trods det vinke farvel til en plads i Forbundsdagen.

Piraterne er netop nu mere børnehave end Bundestag. Formanden truede med at skride efter mobbende tweets, og en anden kom til at prale med, at partiet voksede med samme fart som nazisterne i 1930'erne.

Netop nu kan de mønstre 2-3% opbakning. Trods NSA-skandalen.

SPD's største udfordring - udover deres egen kanslerkandidats talent for at jokke i spinaten - i kampen om kanslerposten er nu, at Merkel og hendes CDU tyvstjæler alle deres mærkesager.

Da arbejderpartiet lancerede kravet om en mindsteløn, stjal CDU den straks, gjorde den mindre forpligtende (de er jo konservative) og lancerede den som deres egen idé.

Hvad skændes de om?

Socialpolitikken er et af de to altoverskyggende valgtemaer. Det andet er Europapolitikken.

SPD prøver at erobre den sociale scene med snak om mindsteløn og højere skatter til de velhavende. Men magtkampe mellem partiets tre fløje mudrer udmeldingerne.

Overraskende ser op mod en tredjedel af tyskerne ud til at blive hjemme på sofaen - enten i afmagt eller protest over, at politikerne alligevel gør, hvad der passer dem. Hvis det sker, er det en kedelig rekord.

Men i kølvandet på eurokrisen, hvor specielt banker har modtaget støtte frem for almindelige tyskere, der er hårdt spændt for, mener mange tyskere, at politikere, banker og erhvervsliv sover i ske med hinanden.

Hvad betyder det for os i Danmark?

Valget er afgørende for Europa, men har også betydning for de økonomiske hjul herhjemme.

I 1980'er sagde man, at hvis Tysklands økonomi nøs, blev vi snotforkølede i Danmark.

I dag er der mere tale om en snøften, men den største økonomi i Europa er stadig en af vores vigtigste handelspartnere og største eksportmarked.

Derudover er Tyskland det økonomisk lokomotiv for andre lande i EU, og det er håbet, at tyskerne kan trække eurozonen ud af recessionens tunge skygge.

Men det er koalitionen efter valget, der tegner Tysklands Europapolitik fremover.

Facebook
Twitter