Forstå EU's vaccine-hovedpine: Derfor kan EU-landene ikke få nok corona-vacciner

En række udfordringer risikerer at forsinke EU's vaccineplaner.

EU-landene mangler vaccinedoser i disse uger. Og krisen er kun blevet større, efter at AstraZeneca har meddelt, at det ikke kan levere det aftalte antal doser. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Velkommen til EU's vaccinedrama.

AstraZeneca kan - som den anden vaccineproducent i træk - alligevel ikke levere de doser, som EU havde bestilt, og det fik i dag EU-Kommissionen til at skrue bissen på.

Denne nye hovedpine er nemlig bare den seneste i rækken af udfordringer, der truer med at få EU's vaccineplaner til at skride.

Flere medlemslande, her i blandt Danmark, presser hårdt på, for at EU skal skaffe flere vacciner, hurtigere.

Vi har taget et kig på, hvad der forsinker processerne, hvad EU gør for at løse udfordringerne, og ikke mindst hvad det betyder for os.

Hvad er EU's vaccineudfordringer?

EU har sat et ambitiøst mål: Når sommeren er ovre, skal mindst 70 procent af de voksne EU-borgere være vaccineret mod covid-19.

Men ifølge de seneste tal har vi lang vej igen. En ny opgørelse viser, at blot omkring 1,35 procent af EU's indbyggere har fået mindst ét stik, og hvis målsætningerne skal nås, er der både brug for flere forskellige coronavacciner og flere doser.

Der skal altså fart på, og derfor kan det hurtigt blive problematisk, når der opstår forsinkelser. Og dem er der opstået en del af.

Først meldte vaccine-producenten Pfizer/BioNTech ud, at de lovede vacciner ikke kunne leveres, fordi deres produktion skulle udvides. Så trak de i land på, hvor mange vacciner, de egentlig skyldte EU, fordi der i hvert vaccineglas faktisk var nok til seks doser, frem for de fem indlægssedlen foreskrev.

Dernæst meldte AstraZeneca sig på banen med en forsinkelse, fordi de havde produktionsproblemer på en af deres fabrikker i Europa. Og sidst men ikke mindst er der blevet sået tvivl om, hvorvidt AstraZenecas nye vaccine overhovedet kan godkendes til alle aldersgrupper.

Alle disse uforudsete udfordringer kan komme til at betyde, at EU-landene må revidere deres vaccineplaner for de kommende uger.

Hvad mener EU, medicinalfirmaerne skulle have gjort anderledes?

EU har brugt et svimlende beløb på at sikre EU-borgerne en vaccine. Og EU mener helt kort, at AstraZeneca har svigtet sine forpligtelser. I dag blev medicinalvirksomhedens manglende leverance da også omtalt af EU-Kommissionen i hårde vendinger.

- Lad mig være klokkeklar, sagde sundhedskommissær Stella Kyriakides.

- AstraZeneca skal levere på vores aftale. Dette er ikke acceptabelt. Det er ikke tal og statistikker, vi taler om. Det er menneskeliv. AstraZeneca har moralske, samfundsmæssig og kontraktuelle forpligtelser.

AstraZeneca indgik i august en aftale med EU om at levere et stort antal vacciner til EU. Og så sent som i december bekræftede AstraZeneca, at selskabet ville levere flere end 100 millioner doser i årets første kvartal.

Men i stedet for at opbygge et lager, så selskabet var i stand til at levere, sådan som det var aftalt, har AstraZeneca i stedet eksporteret vaccine, som er produceret på fabrikkerne i Belgien og Holland.

I december blev fire millioner briter vaccineret med AstraZeneca-vaccine, som er produceret i Belgien og Holland. Og nu mangler de vacciner, når AstraZeneca i den kommende tid skal levere til EU.

Kan det få betydning for, hvornår danske borgere kan få en vaccine?

Regeringen har sagt, at alle danske borgere, der vil have en vaccine, skal have fået den inden slutningen af juni. Men den plan er lagt ud fra, at EU får fat i de vacciner, unionen har stillet medlemslandene i udsigt. Opstår der problemer undervejs, kan det ændre på planerne.

"Vaccineleverancerne svigter," lød det tidligere på dagen fra Sundhedsstyrelsen herhjemme. I Danmark har forsinkelserne indtil videre haft den konsekvens, at dele af vores sundhedspersonalet må vente med at få et stik, mens man vaccinerer de ældste hjemmeboende borgere.

Men der bliver ikke ændret på de langsigtede udrulningsplaner med den information, der ligger der nu, lyder det. Der bliver dog taget bestik af situationen uge for uge.

Sådan er det også for borgerne i flere EU-lande. Tidligere på dagen meldte de spanske sundhedsmyndigheder for eksempel ud, at de ikke har flere vacciner tilbage. For dem har forsinkelserne betydet, at deres vaccineprogram er gået helt i stå.

En sidste detalje, der kan få planerne til at skride er, at de fleste EU-lande - Danmark inklusive - satser på at vaccinere deres ældste borgere først.

Men på et EU-møde i går kom det frem, at det europæiske lægemiddelagentur (EMA) mener, at AstraZeneca-vaccinen er blevet testet på et meget lille antal borgere over 65 år. EMA åbnede samtidig op for, at man kan vælge at godkende vaccinen for en specifik aldersgruppe.

Hvis EMA ender med kun at godkende vaccinen for en yngre del af befolkningen, kan det selvfølgelig få store konsekvenser for de planer, medlemslandene har lagt for hvilke borgere, der skal vaccineres hvornår.

Hvad gør EU ved det?

For at sikre sig, at de vacciner, der bliver producerer i EU, rent faktisk også bliver på kontinentet, vil EU tage en drastisk metode i brug - der ellers normalt er reserveret til sådan noget som våbenproduktion.

Europa-Kommissionen har nemlig foreslået medlemslandene, at de indfører en ny eksportkontrol af alle de firmaer, der producerer covid-19-vacciner i EU.

Det er ikke et forbud mod at eksportere, men det betyder, at myndighederne skal have besked i god tid, hvis et medicinalselskab vil sælge sin vacciner til lande uden for unionen.

På den måde kan Danmark, der har lagt billet ind på 3,9 millioner doser fra AstraZeneca, og de andre lande holde øje med, hvad der sker med deres vacciner.

Udover at forhindre, at andre medicinalfirmaer gør som AstraZeneca og sælger vaccine beregnet til EU til andre lande, arbejder EU-landene også på at øge produktionskapaciteten inde i EU. I næste måned åbner en ny vaccinefabrik i Tyskland.

Samtidig er kommet en positiv melding fra den franske medicinalvirksomhed Sanofi. Den har egentlig fået sin egen vaccine udskudt på grund af problemer, og nu har den i stedet skrevet under på en aftale med Pfizer/BioNTech om at samarbejde om vaccineproduktionen. Sanofi kan begynde arbejdet til sommer, og når året slutter, skal de have produceret 125 millioner doser.

Til sidst er der en række nye vacciner, der har kurs mod en godkendelse. EU har ud over Pfizer/BioNTech og AstraZeneca også købt vacciner fra fire andre leverandører.

Hele verden vil have flere vacciner. Hvad betyder det for EU’s planer?

Overalt i verden ser man en enorm efterspørgsel på coronavacciner.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har eksempelvis meddelt, at USA nu ønsker at købe 200 millioner doser mere. Og specielt den europæiske vaccine fra Pfizer-BioNTech er attraktiv, fordi den har vist sig at være meget effektiv og også fungerer imod nye mutationer af coronavirus.

Den store efterspørgsmål på coronavirus betyder, at medicinalfirmaerne er under et enormt pres for at levere. Og presset kommer fra de mest magtfulde politikere og lande i verden.

Efter oplysningerne om, at AstraZeneca har eksporteret coronavaccine til Storbritannien, som var produceret i EU – i stedet for at firmaet har opbygget et lager til leverancer til EU-landene, sådan som AstraZeneca har lovet - er der opstået et øget pres på, at der skal indføres kontrol med eksporten af corona-vacciner. Det har den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, eksempelvis foreslået.

Hvor den debat ender, er endnu uvist. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har eksempelvis været ude at advare mod det, da han mener, at det kan ødelægge det gode, internationale samarbejde.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter