Forstå Korea-konflikten

Hvad er der, der får Nordkorea til at angribe Sydkorea? Læs her om baggrunden for spændingen mellem de to koreanske naboer.

Den koreanske halvø. (© DR)

Tirsdag morgen dansk tid blev den Sydkoreanske ø Yeonpyeong ramt af artilleriangreb fra Nordkoreanske styrker. Der er tale om et af de værste militære sammenstød siden krigen, der varede fra 1950 til 1953, men som officielt aldrig er blevet afsluttet, da der ikke er underskrevet en fredsaftale.

Politiske ledere verden over har fordømt angrebet og Sydkoreas regering planlægger nu næste skridt.

Hvad kommer der til at ske nu?

Godt nok var tirsdagens angreb det værste bombardement af Sydkorea siden Koreakrigen i 1953, men det er ret usandsynligt, at det er startskuddet til en reel militær konfrontation mellem de to Koreaer.

I årtier har det været Nordkoreas strategi at prøve at presse det internationale samfund til indrømmelser ved hjælp af provokationer, som øger spændingerne uden at udløse en egentlig krig.

Blandt disse provokationer har været to atomprøvesprængninger, adskillige missiltest samt sænkningen af et sydkoreansk krigsskib i marts i år, som kostede 46 sømænd livet.

Det nye angreb vurderes som endnu et skridt i denne strategi, og i stedet for yderligere at puste til ilden, ventes det nordkoreanske styre over de næste dage at holde en mere lav profil og måske endda komme med forsonende toner.

Hvorfor det?

Nordkorea er ikke ude på at fremprovokere en optrappet konflikt. Sydkorea og dets nære allierede USA har langt bedre og større militært isenkram end nordkoreanernes rustne militær, som ifølge vurderinger næppe råder over tilstrækkeligt med brændstof til at få sine kampfly i luften.

Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, har bebudet en skarp reaktion, men sydkoreanerne er heller ikke interesserede i en egentlig konflikt. Omend Nordkorea ville tabe en krig, vil det kunne påføre naboen i syd store tab og ryste hele områdets stabilitet.

Hvorfor kommer angrebet netop nu?

Der er flere mulige årsager til, at Nordkorea angreb den sydkoreanske ø Yeonpyeong tirsdag. Sydkorea har en militærbase på øen og afholdt flere militærøvelser i området, hvilket kan have fået Nordkorea til at tro, at landet vitterligt var ved at blive angrebet.

Sydkoreanske øvelser opfattes af Pyongyang som et skalkeskjul til at iværksætte et regulært angreb.

Samtidig ser det ud til, at Nordkorea igen prøver at fremprovokere indrømmelser fra det internationale samfund. Således har styret efter eget udsagn gjort store fremskridt med at berige uran, som kan bruges til en atombombe, og en amerikansk atomfysiker har bekræftet at have set et nyt, nordkoreansk anlæg med "hundredvis" af centrifuger til berigelse af uran.

Iagttagere vurderer, at det kan være endnu et forsøg på at skræmme naboen i syd og presse det internationale samfund til nye fredsforhandlinger.

En anden grund til, at angrebet kommer netop nu, kan være, at den nordkoreanske leder, Kim Jong-il, er ved at forberede at overdrage magten til sin yngste søn, Kim Jong-un.

Men da Kim Jong-un er ung og står uden nogen reel magtbase, kan fremtrædende personer i militæret eller styret pønse på en magtovertagelse. Tirsdagens angreb kan være et forsøg på at aflede opmærksomheden fra landets katastrofale økonomiske situation og skabe sammenhold blandt Nordkoreas eliter.

Men angrebet kan også være iværksat af høge i Nordkoreas militær uden Kim Jong-ils viden og dermed være udtryk for en dyb splittelse i militæret, lyder vurderingen fra analysefirmaet Stratfor.

Facebook
Twitter