Forstå sagen: Derfor kan somaliere pludselig sendes hjem

Siden januar 2017 har Udlændingestyrelsen besluttet at 928 somaliere mister deres opholdstilladelse.

Næsten 1.000 somaliere skal ud, ifølge Udlændingestyrelsen. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Der er små 12.000 indvandrere fra Somalia i Danmark. De er flygtet fra den ustabile situation i det krigshærgede afrikanske land eller er blevet familiesammenført med somaliske flygtninge.

Men nu forsøger Udlændingestyrelsen at få nogle af dem til at rejse hjem.

I alt 516 somaliske flygtninge har enten fået inddraget deres opholdstilladelse eller har fået afvist at få den forlænget siden starten af 2017 og til og med oktober i år. Dertil kommer 412 mennesker som er blevet familiesammenført med dem.

Flere af afgørelserne er allerede stadfæstet af klageinstansen Flygtningenævnet.

Men hvordan kan det være at Danmark er begyndt at afvise flygtninge fra et af verdens farligste lande? DR Nyheder giver et overblik.

Hvad har den hidtidige praksis været i forhold til somaliere?

Danmark fik i 2002 en ny udlændingelov, hvor det såkaldte "de facto"-flygtningebegreb blev afskaffet. Det var blevet brugt til de, som ikke kunne få asyl efter FN's flygtningekonvention, men heller ikke kunne sendes hjem. Deriblandt mange somaliske flygtninge

I den nye lov blev i stedet indført såkaldt beskyttelsesstatus. Beskyttelsen blev ydet med udgangspunkt i primært Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I årene efter var procentdelen af somaliere, som fik opholdstilladelse, relativ lav. Men de fleste blev i Danmark, selv om de fik afslag.

Mange af dem søgte og fik opholdstilladelse, da en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2012 fik udlændingemyndighederne til at ændre praksis igen og give ophold "på grund af de generelle forhold" i Somalia.

Allerede et år efter begyndte man dog at give afslag på asyl igen. Og i efteråret 2016 offentliggjorde Udlændingestyrelsen at man for første gang ville begynde at inddrage eller afvise forlængelsen af opholdstilladelser til somaliere.

Hvad var grundlaget for det?

Når Udlændingestyrelsen er begyndt at inddrage somalieres opholdstilladelse, skyldes det en ændring af Udlændingeloven fra februar 2015. Her blev det skrevet ind, at myndighederne skulle forskelsbehandle mellem dem, som havde opholdstilladelse efter FN's Flygtningekonvention og dem, som havde såkaldt beskyttelsesstatus.

Flygtningekonventionens beskyttelse er den bredeste, og opholdstilladelsen kan kun inddrages "hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet", skrev politikerne i forarbejdet til lovændringen.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter derimod kun en flygtning mod at blive sendt tilbage til en reel risiko for "tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling".

Derfor kunne nogle opholdstilladelser nu inddrages "uanset at forholdene – trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige", skrev politikerne i forarbejdet.

Er forholdene så blevet bedre i Somalia?

Der er ingen tvivl om at Somalia er et af de mest farlige lande at befinde sig i. Gangstere og krigsherrer myrder og plyndrer i fraværet af en stærk statsmagt og terrororganisationen al-Shabab er indflydelsesrig og farlig, især i landområder.

Men der har været forbedringer de seneste år. Staten er blevet stærkere og har nogenlunde kontrol med hovedstaden Mogadishu. Somalia valgte i 2017 ny præsident og magtoverdragelsen skete fredeligt. Og med hjælp fra over 20.000 soldater fra Den Afrikanske Union er al-Shabab blevet trængt tilbage.

Det store spørgsmål har været, om hjemvendte somaliere ved deres blotte tilstedeværelse i landet kan siges at være i så stor risiko, at de har krav på beskyttelse.

Det fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at de havde i en dom fra 2011. Men i domme i 2013 og igen i 2015 lagde domstolen et andet snit. Det åbnede for en mere restriktiv praksis.

Udlændingestyrelsen tager dog ikke kun udgangspunkt i dommene. Den søger også selv information.

I 2013 og i 2015 udarbejdede styrelsen derfor rapporter om sikkerhedssituationen for hjemvendte. Den sidste, som blev bredt debateret, kom frem til at al-Shabab primært rettede angreb og overgreb mod personer med tilknytning til myndighederne, de internationale styrker og internationale organisationer.

Rapporten var del af grundlaget, da Flygtningenævnet, som er klageinstans på Udlændingestyrelsens afgørelser, i 2016 stadfæstede styrelsens afgørelse om ikke at forlænge somalieres opholdstilladelse i fem principielle sager.

Er alle enige i at somalierne skal kunne miste opholdstilladelsen?

På Christiansborg stemte den borgerlige fløj, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet for lovforslaget i 2015, da det blev fremsat af daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) som reaktion på flygtningekrisen. Særligt Enhedslisten, som stemte imod, var dog kritisk.

Efter at Udlændingestyrelsen er begyndt at inddrage somalieres opholdstilladelser, har der jævnligt været lokale protester i konkrete sager. For eksempel i sidste uge, da Udlændingestyrelsen afviste at forlænge opholdstilladelsen til en velintegreret somalisk familie i Nyborg.

Men også selve Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets vurdering af, at der kan udvises til Somalia, udfordres. Blandt andet af Dansk Flygtningehjælp, som har været medforfatter på nogle af styrelsens rapporter om situationen i landet.

- Vi mener asyljuridisk og sikkerhedsmæssigt at det er for tidligt at inddrage opholdstilladelser for gruppen af somaliere, for selv om situationen måske har forbedret sig siden 2011 og 2012, mener vi ikke, at den har forbedret sig i en grad, så det er forsvarligt at udsende, siger asylchef Eva Singer.

Hvilke ankemuligheder har somalierne?

Somaliske flygtninge, som mister opholdstilladelsen, kan klage til Flygtningenævnet. Det har stort set alle gjort.

Nævnet har indtil midt i november vurderet 144 af sagerne, og har stadfæstet afgørelsen i 42 procent af dem. 40 procent er blevet sendt tilbage til styrelsen fordi der er kommet nye oplysninger. Kun 18 procent af klagerne har fået medhold.

Også somaliere som er blevet familiesammenført med somaliere, som har fået inddraget deres opholdstilladelse, kan klage. Det sker til Udlændingenævnet

Kan somaliere så sendes hjem?

Foreløbig er det meget få somaliere som rejser hjem, enten frivilligt eller under tvang. Ifølge Dansk Flygtningehjælp drejede det sig i 2017 om 42 mennesker. I 2018 er 32 blevet repatrieret til og med oktober, ifølge organisationen.

Nogle af dem er rejst hjem fordi de har mistet opholdstilladelsen.

Præcis hvad der skal ske med resten af de knap tusind somaliere, som nu har fået inddraget deres opholdstilladelser, er uklart. De, hvis ankesager stadig er hos Flygtningenævnet, fortsætter med deres liv indtil en endelig afgørelse. Stadfæstes afgørelserne, bliver de flyttet til et udrejsecenter, hvis de ikke vil rejse inden for 30 dage.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp forsvinder mange dog ud af landet i perioden, de fleste til andre europæiske lande som Tyskland og Frankrig, hvor de går jorden.

Ifølge Politiken har Danmark indgået en hemmeligholdt aftale med Somalia om at træne landets politi, til gengæld for at Danmark kan udvise til landet. Ifølge dagbladet omfatter aftalen dog kun 12 hjemsendelser om året, hvormed der kan gå årtier før alle somaliere uden opholdstilladelse er sendt hjem.

Og selv de aftalte hjemsendelser lader til at volde Rigspolitiet, som skal gennemføre dem, problemer, at dømme efter en nylig sag, som TV2 har undersøgt.

Hvilken hjælp giver Danmark de som rejser hjem?

Hvis Flygtningenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en opholdstilladelse inddrages eller ikke forlænges, har personen 30 dage til at rejse ud.

Lover man at rejse, kan man få såkaldt repatrieringsstøtte fra Danmark, som en hjælp til at etablere sig i hjemlandet. Den er på knap 140.000 kroner per voksen og knap 42.000 kroner per barn, og dertil en længere række tilskud.

I alt kan en somalisk familie altså få flere hundrede tusind kroner med hjem. At så få tager imod tilbudet, tolker Dansk Flygtningehjælp som et klart tegn på, at mange somaliere er bange for at rejse hjem.

- Når så få ikke tager imod tilbudet, men forsvinder på trods af hvor mange penge de kan få med, siger det noget om, at den manglende sikkerhed for mange overskygger alt andet, siger Dansk Flygtningehjælps asylchef Eva Singer.

Hvilke andre nationaliteter kan blive omfattet af lovændringen?

Ifølge et svar til Folketinget har udlændingemyndighederne 27 lande i kikkerten, hvorfra flygtninge i nogle tilfælde kan miste opholdstilladelsen.

Det er lande, hvor de generelle forhold ikke tillader hjemsendelse. Derimod kan det være, at der er sket ændringer i forhold til den enkelte flygtnings situation. Derfor vil myndigheden udføre kontrol i tilfældigt udvalgte sager.

Der er til gengæld ingen planer om at gennemføre systematiske gennemgange som man har gjort det med somalierne, ifølge Udlændingestyrelsen. Også Dansk Flygtningehjælp vurderer, at det kan blive svært at udpege enkelte landes flygtninge som mål for en systematisk gennemgang lige nu.

Organisationen har dog konstateret en stigende aktivitet fra Udlændingestyrelsens side.

- Udlændingestyrelsen er tydeligvis begyndt at indkalde rigtig mange mennesker til en samtale. De handler om personernes oprindelige asylmotiv og om hvorvidt noget er ændret. Hvis man for eksempel er flygtet, fordi man havde en konflikt med en milits og den milits ikke eksisterer længere, er man begyndt at inddrage opholdstilladelsen, siger asylchef Eva Singer.