FORSTÅ SAGEN Hvad foregår der i Catalonien?

Få svar på de centrale spørgsmål om Catalonien Spanien.

  • Studenter ved Barcelonas universitetet, der støtter afstemningen, informerer borgere om, hvor der kan stemmes på søndag, og uddeler stemmesedler. (Foto: Jon Nazca © Scanpix)
  • Tilhængere af løsrivelse agiterer for afstemningen med symbolske stemmeurner, Frihedsgudinde og Estelada - uafhængighedstilhægernes flag (Foto: Jon Nazca © Scanpix)
  • Lokalpolitiet Mossos d'Esquadra er bogstavelig taget kommet i klemme mellem selvstyret, som vil gennemføre afstemningen, og domstolene, som har givet dem ordre til at stoppe den. (Foto: Jon Nazca © Scanpix)
1 / 3

Hvad er Catalonien i dag?

Catalonien er et af de 17 selvstyrende områder i Spanien.

Efter diktatoren Francisco Francos død i 1975 og indførelsen af demokratiet fik Catalonien den første selvstyreordning (i nyere tid) i 1979. Den blev revideret og udvidet i 2006.

Men Spaniens konservative parti, Partido Popular, mente, at den nye selvstyrestatut gik for vidt. Efter deres opfattelse gav den Catalonien en status, der udfordrede de konservatives syn på den spanske stat, kongedømmet og historien.

Partiet stævnede selvstyre-statutten ved forfatningsdomstolen; den underkendte i 2010 14 paragraffer i selvstyre-statutten og bestemte fortolkningen i 27 andre.

Under selvstyreordningen styrer det catalanske parlament og regeringen blandt andet undervisningsområdet, sundhedssektoren, kultur, transport, handel, infrastruktur, miljø, det lokale politi med mere - mens den spanske stat har beføjelserne i udenrigs- og forsvarsanliggender, anti-terrorindsats og grænsekontrol. Domstolene er styret i et tredje system.

Har Catalonien en automatisk ret til løsrivelse?

Ja, siger tilhængerne af Cataloniens uafhængighed. Ifølge dem er Catalonien en nation, der før har været selvstændig, men som har været underlagt Spanien siden 1714. Under spansk styre er catalanerne og deres sprog i vekslende grad blevet undertrykt - meget voldsomt under Franco-ditaturet, der herskede fra borgerkrigens afslutning i 1939, til 1975.

En del catalanere mener, at den spanske forfatningsdomstols beskæring af selvstyre-statutten i 2010 beviser, at Catalonien stadig undertrykkes af Madrid.

Nej, siger halvdelen af indbyggerne i Catalonien og størstedelen af de øvrige indbyggere i Spanien. Det samme siger flertallet af jurister, der arbejder med forfatningsret og international ret.

For den ret til selvbestemmelse som FN's Menneskerettighedserklæring har gjort til international ret, gælder territorier, der har været koloniseret eller besat, og undertrykte folkeslag.

Catalonien er hverken koloniseret, besat eller undertrykt. Catalonien er en del af en stat, hvor en forfatning klart anviser, hvordan det kan (og skal) gribes an, hvis man vil forsøge noget så vidtgående som løsrivelse.

Hvordan er det kommet til et punkt, hvor politiet stopper en afstemning?

Tilhængerne af løsrivelse mener, at de ved at påberåbe sig Menneskerettighedserklæringens ret til selvbestemmelse kan sætte sig ud over Spaniens forfatning og afholde en afstemning, uanset hvad regeringen i Madrid og resten af Spanien mener.

En del af de politiske partier i Spanien mener, at en afstemning ikke er udelukket - men at det kun kan ske på betingelser, som er godkendt af parlamentet i Madrid - og af domstolene. De mener, at dialog er mulig og forlanger nu, at regeringen dropper konfrontationskursen.

Den konservative regering mener, at der slet ikke er noget at tale om. Da det catalanske parlament vedtog loven om folkeafstemningen, stævnede regeringen loven for forfatningsdomstolen - og domstolen erklærede afstemningen ulovlig.

Det er således domstolene, der har pålagt anklagemyndigheden og dernæst politiet at gribe aktivt ind for at forhindre gennemførelsen. Det omfatter også at forhindre, at løsrivelsestilhængerne bruger selvstyrets midler til at betale udgifter i forbindelse med afstemningen.

Det er i øvrigt en gentagelse af 2014, hvor løsrivelsespartierne også forsøgte at gennemføre en folkeafstemning. Da den blev erklæret ulovlig, endte det som en som en slags demonstration, hvor frivillige organiserede en afstemning, og de, der havde lyst, stemte.

Hvis afstemningen gennemføres den 1. oktober, har den så nogen gyldighed?

Løsrivelsestilhængerne mener ja.

Med deres flertal i lokalparlamentet har de vedtaget en overgangslov, der sætter den juridiske og forfatningsmæssige ramme for et løsrevet Catalonien. Stemmes der ja, skal den træde i kraft 48 timer efter afstemningen.

Domstolene siger nej.

Den spanske forfatningdomstol har erklæret selve afstemningen ulovlig. Dertil kommer, at Cataloniens højesteret har erklæret både loven om afstemning og den såkaldte overgangslov ugyldige, fordi lokalparlaments formand og flertallet har overtrådt reglerne for behandling af lovforslag.

Ingen uden for de catalanske løsrivelsestilhængeres rækker har antydet, at de er parate til at anerkende et selvstændigt Catalonien - hverken stater, FN eller EU.

Kan afstemningen gennemføres på søndag?

Ikke som en afstemning, der kan overvåges, optælles og godkendes efter de standarder, som for eksempel Europarådet opstiller.

Efter at domstolene har erklæret afstemningen ulovlig, har politi og anklagemyndighed målrettet søgt at forhindre den praktiske afvikling ved at beslaglægge stemmesedler, valglister, stemmebokse og kommunikation, der skal organisere og forberede valgbestyrelser. Kommunerne er blevet orienteret om, at det kan være strafbart at stille offentlige lokaler til rådighed for afstemningen, lige som det vil være strafbart for offentligt ansatte at medvirke til organiseringen og gennemførelsen.

Konsekvensen er, at muligheden for at stemme vil være påvirket af, om man bor i en kommune, der styres af løsrivelsestilhængere eller -modstandere.

Der er ingen autoriserede valglister, stemmesedler cirkulerer allerede frit, der er ingen overordnet valgbestyrelse, og politiet vil med sikkerhed skride ind over for afstemningen.

Den del af indbyggerne, der er imod løsrivelse, vil formodentlig blive væk.

Kun knap 38 procent af de stemmeberettigede stemte i 2014, da løsrivelsesbevægelsen efter et forbud konverterede en planlagt folkeafstemning til en frivillig tilkendegivelse.

Hvad sker der efter søndag?

Selvstændigheds-partierne har vedtaget en lov, der skal regulere overgangen efter afstemningen.

Stemmes der nej, skal der med det samme udskrives valg til lokalparlamentet - altså under den gældende selvstyreordning.

Bliver det et ja, skal lokalparlamentet - Generalitat - inden 48 timer på et ordinært møde erklære Catalonien for en uafhængig republik.

Selvstyrepræsidenten Carles Puigdemont erkender nu, få dage inden afstemningen, at det er urealistisk. Mandag aften sagde han, at en mellemfase vil være nødvendig, hvor der skal forhandles med Spanien og EU.

En talsmand for hans parlamentsgruppe, Carles Campuzano, afviste tirsdag, at man ensidigt vil erklære løsrivelse.

Det har skabt uro blandt partierne bag løsrivelsesprojektet. Den venstre-radikale blok - CUP - henviser til, hvad der står i den lov, lokalparlamentet har vedtaget om overgangperioden.

Facebook
Twitter