Forstå sagen: Hvad skete der egentlig i det britiske parlament i går?

Med under to måneder til brexit skruede det britiske parlament i går op for dramatikken.

Bølgerne gik som sædvanligt højt i det britiske parlament i går. Her henvender premierminister Boris Johnson sig til oppositionsleder Jeremy Corbyn, som har talerstolen. (Foto: JESSICA TAYLOR © Scanpix)

Det var en historisk dag i det britiske parlament i går, lyder mange af overskrifterne her til morgen.

Parlamentarikerne var endnu en gang samlet for at skændes om Storbritanniens udtræden af EU, som er planlagt til at finde sted den 31. oktober.

Det endte med, at parlamentet fravristede den relativt nyslåede premierminister, Boris Johnsons, kontrollen over brexit-processen.

Men hvad vil det egentlig sige, og hvad venter briterne i dag? Det kan du læse mere om herunder.

Hvad skete der i det britiske parlament i går?

Parlamentet blev i går samlet for første gang efter sommerpausen. (Foto: - © Scanpix)

Parlamentets medlemmer vendte i går tilbage efter sommerferie og besluttede efter flere timers heftig debat at tage kontrollen fra premierminister Boris Johnson i spørgsmålet om Storbritanniens udtræden af EU.

328 mod 301 - 21 af dem konservative - stemte ja til at tage styringen med parlamentets dagsorden med det formål at stoppe en no deal-brexit.

Det betyder, at parlamentet i dag går videre med en proces, der kan tvinge premierministeren til at udskyde brexit med flere måneder – igen.

Hvad vil det sige, at parlamentet tager kontrollen?

Parlamentets formand, John Bercow, forsøger at holde styr på tropperne under gårsdagens debat. (Foto: JESSICA TAYLOR © Scanpix)

Ì praksis betyder gårsdagens afstemning, at en koalition i parlamentet i dag vil fremsætte et lovforslag, der skal tvinge regeringen til at nå til enighed med EU om en skilsmisseaftale, som parlamentet bakker op om, før brexit kan finde sted.

Det er i den grad lettere sagt end gjort og netop det, som Boris Johnsons forgænger, Theresa May, forgæves har brugt de seneste tre år på, siden briterne stemte ja til at forlade EU i 2016.

Hvad går forslaget ud på?

Oppositionsleder og formand for Labour-partiet Jeremy Corbyn er blandt dem, der ønsker at sætte en stopper for et no deal-brexit. (Foto: - © Scanpix)

Forslaget lyder som følger:

Regeringen skal komme frem til en aftale med EU, som parlamentet kan nikke ja til. Hvis ikke regeringen kan det, skal de bede parlamentet om lov til at forlade EU uden en aftale - altså en no deal-brexit.

Får regeringen ikke parlamentets tilladelse til forlade EU uden en aftale, skal man i stedet bede EU om tilladelse til at udskyde brexit indtil 31. januar næste år.

En sådan tilladelse skal gives af de resterende 27 EU-medlemslande.

Hvorfor vil man udskyde brexit igen?

Pro-brexit-demonstranter foran parlamentet i går. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

Et flertal i parlamentet vil gerne undgå, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober uden en aftale.

Boris Johnson har sagt, at han mener, at der er gode muligheder for at få en aftale med EU, men at han er klar til, at Storbritannien siger farvel til EU den 31. oktober, aftale eller ej.

Det er flere parlamentarikere fra både det konservative regeringsparti og oppositionspartiet Labour dog imod.

De frygter, at et no deal-exit, som betyder, at Storbritannien uden videre melder sig ud af EU’s toldunion og fælles marked, vil gå hårdt ud over den britiske økonomi.

Hvad hvis forslaget ikke bliver stemt igennem i dag?

Boris Johnson har haft formandskabet i det Konservative parti og premierministerposten siden slutningen af juli, hvor han overtog fra Theresa May. (Foto: UK Parliament/Jessica Taylor © Scanpix)

Så bevarer Boris Johnson og hans regering kontrollen.

I så fald har Labour-leder Jeremy Corbyn sagt, at han vil forsøge sig med en mistillidsafstemning mod Johnson. Taber Johnson den, forventes han at træde af.

Så vil det være op til en ny regeringsformation – enten med en ny premierminister eller med en ny konstellation af partier - at vinde parlamentets tillid. Det får de 14 dage til – lykkes det ikke, vil der blive udskrevet valg.

Vinder Boris Johnson en mistillidsafstemning, kan han fortsætte med sine brexit-planer.

Kan Boris Johnson selv udskrive valg?

Heller ikke udenfor Underhuset kan briterne blive enige om, hvordan - og om - brexit skal finde sted. Her tørner modstandere og fortalere sammen foran parlamentet i går. (Foto: ISABEL INFANTES © Scanpix)

Boris Johnson truede i går med at udskrive nyvalg, hvis parlamentet i dag godkender lovforslaget. Men kan han bare gøre det?

Det kan han, ja, men kun hvis han kan samle opbakning fra to tredjedele af parlamentet.

Det kan vise sig udfordrende, da regeringen i går mistede sit flertal på et mandat. Det skete, da et af de konservative parlamentsmedlemmer simpelthen forlod sit parti til fordel for Liberaldemokraterne i protest mod Boris Johnsons ledelse.

Premierministeren forventes at fremsætte sit forslag om et nyvalg allerede i dag.

Gør han det, vil valgdatoen ifølge BBC formentlig ligge i midten af oktober. I så fald vil udfaldet af valget være afgørende for, hvad der sker den 31. oktober.

Det er ellers først planen, at briterne skal til valg igen i 2022.

Hvorfor al den dramatik?

Brexit-modstandere demonstrerede også i går aftes. (Foto: AMMAR AWAD © Scanpix)

Der har ikke været mangel på drama i britisk politik, siden briterne for over tre år siden stemte ja til at forlade EU. Men denne gang skyldes det først og fremmest, at premierminister Boris Johnson i sidste uge annoncerede, at han vil suspendere parlamentet i fem uger fra den 9. september.

Ifølge premierministeren sker det, så den nuværende parlamentsperiode kan blive afsluttet, og så regeringen kan få mulighed for at lægge en ny politisk dagsorden.

Men kritikere frygter, at premierministeren forsøger at lamme parlamentet frem mod den forestående udtræden af EU.

Suspenderingen vil nemlig give parlamentet to uger mindre til at udarbejde lovgivning, der kan forhindre, at Storbritannien forlader EU uden en såkaldt skilsmisseaftale.

De resterende tre uger af suspenderingen skal partierne bruge på deres årlige partikongresser.