Forstå sagen: Sådan endte danske børn i fangelejre i Syrien

Børnene er endt i et politisk slagsmål, men hvorfor sidder der danske børn i syriske fangelejre?

En gruppe danske børn og børn med tilknytning til Danmark sidder fanget i det nordøstlige Syrien, mens de herhjemme er blevet centrum for et slagsmål mellem de danske politikere.

Udenrigsministeriet kender lige nu til mindst 19 børn, som opholder sig fangelejrene al-Roj og al-Hol i Syrien sammen med deres mødre.

Børnenes forældre er alle rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Da terrorbevægelsens selvudnævnte kalifat faldt, blev de taget til fange.

Mændene blev fængslet, og tusindvis af kvinder og børn opholder sig nu i de to fangelejre, hvor især den overfyldte al-Hol-lejre er berygtet for at være et sted, hvor kalifatet fortsat lever.

Men hvem er børnene, og hvorfor henter Danmark dem ikke hjem?

Få overblikket over hele sagen i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk