Forsvarsekspert: Rusland opruster for at vise muskler

Russiske våben er ikke et offensivt træk, men et svar på at Vesten heller ikke viser fredelig adfærd, siger ekspert.

Her ses prorussiske separatister i Lugansk. (Foto: © Arkivfoto: Dimitar Dilkoff, Scanpix)

Når russerne på trods af den snarlige våbenhvile, der træder i kraft natten til søndag, forsætter med at levere våben til oprørsgrupper i Østukraine, er det for at sende stikpiller til Ukraine og Vesten.

Ifølge amerikanske efterretninger bliver Rusland ved med at sende tungt artilleri ind over grænsen, og det kan de, ifølge militær analytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby, sagtens forsætte med uden at bryde våbenhvilen.

- Der er ikke nogen, der siger, at man ikke må opruste. Våbenhvilen betyder kun, at der er et bælte, hvor man ikke må have tunge våben. Så hvorfor skulle russerne ikke fortsætte med det, siger han til DR Nyheder.

- De sørger nok også for, at de ikke bliver løbet over ende, hvis ukrainerne skulle finde på at bryde våbenhvilen, tilføjer han.

Sanktioner er heller ikke fremmende

Begge sider har aftalt at trække deres tunge våben tilbage fra kampzonen med en ligelig afstand, så der skabes en distance på mindst 50 kilometer og for visse våbentyper op til 140 kilometer.

Johannes Riber Nordby vurderer, at russerne ved at sende nye våben ind i det krigshærgede Østukraine viser modparten, at man ikke vil sidde Vestens nye sanktioner overhørigt.

Det passer ikke russerne, at det første EU gør efter en aftale om forsøg på fred, er at straffe russere med sanktioner.

Og USA har sagt, at man ikke vil lempe sine sanktioner mod russere og russiske interesser, før russiske styrker har forladt ukrainsk jord.

- Den anden part (EU/Vesten, red.) viser heller ikke ligefrem deeskalerende adfærd ved at indføre nye sanktioner. Så det her er et tilsvarende pres fra russernes side. Det viser, at der stadig er stor mistillid mellem de to parter, forklarer Johannes Riber Nordby.

Vil overholde aftale

Russernes adfærd kan virke provokerende og aggressiv, men den er ikke nødvendigvis et tegn på, at man ikke har tænkt sig at overholde våbenhvilen, som træder i kraft natten til søndag.

- Det er ikke et offensivt træk, og jeg tror nok, at russerne i første omgang vil overholde den. Men om kampene bryder ud igen om nogle uger eller måneder, det er der ikke rigtig nogen, der ved. Hverken i Kijev eller Moskva, siger Johannes Riber Nordby.

Ifølge Ritzau har de politiske ledere givet hinanden håndslag på jævnligt at mødes, så aftalen om våbenhvile overholdes.

I september blev den første aftale om våbenhvile brudt af nye kamphandlinger, og siden har angreb i Donetsk og Lugansk-områderne betydet store blodsudgydelser og civile tab.