FOTOFEATURE Tåregas og flyvende brosten: Vrede i Athen over nyt navn til Makedonien

Demonstranter og politi stødte i dag sammen foran parlamentet i den græske hovedstad.

Flyvende sten og flasker blev besvaret med tåregas, da politi og demonstranter i dag tørnede sammen foran parlamentsbygningen i den græske hovedstad, Athen.

Titusindvis af demonstranter gik tidligere i dag på gaden i protest mod den navneaftale, som nabolandene Grækenland og Makedonien indgik sidste sommer om Makedoniens navn. Her vil Makedoniens navn blive ændret til Nordmakedonien.

Men demonstranterne er vrede over, at Makedonien fortsat er en del af det lille lands navn. Det stammer nemlig fra en region i det nordlige Grækenland, som har stor historisk betydning.

Se billeder fra demonstrationen og læs mere om navnestriden her:

  • En demonstrant sparker en tåregasbeholder væk under dagens demonstration. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    1 / 12
  • Aftalen faldt på plads efter årtiers strid mellem de to lande om navnet Makedonien, som også bæres af en nordlig græsk provins. (Foto: ORESTIS PANAGIOTOU © Scanpix)
    2 / 12
  • Kritikere af aftalen mener, at enhver brug af navnet Makedonien er en krænkelse af oldgammel græsk arv og antyder territoriale krav på dele af Grækenland. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    3 / 12
  • Den græske region Makedonien, som blandt andet har været under Alexander den Stores styre, fik sit navn allerede i oldtiden og har stor historisk betydning for Grækenland. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    4 / 12
  • Det græske parlament skal mandag mødes for at ratificere - altså endeligt godkende aftalen, som blev indgået i juni sidste år. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    5 / 12
  • Fredag skal parlamentets medlemmer stemme om aftalen, som betyder, at Makedonien fremover kommer til at hedde Nordmakedonien. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    6 / 12
  • Det makedonske parlament har ratificeret aftalen tidligere på måneden. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)
    7 / 12
  • Dagens demonstration er en af de største, der har været mod aftalen, siden den blev indgået. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)
    8 / 12
  • Lokale kilder fortæller til Reuters, at demonstrationen er den største i Athen i årtier og i størrelse overgår selv de protester, der fandt sted under Grækenlands finanskrise. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    9 / 12
  • Det vurderes, at omkring 60.000 mennesker deltog i dagens demonstration. (Foto: YANNIS KOLESIDIS © Scanpix)
    10 / 12
  • En demonstrant affyrer en røggranat mod politiet. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    11 / 12
  • Ifølge myndighederne er ni betjente kommet til skade under sammenstødene. Det er uvist, om nogle demonstranter er blevet såret. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)
    12 / 12
Facebook
Twitter