Fra Belgiens kong Leopold til nazikollaboratører: Dem har vi fjernet fra gadebilledet

Regeringer kloden over ændrer bybilledet for at tilpasse samfundets udvikling.

Slavehandleren Robert Milligan blev i forgårs løftet ned fra sin piedestal i London med en kran. (Foto: Handout © AFP or licensors)

Fra Kristoffer Columbus i USA til Winston Churchill i Storbritannien. Efter George Floyds død og demonstrationer mod racisme verden over bliver

omstridte
statuer revurderet og ødelagt eller fjernet.

Lande verden over har gennem årtier ændret navne på veje og hospitaler og fjernet eller flyttet statuer. Se en række eksempler fra hele verden på både nyere og ældre ændringer af gadebilledet for at tilpasse historien og samfundet.

Belgien

Grusomme Leopold: Den seneste uge er en stribe statuer af den tidligere kong Leopold II overmalet med rød maling. Universiteterne i byerne Leuven og Mons vil nu fjerne monumenter af kongen fra deres campus og bibliotek.

  • En statue af Belgiens tidligere kong Leopold II overmalet med graffiti udenfor hovedstaden Bruxelles. Monumenter for kongen har lidt samme skæbne over hele landet. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • En sokkel står tom tilbage uden en statue af tidligere kong Leopold II i udkanten af hovedstaden Bruxelles. Monumentet er blevet fjernet, efter det har været udsat for hærværk. (Foto: François Lenoir © Scanpix)
1 / 2

Leopold II er omstridt på grund af grusomheder mod den sorte befolkning i hans personlige koloni Fristaten Congo for over et århundrede siden. Ifølge opgørelser mistede omkring ti millioner af fristatens

indbyggere
livet under kong Leopold.

Egypten

Væk med den tyrkiske hersker: I hovedstaden Kairo slettede bystyret i 2018 en tyrkisk sultan fra et gadenavn. Gaden var opkaldt efter sultan Selim I, der regerede det Osmanniske Rige fra 1512 til 1520. Han stod også bag drabet på tusindvis af egyptere, og ødelagde Egyptens daværende hær.

Det Osmanniske Rige anses også for at være det første land, der koloniserede det moderne Egypten.

Frankrig

Debat om neger-gader: Begivenhederne omkring George Floyds død har også fået en årelang debat om at omdøbe en stribe gader rundt om i Frankrig til at blusse op igen. De seneste år har flere foreninger kæmpet for at få omdøbt franske gader opkaldt efter slavehandlere. I sidste uge sendte foreningen Mémoires & Partages et åbent brev til præsident Emmanuel Macron med

opfordring
om at "fjerne racismen fra franske bymure".

Man kan iagttage Frankrigs fortid som kolonimagt på landets gader og pladser. Slaveri blev definitivt forbudt i 1848 i Frankrig og i franske kolonier. Snesevis af gader bærer fortsat navn efter prominente samfundsskikkelser, der spillede en rolle i slavehandlen. Alene i storbyen Bordeaux er 21 gader opkaldt efter såkaldte ’négriers’, altså regulære slavehandlere eller personer, der var

involveret
i handlen med mennesker fra de franske kolonier.

Myndighederne i byen Bordeaux har indenfor de seneste dage sat nye gadeskilte op på veje, som er opkaldt efter historiske personer, der deltog i slavehandel. (Foto: Nicolas Tucat © Scanpix)

Et område i

kystbyen
Biarritz hedder La Négresse – Negerinden. En plads i nordfranske La Rochelle er opkaldt efter den lokale rederifamilie Rasteau, der blandt andet ejede slaveskibet La Rosalie. Otte gader i den vestfranske by Nantes er også er opkaldt efter aktører i slavehandel.

Racistens hospital: I den nordlige Paris-forstad Villiers-le-Bel valgte man i 2015 at omdøbe både en gade og et hospital, der var opkaldt efter fysikeren og

Nobelpristageren
Charles Richet. Han skrev i begyndelsen af 1900-tallet flere racistiske tekster, herunder bogen "Det dumme menneske" (1919). Her argumenterede han for, at "skildpadder, egern og aber er højt hævet over negere i intelligenshierarkiet". I dag er en gade og byens hospital i stedet opkaldt efter Adélaïde Hautval, en fransk psykiater, der overlevede Auschwitz.

Kollaboratørens gade: I Paris lå der indtil 1945 tæt på

Eiffeltårnet
en gade ved navn Avenue Jean-Chiappe. Den var opkaldt efter en
højtstående
politichef, der samarbejde med Nazityskland. Efter krigens afslutning blev gaden omdøbt til Avenue Georges-Mandel, opkaldt efter en fransk politiker, der blev dræbt af nazisternes hemmelige politi, Gestapo.

Irak

Saddam trukket ned af kampvogn: For 17 år siden midt i hovedstaden Bagdad ramte slag fra en forhammer en statue af landets tidligere diktator Saddam Hussein.Enkelte euforiske irakere og journalister var samlet på Firdaus-pladsen, da amerikanske soldater ved hjælp af en kampvogn og et reb trak Saddam Hussein ned fra sin søjle.

Amerikanske soldater og begejstrede irakere fældede den 9. april 2003 ved hjælp af blandt andet en kampvogn en statue af Iraks tidligere leder Saddam Hussein.

Saddam Hussein regerede Irak fra 1979 til 2003 med et brutalt

regime
. Præsidentens sikkerhedstjeneste dræbte ifølge menneskerettighedsorganisationer omkring 250.000 irakere. Den irakiske leder blev henrettet i 2006, efter en dom for forbrydelser mod menneskeheden. Det skete i løbet af den otte år lange Irak-krig. Her invaderede en amerikansk-ledet
koalition
med blandt andet dansk deltagelse Irak, netop for at vælte Saddam Husseins
regime
.

Storbritannien

Slavehandler trukket ned af sin piedestal: For to dage siden hejste bygningsarbejdere en statue af en slavehandler fra det 18. århundrede ned fra hans sokkel ved havnen i

London
.
Aktivister
havde svoret at demonstrere mod monumentet af Robert Milligan hver dag, indtil det blev fjernet. Da han døde i 1809, ejede han 526 mennesker. De var tvunget til at arbejde på hans families sukkerplantage i Jamaica.

Her fjerner bygningsarbejdere en statue af den skotske slavehandler Robert Milligan fra hans sokkel i det østlige London. (Foto: handout © Scanpix)

Slavehandler smidt i floden: Demonstranter i byen Bristol i det sydvestlige England rev i søndags en omstridt statue ned af en slavehandler fra 1600-tallet og kastede den i en flod i byen. Statuen forestillede Edward Colston, der var fremtrædende i handlen med omkring 80.000 mænd, kvinder og børn, som blev tvunget fra Afrika til Amerika i 1600- og 1700-tallet.

Gadenavne og statuer belyses:

Londons
borgmester vil nu have undersøgt den britiske hovedstads statuer, mindeplader og vejnavne. Det skal sikre, at de afspejler byens
mangfoldighed
. Et nyt udvalg skal nu sørge for, at sorte, folk af asiatisk oprindelse og andre mindretal, kvinder, medlemmer af
Londons
LGBT+-samfund og handicappede bliver bedre repræsenteret i gadebilledet.

Racistisk spejderleder: En statue af den ikoniske spejderleder Robert Baden-Powell bliver nu fjernet fra havnen i den britiske by Poole. Baden-Powell havde racistiske holdninger og var tilhænger af Adolf Hitler, lyder det fra kritikere. Indtil videre bliver statuen dog kun fjernet

midlertidigt
, oplyser bystyret. Lige nu risikerer monumentet at blive udsat for
hærværk
. Indtil den trussel ophører, må det vige fra gadebilledet, er argumentet.

Statuen her af spejderlederen Robert Baden-Powell i den britiske by Poole skal nu væk. (Foto: Peter Nicholls © Scanpix)

Sydafrika

Britisk imperialist i parken: I Sydafrika vil

aktivister
fjerne statuer fra tiden under det afrikanske raceregime,
apartheid
, og fra tiden som Storbritanniens koloni. Statuerne repræsenterer undertrykkelse og raceopdeling, mener kritikerne. Særligt et monument for britiske Cecil Rhodes i parken Company Gardens i Cape Town ønsker aktivisterne fjernet. Rhodes var en af lederskikkelserne i den britiske kolonitid i det 19. århundrede. For mange sydafrikanere står han for hvidt overherredømme og racisme.

For fem år siden fjernede universitetet i Cape Town en statue af Cecil Rhodes efter voldsomme protester.

Studerende slog løs på en statue af slavehandleren Cecil Rhodes, da den blev fjernet fra universitetet i Cape Town i 2015. (Foto: MIKE HUTCHINGS)

Tyskland

Fra Mohr til George Floyd:

Aktivister
ændrede for en uge siden navnet på stationen Mohrenstrasse i det centrale Berlin. Ved hjælp af et hjemmelavet skilt blev den til George Floyd-gade. Mohren er et gammeldags, tysk udtryk for sorte.

Et hjemmelavet skilt med et nyt navn til metrostationen Mohrenstrasse i Berlin. Aktivister har i en årrække forsøgt at få navnet ændret. (Foto: CLEMENS BILAN)

I årevis har

aktivister
krævet, at Mohrenstrasse får et nyt navn. Gaden har heddet sådan siden begyndelsen af det 18. århundrede.

Porsche og Hænge-Peters: 12

omstridte
gadenavne opkaldt efter nazister, kolonialister og antisemitter ændres i den vesttyske by Düsseldorf. Det besluttede bystyret i januar.

Beslutningen rammer blandt andet Porschestrasse, navngivet efter chefudvikler hos det ikoniske, tyske autohus, Ferdinand Porsche. Virksomheden er også kendt for sit samarbejde med nazisterne, og Ferdinand Porsche var selv

højtstående
officer hos nazisternes elitekorps, SS.

Men også Petersstrasse får et nyt vejskilt.

Dr
. Carl Peters var en tysk kolonipolitiker og fortaler for etableringen af den Tyske Østafrika-koloni, der i dag er en del af Tanzania. Hans øgenavn Hænge-Peters var et udtryk for hans grusomhed og talrige henrettelser af indbyggerne.

Slut med sovjetiske ledere i bybilledet: Da Tyskland blev genforenet i 1990, fjernede

myndighederne
en stribe socialistiske navne.

Mest kendt er byen Karl-Marx-Stadt. Den skiftede navn til Chemnitz. Det skete efter en afstemning blandt byens

indbyggere
– 76 procent stemte for navneforandringen.

Karl Marx optræder stadig i byen Chemnitz, her som monument. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE)

På samme måde ændrede Berlins bystyre i 1990 eksempelvis navnet på metrostationen Dimitroffstraße, opkaldt efter Bulgariens

premierminister
mellem 1946 og 1949. Nu hedder den U-Bahnhof Eberswalder Straße, opkaldt efter den vesttyske forlængelse af den gade, stationen ligger på.

Myndighederne
fjernede også en lang række monumenter for den tidligere
sovjetiske
leder Vladimir Lenin efter Tysklands
genforening
.

Ungarn

Kommunistisk fortid samlet i park: Vladimir Lenin, Josef Stalins støvler, Karl-Marx og stribevis af ungarske kommunistledere er samlet i en park udenfor hovedstaden Budapest. Her i Memento Park ender de statuer, der fjernes fra bybilledet. De er påmindelser om det kommunistiske diktatur, der regerede Ungarn i 40 år, frem til murens fald i 1989.

41 kommunistiske monumenter og symboler er samlet på ét sted. Statuerne stod fra 1947-1988 i Budapests gader. Statuen af Lenin (tv.) stod i sin tid på parade-gaden Felvonulási tér. Statuen af Marx og Engels stod i sin tid på Jaszai Mari tér, ved siden af Kommunistpartiets hovedkvarter. (Foto: LINDEGAARD BENTE)

Arbejdet med parken begyndte i 1991. Dengang begyndte Ungarn et opgør med sin kommunistiske fortid, og parken er én af byens

turistattraktioner
.

Facebook
Twitter