Skøre dansevideoer og fjollede videoer, hvor folk mimer til musik.

Sådan tænker de fleste nok om det sociale medie TikTok, hvor man kan lægge korte videoer ud på sin profil.

Men krigen i Ukraine har vist, at TikTok er en platform, som bliver taget seriøst af krigens helt store spillere.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har opfordret tiktokere til at hjælpe med at vise, hvad der sker under krigen.

Det er blandt andet sket med videoer, hvor folk har været på flugt, opholdt sig i en bunker, eller hvor de har vist optagelser fra episoder, de mener er krigsforbrydelser mod det ukrainske folk.

På den anden side af Atlanterhavet inviterede den amerikanske præsident, Joe Biden, en række højprofilerede tiktokere til et Zoom-opkald for at informere dem om krigen i Ukraine.

Det sker, fordi brugere – primært i Ukraine, men også i Rusland – vælger at gøre brug af TikTok til at vise, hvordan den russiske invasion udspiller sig.

- Det er klart, at TikTok har ændret sig, og at det særligt er sket i denne krig. Videoerne i TikTok er korte, og det format egner sig rigtig godt til sådanne videoer.

- Det interessante er også, at det kommer ud til andre målgrupper, som DR og BBC ikke rammer, siger Jeanette Serritzlev, der forsker i sociale medier og informationskrigsførelse ved Forsvarsakademiet.

Uset højt niveau af krigsopslag

Hun fortæller, at mængden af opslag er nået et hidtil uset højt niveau under en konflikt.

For selvom sociale medier også spillede ind i Det arabiske forår og krigene i Irak og Afghanistan, så krævede det mere at finde opslagene frem fra de krige.

Mens blandt andre avisen The Guardian har kaldt invasionen i Ukraine for verdens første TikTok-krig, så peger hun på, at videoer fra krigen bliver delt overalt på de sociale medier.

- Som almindelig dansker støder man på det på alt fra Instagram og Facebook, og selv hvis man skal opdatere sit cv på LinkedIn. Man bliver bombarderet på en anden måde, end vi tidligere har set.

- Men jeg tror også, at folk er mere opsøgende, og at vi involverer os på en anden måde, fordi krigen er tættere på, siger Jeanette Serritzlev.

Hun fortæller, at det er uden fortilfælde, at en amerikansk præsident har inviteret tiktokere til møde, og at en præsident fra en krigsførende nation har nævnt et socialt medie som TikTok så meget.

Præsidenternes omfavnelse af TikTok er heller ikke gået ubemærket hen i det amerikanske talkshow 'Saturday Night Live'. Her blev der gjort grin med generationskløften mellem en knap så computerkyndig Joe Biden og med de selviscenesættende tiktokere.

Bør anerkende TikToks magt

Men tiktokerne bør tages mere seriøst. Det mener Rasmus Kolbe – også kendt som youtuberen Lakserytteren.

- Jeg synes, det giver god mening, at politikere imødekommer den gode offentlige samtale på et medie som TikTok. Det er vigtigt, at vi anerkender den magt, som de sociale medier har, siger han.

Rasmus Kolbe er også selv på TikTok og er selv stødt på videoer fra Ukraine, hvor en kvinde blandt andet viste sin hverdag i et beskyttelsesrum, og hvordan hendes by efterfølgende var blevet bombet.

Rasmus Kolbe undrer sig over, at det stadig kan overraske nogen, at TikTok ikke bare er dansevideoer og de såkaldte lipsyncs, hvor brugerne mimer til musik.

Han fortæller, at TikTok er kæmpestort blandt de 16- til 26-årige, hvilket også kan ses i den seneste rapport fra DR Medieforskning om danskerne medieforbrug.

Her viste tal fra seneste rapport, at TikTok er blandt de allerstørste medier for de 15- til 24-årige, og at brugen af platformen faktisk er stigende, mens brugen er faldet for de andre sociale medier.

Det skyldes blandt andet, at TikTok - godt hjulpet på vej af coronanedlukninger over hele verden - er blevet til andet end gakkede videoer, fortæller Rasmus Kolbe.

Han nævner blandt andet eksemplet med, hvordan sundhedsmyndighederne og Mette Frederiksen (S) allierede sig med flere af landets influencere for at få bragt budskabet ud om coronarestriktionerne ud til de yngre.

- Jeg mener, at det virkelig er vigtigt, at vi i vores samfund anerkender den magt, som TikTok har. Det giver så god mening, for det vil være de færreste unge under 25, som læser den her artiklen, siger Rasmus Kolbe.

Stor mængde af falsk propaganda

Udfordringen er dog, at man ikke kan vide sig sikker på, hvad der er rigtig og forkert på sociale medier.

For i takt med at antallene af krigsopslag stiger, så fylder propaganda og misinformation mere. Mængden er endda overvældende, siger Jeanette Serritzlev.

Alligevel kalder hun det en fordel, at de sociale medier er blevet skueplads for krigen og dens konsekvenser.

Hun peger blandt andet på, at både medier og civile kan hjælpe med at dokumentere krigsforbrydelser som dem, der blandt andet blev begået mod et hospital i Mariupol.

Russerne påstod, at angrebet var iscenesat, men journalister fra nyhedsbureauet Associated Press kunne dokumentere det modsatte.

- Så modige journalister og civile er vigtige. Det er også derfor, at de ukrainske myndigheder opfordrer alle borgere til at dokumentere og anmelde potentielle krigsforbrydelser. Det har betydning – måske ikke for dem, det går udover i øjeblikket, men det har det for krigens efterspil, siger Jeanette Serritzlev.