Fra fabrik til frontrunner: Kinas Månelanding er skridt på vej til stormagtsstatus

Landingen på den "mørke side" af Månen er en del af et ambitiøst rumprogram.

Billeder fra den side af Månen, som vender væk fra Jorden. (Foto: China Stringer Network © Scanpix)

Som de første i hele verden er det lykkedes Kina at lande på den side af Månen, der vender væk fra Jorden.

Og for den spirende rumnation, der for bare få år siden blev det tredje land i verden, der er landet på månen, kan det være et vigtigt skridt på vejen til at konsolidere sig som fremtidens stormagt.

  • Billeder fra den kinesiske rover, som er landet på den "mørke side" af Månen. (Foto: handout © Scanpix)
  • En model af roveren Chang'e 4 som nu skal undersøge dele af Månen, man ikke hidtil har kendt til. (Foto: China Stringer Network © Scanpix)
1 / 2

Målet om at nå den "mørke side" af Månen blev offentliggjort for bare et par år siden, og Kina og præsident Xi Jinping har ikke lagt skjul på ønsket om en hastig udvikling indenfor kinesisk rumforskning samt ambitionen om at få bygget en rumstation inden for nær fremtid.

- Der er ingen tvivl om, at det afspejler Kinas ambition om at blive førende indenfor innovation og udvikling af nye teknologier, siger forsker Camilla Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet, der har fokus på Kina som stormagtsaktør.

Kinesernes massive fokus på innovation og udvikling af nye teknologier er helt i tråd med regeringens “Made in China 2025”-strategi:

- Kineserne satser særligt på områder, der i Kina defineres som nye strategiske “frontiers”, siger hun og uddyber:

- Det er områder eller domæner, hvor fremtidens stormagter vil konkurrere. Her er det afgørende for at blive den førende stormagt, at Kina har den viden og teknologi, det kræver for at agere og eksempelvis få fat i kostbare ressourcer. Det gælder i rummet, men også i det dybe hav og i de polare områder.

Sværere landing end på Mars

For John Leif Jørgensen, der er professor for Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, er der heller ingen tvivl om, at rumsonden Chang'e 4's landing på den "mørke side" af Månen er et klart udtryk for kinesernes ambitioner om at manifestere sig som en global stormagt.

Med deres Apollo-programmer i 60'erne og 70'erne nåede amerikanerne aldrig at lande på den "mørke side" af Månen, som ser helt anderledes ud end forsiden af månen, der har været beskyttet mod de fleste meteornedslag af Jorden.

- Månen er et godt mål, for den er ikke kortlagt særlig godt, og Månens bagside er helt uudnyttet. Og så er det meget vanskeligere at foretage en landing på Månen end på Mars, siger han og fortsætter:

- En af årsagerne til, at det ikke er gjort før, er, at signalerne fra landeren ikke kan komme rundt om Månen, så det kræver en særlig satellit, der kan samle det op og sende hjem, siger han.

Begmand til amerikanerne

Hidtil har det ifølge John Leif Jørgensen kun har været amerikanerne, som har været i besiddelse af den teknologi, det kræver, men kineserne har nu tydeligt demonstreret, at de også har udviklet den teknologi.

- Og så er landingen ekstremt svær. Der er ingen hjælpesignaler, og det er et terræn, som ikke er særlig venlig stemt. Den manøvre er teknologisk set temmelig vanskelig. Det gøres lidt i blinde på grund af det manglende signal, så at de er lykkedes med det, er lidt en begmand til amerikanerne, siger han.

Raketten som var transportmidlet for Chang'e-4 blev affyret den 8. december fra Xichang affyringscenter i Kinas Sichuan provins. (Foto: Str © Scanpix)

Professoren har samarbejdet med kinesere på flere missioner og har også noteret sig landets massive satsning for at udvikle det kinesiske rumprogram.

- Her er der ligeså mange ansatte i rumfartssektoren som i resten af verden, så det er helt klart, at det er en strategisk satsning. De ejer nu nogle nøgleteknologier, og de elementer som Chang'e 4 er bygget over, er også ønskede i Europa.

Kinesernes fremadstormende færd, når det angår rumteknologi, kan dog også have en skyggeside, der rammer Europa, mener John Leif Jørgensen:

- Ud over at være dygtige til at kopiere og bygge videre på de teknologier, der allerede eksisterer, har kineserne også pengene og villigheden til at købe de folk og virksomheder i Vesten, der vil rykke til Kina for at arbejde der, siger han.

Rumsonde på mineraljagt

På længere sigt handler det for kineserne om at sikre sig adgang til nogle af de ressourcer, der i fremtiden kan vise sig værdifulde.

Derfor vurderer John Leif Jørgensen, at Chang'e 4 i første omgang formentlig er landet et sted på Månen, hvor der er gode muligheder for at se efter særlige mineraler.

På et tidspunkt vil kineserne formentlig blive i stand til at sætte maskiner på Månen, som kan høste helium 3, en teknologi som hverken europæerne eller amerikanerne på nuværende tidspunkt besidder.

En modeludgave af den kinesiske Chang'e 4 rover, der er landet på Månens "mørke side". (Foto: China Stringer Network © Scanpix)

For det kommunistisk ledede Kina skal Månelandingen dog også ses som et kraftigt signal til landets egen befolkning.

Der er en høj grad af nationalistisk prestige i at demonstrere, at Kina er med helt fremme og kan udføre det, som kun få andre af verdens stormagter kan, siger Camilla Nørup Sørensen.

- Det kan kobles til dagsorden om at fastholde kommunistpartiets greb om magten ved at levere på løfter om fortsat at styrke landet økonomisk og militært, og derved endelig genrejse Kina som en stormagt, siger hun.

Facebook
Twitter