Fra i dag kræver Putin russisk gas betalt med rubler - men hvorfor?

Det danske energiselskab Ørsted afviser at betale for russisk gas med russisk valuta.

Den russiske valuta, rublen, er under pres, og det kan forklare, hvorfor Putin vil have gas betalt i rubler. (Foto: Yuri Kochetkov © Ritzau Scanpix)

Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev i går en befaling, som betyder, at "uvenlige" stater fra i dag skal afregne russisk gas i den russiske valuta, rubler.

Sker det ikke, truer præsidenten med at rive allerede indgåede kontrakter i stykker.

Men allerede fredag aften oplyste den danske energikoncern Ørsted, at man ikke vil betale for russisk gas i rubler. Hvad den russiske konsekvens bliver, er uvist.

Ifølge dekretet er det ellers fremover et krav, at udenlandske energikunder skal oprette en bankkonto i den russiske bank Gazprombank og herigennem betale for gassen med udenlandsk valuta som euro eller dollar. Herefter vil Gazprombank stå for at veksle pengene til rubler, som herefter vil blive brugt som den endelige betaling.

Og hvis du allerede nu er forvirret, så fortvivl ej.

For selv eksperter på området har haft travlt med at klø sig i hovedet, siden Putins udmelding i går.

- Det er forholdsvis kompliceret, hvad der foregår, vil jeg sige. Jeg må da indrømme, at jeg aldrig har siddet og set på russiske gaskontrakter og betalingsforhold, siger chefanalytiker i Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen.

Og selvom dagen i dag var deadline, er der indtil videre ikke sket noget. Og den russiske gas flyder stadig ind i Europa.

Så hvad handler det hele egentlig om? Dét kan du blive klogere på her.

1

Putin vil styrke rublen

Ruslands præsident Vladimir Putin spiller højt spil for at redde rublens værdi, mener eksperter. (Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV © Ritzau Scanpix)

Spørger man Jakob Ekholdt Christensen fra Danske Bank, er én af grundene til den seneste manøvre fra russisk side, at landet gerne vil skabe mere efterspørgsel efter rublen.

Hvis man, som Putin annoncerede i går, beder vestlige kunder om at betale med den russiske valuta, skaber det pludselig større efterspørgsel, og det kan få værdien til at ryge opad.

Og dét har faktisk også betydning for den almindelige russer. For en tur i supermarkedet med en svag rubel, der pludselig ikke er meget værd, er ikke sjov.

- En svækkelse af rublen er med til at puste til det inflationsproblem, som vi har talt meget om herhjemme, men som også har været en bekymring hos den menige russer. Den almindelige russer mærker inflationen, hvis varerne, som landet stadig kan og er nødt til at importere, bliver dyrere.

Efter der blev indført sanktioner mod Rusland, begyndte rublen at falde i værdi. Og det fik almindelige russere til at stå i kø på gaden for at hæve deres opsparede penge. Lignende scenarier vil man gerne undgå sker igen, siger Jakob Ekholdt Christensen.

- Så en stærkere rubel er godt nyt for opfattelsen af økonomisk stabilitet i Rusland. Og det er en af de uformelle kontrakter mellem Putin og den almindelige russer

2

Rusland vil gerne have fingrene i udenlandsk valuta

En bankkunde bruger en hæveautomat i Sibirien. De vestlige sanktioner har indefrosset de russiske valutareserver og indskrænket Putin-regeringens mulighed for at styre økonomien. (Arkivfoto). (Foto: Ilya Naymushin © Ritzau Scanpix)

En vigtig del af den seneste russiske udmelding er ordningen med at lade energikunder betale i udenlandsk valuta – og herefter lade banken Gazprombanken stå for at veksle pengene til rubler.

Det giver Rusland mulighed for at få fingrene i udenlandsk valuta – og det er der brug for. Efter sanktionerne ramte Rusland, betød det blandt andet, at store reserver af landets udenlandske valuta blev indefrosset, fortæller chefstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen.

- Jeg tror, at Rusland er bekymrede for, at hvis man bare fortsatte, som man har gjort indtil nu, så kunne en del af energibetalingerne i fremtiden også bliver indefrosset. Selvom Rusland sælger gassen, og de europæiske kunder har betalt for den med euro – så risikerer Rusland jo ikke at have adgang til pengene.

Selvom Rusland virker meget optaget af deres egen valuta, så betyder den udenlandske stadig meget for landet.

- Rusland er stadig afhængig af at købe varer i udlandet, for det er jo ikke alt, landet selv kan producere. Ganske vist er der sanktioner, men de handler stadig varer som medicin og fødevarer med udlandet. Den import skal typisk afregnes i udenlandsk valuta – og derfor har Rusland brug for den, siger Ib Fredslund Madsen.

3

Russerne vil gerne undgå fremtidige sanktioner

Den russiske Gazprombank har fået en central rolle i Putin-regeringens forsøg på at understøtte den russiske valuta. (Arkivfoto). (Foto: Maxim Shemetov © Ritzau Scanpix)

Selvom det kan virke som et indviklet system, så skal Ruslands idé med brugen af banken Gazprombank muligvis ses som et forsøg på at undgå fremtidige sanktioner, vurderer Ib Fredslund Madsen fra Jyske Bank.

Banken er endnu ikke sanktioneret, og det vil Putin gerne undgå, at den bliver med de næste runder af sanktioner.

- Man gør Gazprombank til en vigtig spiller i hele energiforsyningen til Europa. Det betyder, at Europa vil være meget tilbageholdende med at pålægge Gazprombank sanktioner, fordi det vil betyde, at de ville miste muligheden for at købe energi hos Rusland.

- På den måde gør man Gazprombank til så vigtig en aktør, at den er bedre beskyttet mod sanktioner i fremtiden. Og det er jo det, russerne er interesseret i – at ikke alt er pålagt sanktioner, og de har mulighed for at få fat i udenlandsk valuta.

4

Hvad så nu?

Især Tyskland får en stor del af landets gas fra Rusland. (arkivfoto) (Foto: CHRISTIAN CHARISIUS © Ritzau Scanpix)

Gårsdagens udmelding fra Putin blev mødt at hårde ord fra blandt andre Tyskland, som køber store mængder gas fra Rusland. Det er også via Tyskland, at Danmark får russisk gas.

Den tyske økonomiminister, Robert Habeck, kaldte det russiske skridt for et forsøg på "afpresning" og fortalte, at tyskerne er forberedt på alle scenarier. Herunder et helt stop for russiske gasleverancer til Europa.

Men indtil videre er der ikke blevet lukket for de russiske gashaner. Og tidligere i dag oplyste det russiske statsejede selskab Gazprom, at de fortsætter med at levere naturgas til Europa via gasledningen i Ukraine.

- Det, vi kan se, i de meldinger vi får fra vores informationssystemer, er, at gassen altså også flyder fra Rusland til Europa i dag. Selvom det jo egentlig var deadline for at implementere det her nye tiltag, siger Ib Fredslund Madsen.

Han vurderer, at der måske også kan være noget mere lavpraktisk på spil i Putins udmelding.

- Jeg tror også, at det her er en mulighed for Putin til at signalere til sin offentlighed: "Nu skruer jeg bissen på over for Europa", selvom det måske i virkeligheden ikke er så slemt, som det lyder.

Investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, vurderer heller ikke, at der den kommende tid kommer til at ske store ændringer på baggrund af Putins udmelding.

- Rusland sælger gas til Europa for nogle meget store beløb. Russerne har – bag deres hårde retorik – regulært ingen interesse i at stoppe salget.

- Essensen er, at russerne har brug for europæerne, og europæerne har brug for russisk gas.

Per Hansen mener, at sagens kerne er, at Rusland vil undgå vestlige sanktioner ved at kanalisere pengene ind i Gazprombank.

- Rusland siger, at nu skal alle de "uvenlige lande" betale for deres gas i rubler. Og jeg er meget overrasket over, hvor mange der ikke kan gennemskue, at det her ikke får nogen effekt.