Fra jordskælv til Trump: Her de største internationale historier fra dette årti

DR Nyheder har samlet ti af de væsentligste historier fra det årti, vi snart forlader.

Den 45. amerikanske præsident Donald Trump om bord på Air Force One. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

Ved nytår forlader vi 2010'erne. Et årti, der startede med stor optimisme: Barack Obama var netop blevet præsident i USA, og nye digitale teknologier syntes at gøre livet lettere på hele kloden.

Men 10'erne var også et årti, hvor disse sociale medier og smartphones blev brugt aktivt til at afsætte og indsætte despoter, til at undertrykke befolkninger og til at sikre, at vi alle havde "øjne på stedet."

Få et kort resumé fra de største historier det forgange årti i denne video:

DR Nyheder forsøger i dette overblik at komme hele verden rundt ved at dykke ned i nogle af de største historier fra det seneste årti og snakke med de journalister, der var der eller husker det.

Og lad os så komme i gang.

2010: Jordskælvet i Haiti

Et tilskadekommet barn behandles, efter jordskælvet ramte Haiti og hovedstaden Port-au-Prince den 13. januar 2010. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

Jordskælvet 12. januar 2010 havde en styrke på syv på Richterskalaen og havde sit epicenter i byen Léogâne, 25 kilometer fra hovedstaden Port-au-Prince.

I løbet af de første 12 dage efter jordskælvet var der mindst 52 efterskælv, der blev mål til mere end 4,5 på skalaen.

Ifølge Haitis regering omkom 316.000 mennesker under jordskælvet, 300.000 blev kvæstet, og over en million mennesker blev hjemløse. Men der har været mange forskellige dødstal i spil.

USA's statslige bistands- og nødhjælpsorganisation, USAID (United States Agency for International Development), anslår, at dødstallet er højst 85.000, mens Internationalt Røde Kors i ugen efter jordskælvet satte dødstallet til 45-50.000.

Mange iagttagere mener, at tallet formodentlig er over 200.000 døde.

Beregningerne svinger blandt andet, fordi regeringen hurtigt begravede tusinder af uidentificerede lig i massegrave, fordi mange overlevende hurtigt begravede deres afdøde slægtninge og naboer i umarkerede grave, og fordi der ikke blev talt efter, når ligene passerede lighusene.

Jordskælvet er det værste i landet i 200 år.

Jørgen Leth havde flere haitianske kærester, da han boede på Haiti fra 1991 indtil 2010, hvor hans hus blev ødelagt af et stort jordskælv. Billedet er fra dokumentaren 'Da jorden skælvede', hvor Jørgen Leth besøger Haiti et år efter katastrofen. (© dr)

DR Nyheder har løbende gennem årtiet beskrevet oprydningsarbejdet. I disse artikler kan du læse og se billeder af ødelæggelserne og oprydningsarbejdet et halvt år efter, to år efter, tre år efter og fem år efter jordskælvet.

2011: Det arabiske forår

Fredag den 17. december 2010 overhældte den 26-årige tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi sig selv med benzin og stak ild til foran guvernørens kontor i byen Sidi Bou Said, der ligger syd for hovedstaden, Tunis.

Det blev starten på Det Arabiske Forår.

Demonstrationerne tog til i styrke i Tunesien og spredte sig til blandt andre Libyen, Marokko og Egypten i Nordafrika, til Syrien og Libanon i Mellemøsten og til Saudi-Arabien, Bahrain og Yemen på den arabiske halvø.

Demonstranter på Tahrir Pladsen i Kairo under Det Arabiske Forår (Foto: Scanpix)

Statsledere, der indtil da havde været urørlige, måtte føje sig for befolkningens vilje og træde af. Nogle af dem kæmpede imod med militærmagt, blandt andre den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Den syriske borgerkrig brød ud i kølvandet på Det Arabiske Forår og er endnu ikke afsluttet. Ifølge FN har 400.000 syrere mistet livet indtil videre, 6,1 millioner er internt fordrevne og 5,7 millioner er flygtet fra landet. Men dem vender vi tilbage til.

Mohamed Bouazizi, der satte ild til sig selv, var ikke den eneste, der forsøgte at råbe myndighederne op på denne måde. DR Nyheder har i 2016 mødt Hosni Kalaya, der gjorde det samme, men det var forgæves, mener han. Se hans historie her:

Det Arabiske Forår blev af Dansk Sprognævn udpeget som årets ord 2011 foran blandt andre spindoktor og assimilation.

2012: Putin vs. Pussy riot

  • Fra højre til venstre Nadezhda Tolokonnikova, Maria Alyokhina og Yekaterina Samutsevich under et retsmøde i Moskva i august 2012. (Foto: Sergei Karpukhin © Scanpix)
  • Gruppens tredje medlem, Yekaterina Samutsevich, under et retsmøde i Moskva i november 2012. (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix)
  • Maria Alyokhina fra Pussy Riot under domsafsigelsen i januar 2013. (Foto: Sergei Karpukhin © Scanpix)
  • Pussy Riot-medlem Nadia Tolokonnikova under en appelhøring i april 2013. (Foto: Mikhail Voskresensky © Scanpix)
1 / 4

Det er ikke mange, der har haft held til at etablere folkelig modstand mod Vladimir Putin. Men en punkgruppe bestående af letpåklædte damer havde i 2012 succes til at skabe folkelig opstand. Samme år som Putin igen indtræder som Ruslands præsident.

Det feministiske punkband Pussy Riot blev dannet i Moskva i 2011 og gjorde sig bemærket som protestgruppe mod Putins styre.

Ved flere lejligheder gennemførte gruppen en række protestoptrædener - den mest opsigtsvækkende, da flere medlemmer opførte en anti-Putin-bøn i Moskvas domkirke kort før jul i 2012. Den faldt ikke i god jord hos præsidenten, og tre medlemmer blev ved samme lejlighed anholdt for 'religiøst had' og 'hooliganisme'.

Jeketarina Samutsevitj, et af de tre medlemmer, blev dog benådet hurtigt efter retssagen. De to andre, Nadezjda Tolokonnikova og Maria Aljokhina, blev løsladt i december 2013.

Retssagen vakte kæmpe opsigt, ikke kun i Rusland, men over hele verden. Og flere ledere kritiserede Putin for hans grove håndtering af sagen. Kulminationen på det dårlige forhold mellem Putins Rusland og Vesten fandt imidlertid først sted i 2014, da pro-russiske tropper invaderede Krim-halvøen.

Siden er det ikke meget, vi har hørt til Pussy Riot. Vladimir Putins Rusland har slået hårdt ned på dem og deres støtter.

Videoen overfor er den seneste provokation fra Pussy Riot mod Putin under finalen i VM i fodbold på Luzjniki Stadion i Moskva.

2013: Farvel Mandela

Helle Thorning-Schmidt fik under mindehøjtidligheden for Mandela taget en selfie flankeret af både Barack Obama og David Cameron. (Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)

Nelson Mandela døde efter længere tids sygdom den 5. december 2013.

Herhjemme i Danmark snakkede vi mest om en selfie. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt lod ikke en mulighed for et billede med den britiske premierminister, David Cameron, og den amerikanske præsident, Barack Obama, forpasse.

Nelson Mandela blev symbol på kampen for farvedes rettigheder, da han i 1990 blev løsladt efter knap 27 års indespærring. 18 af dem tilbragte han i Robben Island-fængslet.

Nelson Mandela i 1998. (Foto: Jim Bourg © Scanpix)

Mandela kæmpede allerede fra 1950'erne for retfærdighed for alle sydafrikanere, sorte såvel som hvide.

I 1949 blev han en af lederne af partiet African National Congress (ANC). Sydafrika var da delt i en hvid overklasse og en undertrykt sort klasse, og ANC var især den sorte klasses talerør.

Mandela gik forrest, da ANC indledte en væbnet kamp mod de hvide nationalister. Han mente, at fredelig modstand ikke længere var mulig. Partiet lavede flere aktioner mod det hvide styres totalitære regler og raceadskillelsen, og i 1960 blev partiet forbudt. To år senere blev Mandela arresteret, og i 1964 blev han idømt livsvarigt fængsel.

Gennem 1980'erne voksede det internationale pres for at frigive Mandela. I 1990 besluttede den hvide præsident Frederik de Klerk at løslade Mandela. Lovene om raceadskillelse blev gradvist ophævet.

Mandela og de Klerk modtog sammen Nobels fredspris i 1993. Året efter blev han valgt som præsident. Fem år senere går han af som præsident efter at have siddet i én periode.

Nelson Mandela døde 5. december 2013. Han blev 95 år gammel.

Her er det billeder fra Mandelas kiste, der bliver transporteret til hans fødeby Qunu i Sydafrika:

2014: ISIS

Islamisk Stat under en militærparade i byen Raqqa, hovedsædet for terrorbevægelsens selvudnævnte kalifat, i det nordlige Syrien i juni 2014. (Foto: © Stringer . / Reuters © Scanpix)

Den brutale terrorgruppe Islamisk Stat i Irak og Syrien - dengang kendt som ISIS eller ISIL - indtog i løbet af sommeren 2014 store landområder i Irak.

Gruppen kontrollerede i forvejen store områder i Syrien, og på baggrund af fremmarchen i Irak udråbte gruppen i august et kalifat fra sin højborg i byen Raqqa i det nordlige Syrien. Ved samme lejlighed skiftede organisationen navn til Islamisk Stat (IS), og Abu Bakr al-Baghdadi blev udnævnt som leder.

IS fortrængte hurtigt al-Qaeda som Vestens hovedfjende, da gruppen fra august 2014 offentliggjorde videoer af fem vestlige gidsler, der fik hovederne skåret af.

IS har også taget danske fanger for eksempel fotografen Daniel Rye, ligesom også en del danskere er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe for kalifatet.

DR Nyheder har i samarbejde med en række andre, danske medier indsamlet detaljerede oplysninger om 77 danskere, der har været eller er udrejst til Syrien for at kæmpe for IS. Undersøgelsen viser:

  • 15 er kvinder

  • 27 er dræbt

  • 11 er danske konvertitter

  • Flere kommer fra bandemiljøet

  • De stammer primært fra Aarhus og Københavnsområdet

I september 2014 meddelte præsident Barack Obama, at USA ville begynde at bombe IS fra luften i Syrien. I forvejen havde amerikanerne sat sig i spidsen for en luftkampagne mod IS-mål i Irak.

Truslen blev ført ud i livet 23. september, da USA i koalition med en række arabiske allierede begyndte at bombe IS i Syrien. Amerikanerne og deres allierede, særligt kurderne i det nordøstlige Syrien, har lige siden kæmpet mod IS, der kun har mistet terræn, siden de udråbte deres kalifat i 2014.

Og i oktober 2019 tonede Donald Trump frem og proklamerede, at lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi, døde under et målrettet angreb fra amerikanske sikkerhedsstyrker ved at detonere en selvmordsvest, der også dræbte tre af hans børn.

2015: Wir Schaffen das

2015 var på mange måder et historisk år for EU, især på asylområdet, hvor rekordmange flygtninge og migranter søgte asyl i de 28 EU-lande. Sammenlagt oplevede unionen en stigning på 110 procent i antallet af asylansøgere i forhold til 2014, der ellers havde den hidtidige rekord.

I alt søgte 1.393.875 millioner mennesker asyl i EU mod cirka 600.000 mennesker i 2014.

Det er var en så voldsom mængde af mennesker, at det satte EU's åbne grænser og asylsystem under et stort pres. Og særligt Tyskland blev udfordret, også på de indre linjer.

Af de næsten 1,4 millioner, der kom til Europa, kom 890.000 til Tyskland. Men den tyske kansler, Angela Merkel, lovede nok så berømt, at tyskerne ville klare det:

- Wir schaffen das, som Merkel sagde i august 2015.

Syriske migranter kravler under et pigtrådshegn på grænsen mellem Ungarn og Serbien. (Foto: BERNADETT SZABO © Scanpix)

Men året efter tog hun til genmæle:

- Nogle gange tænker jeg, at den sætning bliver ophøjet til noget, den ikke er. At man tillægger den for meget. Og det i en sådan grad, at jeg helst slet ikke vil gentage den, sagde hun.

Lige siden er det stort set kun gået én vej for Tysklands kansler. Den forkerte. Merkels parti, CDU, er sammen med søsterpartiet, CSU, gået tilbage fra 41,5 procent til 33. Samtidig er det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland braget ind i Forbundsdagen med 13 procent af stemmerne, hvilket understreger tyskernes holdning til vigtigheden af indvandreremnet.

På grund af lukkede grænser på Balkan søgte mange migranter over middelhavet. Ifølge tal offentliggjort af FN’s flygtningeorganisation forsøgte en million mennesker at krydse Middelhavet i 2015. Hver anden var syrer på flugt fra krigen i sit hjemland, afghanere udgjorde 20 procent, irakere syv og resten kom mestendels syd for Sahara.

I videoen her kan du se et fragtskib, der samler panikslagne migranter op fra en gummibåd, som tilsyneladende taber luft og er ved at synke.

Migranter fra verdens brændpunkter nåede i september også til Danmark, og i dagene efter kunne man se mennesker gå på de danske motorveje på vej mod Sverige. Godt 21.000 søgte asyl i Danmark i 2015, men i de følgende år faldt tallet kraftigt.

Flygtninge og migranter på motorvejen mod nord. (© DR Nyheder)

Samtidigt med de store mængder af migranter, der kom til Europa, oplevede vesteuropæiske lande også en stribe af islamistisk motiverede terroranslag i 2015. Af større angreb kan nævnes satiremagasinet Charlie Hebdo, København og Paris.

Særligt november-angrebet flere steder i Paris, herunder spillestedet Bataclan, kostede mange menneskeliv. 129 blev dræbt og over 350 såret som følge af angrebene.

Og angrebene i Europa blev flere i 2016.

2016: Brexit stemmes igennem

I juni 2016 stemte 51,9 procent af briterne "ja" til at forlade EU. Folkeafstemningen blev sat i verden af premierminister David Cameron fra Det Konservative Parti.

Senere på året og nok så vigtigt blev Donald Trump valgt til præsident i USA. Men ham vender vi tilbage til.

Pro EU-demonstranter på gaden i London, dagen efter brexit-afstemningen. (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)

Ifølge politiske iagttagere var Camerons beslutning om at udskrive en folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab hverken en politisk nødvendighed eller et resultat af et stort folkeligt pres.

Der var i stedet tale om et forsøg på at få ro på bagsmækken i Det Konservative Parti, hvor der var en højtråbende EU-skeptisk fløj.

Cameron anbefalede et ja til at fortsætte med at være medlem af EU, men tabte overraskende folkeafstemningen og trådte derefter tilbage som premierminister.

Siden har brexit kostet yderligere én premierminister jobbet. Theresa May overtog som premierminister efter Cameron i juli 2016, og den 29. marts 2017 satte hun officielt gang i skilsmisseprocessen med EU. Datoen for brexit blev sat to år efter, den 29. marts 2019.

Herefter tog det 20 måneder for hendes regering at blive enig om en aftale med EU.

Nu manglede der bare et ja fra det britiske parlament. Men det blev til et nej. Og så endnu et nej. Efterfulgt af et tredje rungende nej. Og brexit er nu udskudt til den 31. januar 2020.

Det springende punkt var igen og igen, hvad der skulle ske med grænsen mellem Irland og Nordirland, som man for alt i verden vil lade være åben. Se denne video om, hvorfor netop denne grænse betyder så meget i spørgsmålet om brexit:

Siden har det Konservative parti under Boris Johnson styrket sit mandat ved valget den 12. december. Nu har partiet med 365 sæder i Underhuset manøvrerum til at sikre brexit den 31. januar 2020.

Men der mangler stadigvæk meget arbejde for Boris Johnson for at få handelsaftaler med EU og andre lande på plads.

2017: #Metoo ruller

Filmproducent Harvey Weinstein eskorteres ud af New Yorks højesteretsbygning efter en høring i starten af december 2019. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

I oktober 2017 begyndte flere tusinde mennesker at dele hashtagget #Metoo på sociale medier. Når man delte hashtagget, betød det, at man havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Den ene Hollywood-stjerne og -mogul efter den anden blev fældet af fortiden. Men ingen faldt hårdere end Harvey Weinstein.

#Metoo-kampagnen, hvor kvinder har delt historier som seksuelle overgreb, spredte sig til hele verden. Her er der demonstration i Hollywood i november 2017. (Foto: mark Ralston © Scanpix)

Det var The New York Times og The New Yorker, som efter årevis af dybdegående graverjournalistik og interviews med kvinder, der igennem årene har følt sig forulempet af Weinstein, i oktober 2017 publicerede historien om en af Hollywoods mægtigste mænd, Harvey Weinstein. Efter sigende havde han i flere årtier misbrugt sin magtfulde position til at lokke kvinder ind på sit kontor og udøve grænseoverskridende seksuelle tilnærmelser.

Efter de to omfattende artikler væltede det ind med lignende anklager, og der er lige nu mere end 80 anklager mod Harvey Weinstein for fuldbyrdet voldtægt af en kvinde, hvis identitet ikke er kendt af offentligheden, for at have tvunget en af sine medarbejdere til oralsex samt fem andre tilfælde af seksuelle overgreb.

Weinsteins konkursramte filmstudie, The Weinstein Company, har udbetalt erstatninger for 168 millioner kroner til mere end 30 personer. Harvey Weinstein og hans forsvarer afviser alle anklager.

2018: Her kommer Greta

Blandt Greta Thunbergs mest berømmede øjeblikke står talen i videoen herover, som hun holdt ved FN’s klimatopmøde i New York i september 2019. Her skulle statsledere og erhvervsledere blive enige om, hvordan de kan gøre noget ved klimaforandringerne.

Den dengang 15-årige svenske pige Greta Thunberg holder et skilt, hvor der står: "Skolestrejke for klimaet", foran det svenske parlament. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

- Jeg burde slet ikke stå heroppe. Jeg burde være i skole. I ser håb i os unge mennesker - hvordan vover I? I har stjålet mine drømme og min barndom med jeres tomme ord, sagde hun i åbningstalen.

Men det er længe inden, at verden første gang hørte om Greta Thunberg. Det var under det svenske valg i 2018, at hun for første gang skolestrejkede for klimaet.

Og så var der for nylig det der billede på Twitter og de tyske statsbaner, der blev stødt af hende. Midt i december var klimaaktivisten undervejs hjem til Stockholm fra FN’s klimakonference i Madrid.

Undervejs lagde hun et billede af sig selv ud, hvor hun sidder på gulvet i et tog. Den tilhørende tekst lød:

- Rejser gennem Tyskland i overfyldte tog. Og jeg er endelig undervejs hjem!

Blandt de mange reaktioner fik hun mange medfølende svar fra tyske tilhængere - Deutsche Bahn er berømt for sine forsinkelser og tog, der falder ud. Men søndag ved middagstid havde det tyske togselskab fået nok og svarede igen, at hun godt kunne have fortalt, "hvor venligt og kompetent du blev betjent af vores personale ved din plads på første klasse".

Herpå forklarede hun, at toget fra Basel blev aflyst, og derfor måtte hun sidde på gulvet i to tog indtil Göttingen.

- Det er ikke noget problem, og det har jeg heller aldrig sagt, at det er. Overfyldte tog er et godt tegn, fordi det viser, at efterspørgslen på at rejse med tog er høj, skrev hun på Twitter.

Alle mener noget om Greta Thunberg, og alle mener noget om klimaet.

DR Nyheder har lavet denne forklarende video, der beskriver fem ting, du skal vide om klimaet og klimaforandringerne:

2019: Donald Trump og rigsretssagen

Vi slutter denne gennemgang lidt atypisk. For den helt store historie det seneste årti har været, USA's 45. præsident Donald Trump, der blev taget i ed den 20. januar 2017.

Nogle vil mene, at verden har været af lave lige siden. Under den republikanske præsident har USA meldt sig ud Paris-aftalen, Atom-aftalen med Iran, FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og information (Unesco), handelsaftalen TPP, FN's menneskerettighedsråd (UNHRC), og der er sikkert endnu flere eksempler.

Men lige så sikkert er det, at hans politiske modstandere, siden hans indsættelse, har arbejdet på at stille ham for en rigsretssag.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har ført an i kampen for at få Donald Trump stillet for en rigsret. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)

Men Donald Trump lovede jo vælgerne, at han ville genrejse Amerika. "Make America Great Again", som hans valgslogan hed.

Beskæftigelsen stiger og stiger i USA, og arbejdsløsheden er på 3,5 procent. Det er det laveste niveau siden 1969. Den amerikanske økonomi og aktiemarkedet har også haft rekordår under Trump.

Men de flotte tal kommer på baggrund af skattelettelser og et forhøjet offentligt forbrug, der betyder, at gælden i USA stiger kraftigt. De penge skal på et tidspunkt betales tilbage. Men for nu virker strategien for Trump.

Trumps overraskende valgsejr i 2016 over tidligere udenrigsminister Hillary Clinton var og er en torn i øjet på demokraterne, der lige siden hans indsættelse har forsøgt at få ham afsat ved en rigsretssag.

Først var det spørgsmålet om russisk indblanding i valget, og siden spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten havde presset sin ukrainske kollega til at grave smuds frem om sin politiske modstander Joe Biden.

Trænger du til en genopfriskning af, hvad en rigsretssag er? Så se denne video:

Og så var der Ukraine-sagen, der førte til, at Donald Trump som den tredje præsident nogensinde er blevet stillet for en rigsret.

Nu er det op til medlemmerne af Senatet at beslutte, om han kan blive siddende. Og hans republikanske parti har flertal i senatet, og det kræver, at 20 republikanske senatorer går imod ham, førend rigsretssagen vælter præsidenten.

Trump er her endnu, han har været en af hovedpersonerne det forgange årti, og i 2020 er han højst sandsynligt på valg igen.

Note: Udvælgelsen af historier i denne artikel er sket på baggrund af en redaktionel vurdering og med et ønske om at komme hele verden rundt.