Fra juni til september er den oversvømmet: Øde ø skal huse 100.000 flygtninge

Amnesty International kalder projektet for en frygtelig fejl.

Fire måneder om året er øen Thengar Char oversvømmet, men det mener myndighederne i Bangladesh, at man kan bygge sig ud af. (Foto: © Str)

60 kilometer ud fra Bangladesh' kystlinje ligger en lille øde ø med navnet Thengar Char.

Øen har et areal på cirka 30.000 hektar. Den skifter størrelse og form år for år og afhængigt af årstiden. Men fra juni til september findes den stort set ikke, fordi monsunsæsonen med sine store mængder regn oversvømmer øen og får den til at forsvinde fra landkortet.

Ikke desto mindre skal Thengar Char være hjem for 100.000 flygtninge fra rohingya-mindretallet fra Myanmar, hvis regeringen i Bangladesh får ført sine planer ud i livet.

Planerne om at etablere en stor flygtningelejr har været på bordet længe, men blev først godkendt af premierministeren i Bangladesh, Sheikh Hasina, for en uges tid siden. Og nu vil byggearbejdet på øen "meget snart" begynde at tage fart, viser planen over projektet, som Mustafa Kamal, minister for planlægning i Bangladesh, har offentliggjort.

Flygtningelejren kommer til at bestå af 1.500 barakker og 120 containere, der skal laves om til midlertidige hjem til de mange tusinde flygtninge. Ifølge planen kommer byggearbejdet på øen til at løbe op i 278 millioner dollar svarende til 1,75 milliarder danske kroner.

- Sikkerhed og velbefindende sættes over styr

Siden slutningen af august er 620.000 rohingyaer flygtet til Bangladesh fra Myanmar, hvor de bliver udsat for etnisk udrensning - forfølgelse, likvideringer og voldtægter - som landets hær beskyldes for at stå bag. I Bangladesh har de sluttet sig til de 300.000 flygtninge fra samme mindretal i store flygtningelejre tæt ved grænsen til deres hjemland.

De bor under kummerlige forhold i store lejre, hvor adskillige nødhjælpsorganisationer og menneskerettighedsorganisationer har efterspurgt rent vand, mad og helt basal lægehjælp.

  • 620.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh siden slutningen af august. (Foto: © ED JONES, AFP or licensors)
  • Størstedelen af flygtningene bor i store flygtningelejre i området Cox's Bazar. (Foto: © ED JONES, AFP or licensors)
  • Nødhjælpsorganisationer har efterspurgt adgang til rent vand, mad og basale lægemidler til de mange flygtninge. (Foto: © damir Sagolj)
1 / 3

Men på trods af, at forholdene dårligt kan blive værre, er der ikke meget ros at hente for det nye projekt, der betyder, at 100.000 rohingyaer vil blive sendt ud til Thengar Char fra november i 2019. I hvert fald ikke fra menneskerettighedsorganisation Amnesty International:

- Det vil være en frygtelig fejl at sende rohingyaerne ud til en ubeboelig ø, der er langt væk fra andre flygtningelejre, og som er sårbar overfor oversvømmelser.

- Regeringen i Bangladesh risikerer nu at underminere beskyttelsen af rohingyaer og udslette den internationale goodwill, som den har opbygget. I sin desperation for at se rohingyaerne forlade lejrene og ultimativt vende tilbage til Myanmar, sætter regeringen rohingyaernes sikkerhed og velbefindende over styr, lød kritikken fra Biraj Patnaik, direktør for Amnesty International i Sydasien, da premierministeren annoncerede planerne.

Advarslerne fra blandt andet Amnesty International er da ikke gået helt hen over hovedet på myndighederne i Bangladesh, som har lavet en undersøgelse af forholdene på øen.

Undersøgelsen viser ifølge CNN, at øen kan blive beboelig med landvindingsarbejde og konstruktioner nær kystlinjen.

- Selvom øen er oversvømmet på grund af tidevand, så kan det i høj grad kontrolleres med landudvikling og kystsikring. Mange lande i verden genvinder land fra havet på den måde, siger Mustafa Kamal ifølge CNN.

Flygtet fra forfølgelse og voldtægter

  • Rohingyaerne er flygtet fra Myanmars nordlige Rakhine-provins i løbet af de seneste måneder. Blodsudgydelserne i provinsen tog fart 25. august, da militante rohingyaer angreb en politipost, hvor 12 personer fra landets sikkerhedsstyrker blev dræbt.

  • Sikkerhedsstyrkerne svarede igen med, hvad man kaldte en "sikkerhedsoperation", men som af FN bliver betegnet som en etnisk udrensning.

  • Civile rohingyaer har fortalt, hvordan hæren systematisk har rettet angreb mod dem.

  • Angebene har bestået af nedbrændinger af rohingyaers landsbyer og likvideringer af civile for øjnene af deres familiemedlemmer.

  • Kvinder og små piger er ifølge Amnesty International og Human Rights Watch blevet udsat for både masse- og gruppevoldtægter begået af Myanmars soldater.

  • Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, og chefen for landets hær har afvist alle anklager.