Fra Nobelpris til anklagebænken i Haag på 28 år. Måske satte Vesten for meget lid til Aung San Suu Kyi

Myanmars tidligere demokratiforkæmper skal svare på anklager om folkedrab.

Da militærjuntaen i 2010 løsladte Aung San Suu Kyi fyldtes hele Indokina med en følelse af håb. Demokratiseringsprocesser i det hermetisk lukkede Burma, nu Myanmar, var uhørte.

Men Aung San Suu Kyi er ikke længere et symbol på håb, mod og kampen for internationale menneskerettigheder. Hendes fald fra en piedestal på højde med Himalayas tinder er uden sidestykke.

Aung San Suu Kyi er de facto leder for et regime, som angiveligt har begået folkedrab og fængslet journalister og dissidenter. Og mens Vesten græmmer sig over sin ikonisering af hende, forbliver Myanmar lige undertrykkende.

Således sidder Myanmars tidligere demokratiforkæmper i dag ubevægelig i en retssal i Haag, mens vidner og ofre fortæller om massevoldtægter, knivdrab på børn og afbrænding af familier i deres hjem under et angiveligt folkedrab mod rohingyaerne.

Den tre dage lange retssag i Haag om påstået folkedrab i Myanmar finder sted 28 år efter, Aung San Suu Kyis søn på vegne af sin mor tog imod Nobels fredspris i Oslo.

Kim Aris, der er søn af Aung San Suu Kyi modtog på hendes vegne Nobels Fredspris i 1991. (Foto: damir Sagolj © Scanpix)

Fra husarrest til statsleder

Efter et oprør anført af særligt munkene i 2007, kom Myanmar igen i det internationale søgelys efter i årevis at have været underlagt embargoer og sanktioner.

Og med de folkelige oprør i Mellemøsten blev generalerne i Myanmar indirekte presset til at sætte en række demokratiske reformer i gang i landet og allervigtigst - løslade ikonet Aung San Suu Kyi. Hun havde siddet i husarrest siden 1989.

Det fortæller journalist og forfatter til bogen 'Ashins forår - fortællinger fra Burma', Christina Lund. Hun har dækket Myanmar periodisk siden 2007 og interviewede Aung San Suu Kyi i 2011 få måneder efter dennes løsladelse fra husarrest.

Hun husker, at hele verden jublede, da hun blev løsladt:

- Burmeserne havde tidligere skullet skjule deres støtte og kærlighed til hende, og kom man hjem i private hjem så havde de ofte et billede gemt af hende. Gradvist kunne befolkningen begynde at udtrykke deres støtte til hende offentligt, tidligere havde der været repressalier, siger hun og fortsætter:

- Den ikoniske status hun har, er svær at forstå. Hendes far Aung San var nationens fader. Og hun er nu blevet nationens mor - Maa Suu.

NLD's valgsejr i 2015 gav partiet parlamentarisk flertal, og Aung San Suu Kyis udnævnelse til statsrådgiver svarede til, at hun blev premierminister.

Her taler Aung San Suu Kyi til nationen i 2015, og verdenspressens mikrofoner fulgte med:

Fra statsleder til verdensikon

Efter sin løsladelse i 2010 blev hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), det største parti i Myanmars parlament i 2012, 2015 og 2016. Siden 2016 har hun været den de facto politiske leder i landet. Militæret spiller dog stadig en overordentligt fremtrædende rolle.

Aung San Suu Kyi var blevet et ikon i hele verden. Hun var guldkalven, der bragte menneskerettighederne til Myanmar. Hun var i audiens hos demokratiske ledere i hele den vestlige verden:

Hun trykkede hånd med den tyske kansler Angela Merkel, hun kindkyssede USA's præsident Barack Obama, hun drak te med den tidligere britiske premierminister Theresa May.

Listen er nærmest uudtømmelig.

Men Aung San Suu Kyi har mere end nogen anden selv forsøgt at modsætte sig det idealiserede portræt, der blev tegnet af hende:

- Jeg er blot en politiker, sagde hun i et interview i 2015 ifølge dagbladet Information.

- Jeg er ganske vist ikke ligefrem en Margaret Thatcher. Men jeg er heller ingen Moder Teresa. Og det har jeg aldrig foregivet at være.

En forudsigelse, der i den grad viste sig at holde stik. I august 2017 indledte Myanmars militær en offensiv mod påståede separatist- og terrorgrupper blandt rohingyaerne.

Se denne forklarende video om offensiven mod rohingyaerne, der blev indledt i 2017:

740.000 drevet på flugt

Centralt i anklagerne ved menneskerettighedsdomstolen mod Aung San Suu Kyi og Myanmar er de etniske udrensninger mod den muslimske minoritet rohingyaerne, som har krævet tusindvis af civile liv og drevet 740.000 medlemmer af den muslimske befolkningsgruppe på flugt.

Ifølge FN skete det som resultat af en militærkampagne, som havde folkedrab for øje.

Men den anklage afviser Myanmar. Aung San Suu Kyi har sagt, at det er terrorister, der står bag "et isbjerg af misinformation".

Christina Lund fortæller, at Aung San Suu Kyi fik en mildt sagt mere pragmatisk tilgang til politik, efter hun blev statslig rådgiver i 2015.

- Der er simpelthen ikke stemmer i at forsvare rohingyaerne, de er et dybt forhadt folk. Der er ultra-nationalistiske og xenofobiske strømninger mod denne gruppe i store dele af Myanmar, siger hun og fortsætter:

- Den dagsorden har hun været nødt til at tage på sig, om hun ville det eller ej. Før var den fælles fjende militærjuntaen, men nu er samfundets fjende altså muslimer og i særdeleshed rohingyaerne.

  • Myanmars fordrivelse af rohingyaer er veldokumenteret i billeder. (Foto: handout © Scanpix)
  • Rohingyaernes landsbyer er i stort tal blevet nedbrændt. Her ses et luftfoto af byer, der er blevet brændt ned af militæret. (Foto: Adnan Abidi © Scanpix)
  • Her ses rohingyaer, der flygter fra Myanmar. (Foto: Soe Zeya Tun © Scanpix)
  • 2018 (Foto: Danish Siddiqui © Scanpix)
  • 2018 (Foto: Danish Siddiqui © Scanpix)
  • 2018: Billeder fra Myanmar har blandt andet vist døde rohingyaer. (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)
  • 2018 (Foto: damir Sagolj © Scanpix)
  • 2018 (Foto: damir Sagolj © Scanpix)
  • Rohingya refugees are reflected in rain water along an embankment next to paddy fields after fleeing from Myanmar into Palang Khali, near Cox's Bazar, Bangladesh November 2, 2017. REUTERS/Hannah McKay TO FIND ALL PICTURES SEARCH REUTERS PULITZER (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)
1 / 9

Det forekommer paradoksalt, hvordan hele verdens demokratiforkæmper kan ende dér. Hendes parti, NLD, har historisk set kæmpet for menneskerettigheder, men når det gælder den her etniske minoritet, så har både hun og partiet i den grad en blind vinkel.

- Man må bare konstatere, at de menneskerettigheder, de har efterlyst i årtier, åbenbart ikke skal gælde for alle, siger Christina Lund.

Tilbage i Haag

Sagen mod Myanmar ved menneskerettighedsdomstolen i Haag er rejst af Gambia på vegne af 57 muslimske lande i Organisationen for islamisk samarbejde (OIC).

- Alt hvad Gambia beder om, er, at du beder Myanmar om at stoppe de meningsløse drab, sagde Gambias justitsminister, Abubacarr Tambadou, i sin indledende erklæring.

Rohingyaerne holdt mestendels til i den nordvestlige provins Rakhine, og mange er flygtet til nabolandet Bangladesh.

Onsdag erkendte Myanmar-lederen dog, at landets militær til tider muligvis har benyttet sig af overdreven magt. Som forsvar for sig selv og Myanmars ledelse brugte Aung San Suu Kyi en spøjs analogi til situationen på Balkan i 90'erne.

- Tragisk nok førte denne væbnede konflikt til udvandring af flere hundrede tusinder muslimer fra de tre nordligste dele af Rakhine til Bangladesh - ligesom den væbnede konflikt i Kroatien, som denne domstol også har behandlet, førte til stor udvandring af først etniske kroater og senere etniske serbere, sagde hun i retten.

Fald fra tinderne

Siden hendes manglende afstandtagen over for forfølgelsen af det muslimske mindretal rohingyaerne samt fængslingen af journalister har Aung San Suu Kyi måttet spejde langt og længe efter internationale allierede.

Men i sommer fandt hun fodslag med Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

- De to ledere er enige om, at migration er en af de største udfordringer for både Myanmar og Ungarn. Begge lande har udfordringer med at leve sammen med den voksende muslimske befolkning, lød det i en meddelelse fra den ungarske regering.

Aung San Suu Kyi sammen med Ungarns udenrigsminister Peter Szijjarto. (Foto: Zsolt Szigetvary © Scanpix) (Foto: Zsolt Szigetvary)

Også Viktor Orbán har ligeledes flere gange været på kant med menneskerettighederne. Den ungarske premierminister kæmper åbent for sit lands ret til at beskytte sig mod muslimsk indvandring. Og sidste år trak han overskrifter, da han sammenlignede muslimsk migration med rust.

Se indslag om de flygtede rohingyaerne fra 2017:

Aung San Suu Kyi er ikke længere et symbol på håb i Vesten, men hun er stadigt overmåde populær i hjemlandet Myanmar. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International fratog i 2018 den fornemme menneskerettighedspris, den såkaldte Ambassador of Conscience Award, som Suu Kyi modtog i 2009.

- Aung San Suu Kyis benægtelse af omfanget af grusomhederne begået mod rohingyaerne betyder, at der er ringe udsigt til forbedringer for de hundredtusinder af flygtninge og internt fordrevne, der er i limbo i Rakhine og i Bangladesh, skrev Amnesty International.

Nu er det op til domstolen i Haag at bestemme, om resten af den vestlige verden også skal fratage hende den status som en af verdens førende menneskerettighedsforkæmpere, hun er blevet givet.